Little Black Classics

DSC_0079

Over eyelids dark night fell
Invisible.” (Sappho)

Jeg er vild med Penguins Little Black Classics serie. Blandt andet fordi jeg elsker pæne bøger, og selvom der ikke er noget overdådigt eller forfinet over coveret på dem, så er jeg helt forelsket i deres simple udtryk og enkle sort-hvide forsider.

Jeg ejer lige nu 17 af dem og min samling kommer nok til at vokse stødt, men om jeg kommer til at eje dem alle sammen, ved jeg ikke. Jeg kan godt lide tanken om at eje alle 80, men på den anden side er der også noget virkelig fint og rart over at udvælge lige præcis dem, der siger mig allermest, hvilket er hvad jeg har gjort indtil nu.

Mest af alt så tror jeg, jeg elsker ideen bag. Hvilken bedre måde at fejre Penguins 80 års jubilæum end ved at udgive 80 små, flotte bøger med uddrag fra klassisk litteratur? Jeg er klar over at ikke alle bryder sig om ideen om uddrag, og bøgerne fungerer som sådan ikke som hele værker i sig selv, men de kan tease, indbyde og give lyst til mere – og det synes jeg de gør helt perfekt.

Min yndlings Black Classic, indtil videre, er “The Nightingales Are Drunk” af Hafez. Jeg faldt på blot 50 sider pladask for hans måde at skrive på, hans enkle, direkte, men ufatteligt gribende og intense poesi gik lige i hjertet på mig. Uden den her serie, er det ikke sikkert jeg nogensinde havde læst noget af ham, og nu sidder jeg her med et nyt litterært crush. Det samme gælder “Travels in the Land of Serpents and Pearls” af Marco Polo, hans rejsefortællinger har altid fascineret mig, men de har virket som en kæmpe opgave at starte på. Et lille uddrag på 50 sider er både overkommeligt og nok til at jeg fik lyst til at læse meget mere.

Good news! The days of grief and pain
won’t stay like this – 
as others went, these won’t remain
or stay like this.” (Hafez)

Det er den perfekte måde at opdage forfatterskaber eller bare se lidt nærmere på nogle man måske har holdt sig lidt fra. Her kan man stifte deres bekendtskab helt uformelt og uforpligtende før man beslutter sig. Der er ingen introduktion til forfatteren eller værket teksten stammer fra, der er intet krav om at man skal vide alt muligt eller forstå, hvad der ligger bag hver tekst, det eneste der er tilbage er ordene, en påmindelse om at det i sidste ende er det, det handler om. Ordene står alene og må i kraft af sig selv overbevise os om at de er værd at se nærmere på. Det er ren nydelse.

Derudover så er bøgerne ganske små og passer ned i stort set alle mine tasker, hvilket gør dem mere end perfekte som back-up bøger man altid lige kan have med sig, hvis man pludselig befinder sig i et kedeligt øjeblik.

Jeg føler at Penguin med deres Little Black Classics serie har formået at gøre klassisk litteratur interessant og tilgængeligt for stort set alle, også for folk, der måske normalt er lidt skræmt af det. For det er svært at være skræmt af en bog med et så beskedent og indbydende udtryk. Pludselig virker hverken Nietzsche, Austen eller Gogol så frygtindgydende eller kedelige.

Og så er de bare lækre at have til at stå på hylden, og et hyggeligt lille projekt for os bogelskere med lidt samler mani.

Advertisements

2 thoughts on “Little Black Classics

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s