Søndagstanker: Femikrimi & Mandekrimi

Jeg var på krimimessen for nogle uger siden og under en debat (der udelukkende bestod af mænd) sagde en af dem, at han ikke brød sig om skandinaviske krimier med vores kliché detektiver og femikrimier.

Jeg havde en idé om hvad femikrimi betød (krimier skrevet af kvinder med kvinder som detektiver), men måden det blev sagt på var ret nedladende. Jeg blev vred (det var desuden ikke hans eneste lidt sexistiske kommentar). Jeg har siden slået udtrykket op i Gyldendals Den Store Danske og der står at en femikrimi er en krimi skrevet af en eller flere kvinder, med kvindelige hovedroller og skrevet fra et kvindeligt synspunkt, og tager bl.a. kvindelige værdier og problemstillinger i en mandsdomineret verden op. Ser man andre steder er det meget samme betegnelse der dukker op. Hvilket giver mening for at skrive en krimi med en kvindelig hovedrolle er at skrive kvinder ind i en lang litterær (og virkelig) tradition, der primært har bestået af mænd. Selvfølgelig skal der tages stilling til det. Men behøver det sin egen genrebetegnelse? For jeg føler det tjener det modsatte formål – eller i hvert fald er kommet til at gøre det.

For til krimimessen var det tydeligt at femikrimi ikke blev brugt positivt, han sagde det med en klar idé om at det ikke var interessant læsning, hvilket så tilgengæld må betyde at krimier der tager feministiske problemstillinger op ikke er interessante – i hvert fald ikke for denne mand. Og der blev grint af hans kommentar, så det er muligt han ikke var den eneste. Derudover har jeg aldrig, så vidt jeg husker, hørt nogen bruge udtrykket femikrimi med kærlighed, det er altid en smule stødende, som om det er en ‘dårligere’ slags krimi, ikke ‘rigtige’ krimier.

Har betegnelsen så ikke pludselig gjort det modsatte af det den skulle? Har den ikke givet bestemte mennesker en grund til ikke at læse en bog, bare fordi den kan beskrives som femikrimi og de simpelthen ikke finder den slags krimi interessant?

Problemet er at man pludselig kan sige ‘den slags krimi’. Men det er jo langt fra samme type krimier. Selv hvis der er overlap i tematikker, karaktertræk osv., fortjener de så ikke at blive bedømt på egne meritter og ikke fordi de tilfældigvis kan puttes i samme boks som andre femikrimier? Specielt fordi betegnelsen er blevet så flydende, den har mistet noget af det, der oprindeligt gjorde den blev skabt. Det lyder som om det nu udelukkende beskriver krimier skrevet af kvinder, intet andet. De originale tematikker der lå bag er blevet glemt.

På krimimessen blev jeg lidt paf og vred, men det var ikke sidste gang. For på twitter er en profil for et forlag begyndt at bruge hashtagget mandekrimi, og en hurtig googlesøgning viser det er et udtryk, der er blevet brugt før. Men hvad er en mandekrimi? En krimi skrevet af en mand med en mandlig hovedrolle? Umiddelbart, ja. Det er nok ikke en krimi med fokus på mandlige værdier og problemstillinger i en kvindedomineret verden, for den verden eksisterer ikke virkeligt og sandsynligvis heller ikke i deres fiktionelle univers. Desuden ville det stadig være en feministisk problemstilling, så et eller andet sted ville en mere passende betegnelse stadig være femikrimi (hvis altså femikrimi står for feministisk krimi og ikke feminin krimi, men det tror jeg ikke er tilfældet, medmindre det er en dobbeltbetegnelse).

Grunden til dette indlæg er faktisk at jeg skrev til pågældende forlag og spurgte hvad mandekrimi betød, et tweet jeg hurtigt slettede da jeg ikke tænkte, der ville komme noget konstruktivt ud af det. De nåede dog at svare med følgende:

Indspilning i fuld skærm 03-04-2016 115514.bmp

Jeg er uenig. Meget uenig. Selvfølgelig har mandekrimi og femikrimi en mening, jeg vil gerne gå med til at den mening skifter og ikke er fast, hvilket er et problem, for så er de pludselig intet andet end det de umiddelbart giver udtryk for: krimier skrevet af kvinder til kvinder, krimier skrevet af mænd til mænd. Det er et problem og nok grund til ikke at bruge dem overhovedet. Desuden, hvis deres holdning er at de ikke er meningsfulde ord, hvorfor så bruge udtrykket mandekrimi? Hvis det er meningsløst og ikke tilføjer noget til beskrivelsen af den bog I promoverer, hvorfor så bruge det?

Pludselig bliver betegnelserne mandekrimi og femikrimi ikke mere end en måde at dele krimier op på. Igen, det bliver en måde at sige: skrevet af mænd til mænd, skrevet af kvinder til kvinder. Det er sådan det lyder i mine ører. Så jeg ville ønske vi kunne gå tilbage til bare at kalde krimier for krimier og ikke andet. Kønsopdelingen tjener ikke noget konstruktivt formål, ikke så længe det kan bruges til at skille læsere, bøger og forfattere ad, ikke så længe det kan bruges nedladende.

For jeg er træt af betegnelser der bruges nedladende om bøger der skrives og læses af kvinder. Chick-lit specielt, men bestemt også femikrimi. For hvad end formål det måske har tjent i begyndelsen, så forsvinder det og hjælper blot til en kønsopdeling af hvad vi læser og af os læsere. Det er det modsatte af hvad nogen af os ønsker, tror jeg, og det modsatte af hvad jeg synes bøger gør allerbedst: de bygger bro fra et synspunkt til et andet, fra et menneske til et andet menneske. De skal ikke udelukke nogen.

Måske vil nogle af jer tænke jeg er irriteret over meget lidt, men jeg føler vi kan – og bør – gøre det bedre. Selv små ting betyder noget for de folk, der ser, læser og påvirkes af det. Jeg er selvfølgelig blot en enkelt person, og jeg vil indrømme min viden på området sagtens kunne udvides og forbedres, og der er flere ting jeg kunne have skrevet om, som jeg har udeladt. Jeg er simpelthen bare så træt af den slags, og den tweet med dens lille, irriterende vinke-smiley var for meget. Jeg havde brug for at reagere.

Så det var en mindre søndagsrant. Hvad er jeres tanker? Er I enige, uenige, ligeglade? Alle tanker er velkomne!

Advertisements