Opsummering: Summer of Reading Women 2015

Fra d. 23 Juni til d. 23 September deltog jeg i ”The Summer of Women”, et projekt der var forbundet med gruppen ”500 Great Books By Women” på Goodreads. Det gik ud på at bruge sommeren på at læse bøger skrevet af kvinder, ikke dermed sagt at man kun skulle læse kvinder, men at det var der fokus lå. Jeg valgte dog kun at læse kvinder, så fra det øjeblik min sidste eksamen var overstået fandt jeg min liste med bøger frem og gik i gang.

Jeg deltog, fordi jeg det seneste år virkelig er begyndt at tænke over ikke bare, hvad jeg læser, men også hvem jeg læser. Der er intet galt i at læse bøger skrevet at hvide, gamle/døde mænd, men hvis det er det eneste man læser? Jeg har ikke lyst til at lege moralsk politi overfor folks læsevalg (læs endelig hvad og hvem i vil!), men for mig er det vigtigt, at jeg læser så bredt som muligt, også fordi mit studie handler om litteratur. Jeg vil gerne vide, at min læsning er så bred som mulig. Så det var også lidt i protest mod mit pensum på universitet, der indtil da ikke havde indeholdt et eneste helt værk af en kvindelig forfatter – nu her, godt inde i tredje semester har vi stadig kun én bog af en kvinde på programmet. Det er ikke helt nok for mig.

DSC_0022

Så jeg lavede en bunke med bøger af kvinder, som jeg havde stående, men aldrig havde fået læst. Jeg kom igennem 18 bøger i alt. Nogle af dem var på min originale liste over værker, jeg gerne ville igennem og andre blev tilføjet undervejs. Udover at de skulle være skrevet af kvinder, så forsøgte jeg også at gøre det så diverst som muligt i forfatternes nationalitet, hvilket viste sig at være en lille smule sværere, ikke fordi de bøger ikke eksisterer, men fordi jeg ejer meget få af dem. En interessant opdagelse, og noget jeg forsøger på bedst mulig vis at rode bod på.

Jeg var så vild med projektet og de læseoplevelser, jeg fik ud af det, at jeg helt sikkert har tænkt mig at gøre det samme næste år. Måske er der nogle af jer, der har lyst til at være med? Jeg overvejer endda at gøre alle mine ferie til tidspunkter, hvor der primært er kvinder på programmet. Ikke blot i protest mod vores alt, alt for mandsdominerede pensum, men også fordi jeg en dag i fremtiden gerne vil op på at have læst 50/50 mænd og kvinder – og der er deprimerende lang vej endnu, opdagede jeg da jeg talte efter, så det kræver en dedikeret indsats.

Min endelige liste med læste bøger ser sådan her ud (dem med en stjerne var på min originale liste, dem med fed var de absolut bedste):

  1. *Thorn, Intisar Khanani
  2. *The Color of Our Sky, Amita Trasi
  3. *Exposure: A Sociologist Explores Sex, Society, and Adult Entertainment, Chauntelle Tibbals
  4. *Wide Sargasso Sea, Jean Rhys
  5. *Wolf Hall, Hilary Mantel
  6. *The Dispossessed, Ursula Le Guin
  7. Sommerbogen, Tove Jansson
  8. *The God of Small Things, Arundhati Roy
  9. *Americanah, Chimamanda Ngozi Adichie
  10. Home, Clementine Von Radics
  11. *The Handmaid’s Tale, Margaret Atwood
  12. The Readers of Broken Wheel Recommend, Katarina Bivald
  13. *Frankenstein, Mary Shelley
  14. Testament of Youth, Very Brittain
  15. Marble, Amalie Smith
  16. Rødby-Puttgarden, Helle Helle
  17. Wrong Side of a Fistfight, Ashe Vernon
  18. Emma Emma, Ida Holmegaard

Alt i alt en vildt fed måde at bruge min sommer, også fordi det tvang mig til at lægge bøgerne fra studiet lidt væk, og faktisk gav mig god mulighed for også at læse noget mere ’nutidig’ litteratur. Jeg var heldig med at de fleste af bøgerne i høj grad var fantastiske læseoplevelser, og det har givet mig lyst til at fortsætte med at gøre mere ud af at læse kvinder. Hvis nogle af jer har lyst til at være med, og evt. lave vores egen udfordring på et tidspunkt, så sig endelig til! Jeg er så frisk og klar på at gøre det til en årlig ting. Jeg vender i hvert fald tilbage og gør det samme næste år.

Advertisements

2 thoughts on “Opsummering: Summer of Reading Women 2015

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s