“Simon vs The Homo Sapiens Agenda” af Becky Albertalli

Simon vs. The Homo Sapiens Agenda af Becky Albertalli, 2015, Penguin, English Review.

DSC_0539

At læse den her bog føltes rigtig meget som at blive forelsket (og jeg er lidt forelsket i den). Jeg elskede hvert sekund det tog mig at læse den. Den mindede mig om alle de fantastiske og rædsomme følelser man oplever, når man falder for en person. De svedige håndfalder, det voldsomt bankende hjerte, det faktum at man ikke kan fokusere på andet end én person, at hele ens univers reduceres til den persons eksistens.

Siden jeg blev færdig med den har jeg nærmest ikke lavet andet end at tænke på den. Lige nu ville jeg sådan ønske jeg kunne læse den igen for første gang. Jeg ved ikke præcis, hvad det er ved den, der var så perfekt for mig. Måske lidt af det hele.

Den handler om Simon, der efter at have svaret på en Tumblr post, begynder en anonym email korrespondence med en fyr han kalder Blue. Han ved ikke hvem Blue er, Blue ved ikke hvem han er, men de ved, de går på samme High School, og at de begge to er homoseksuelle. Langsomt, mens de deler deres liv, erfaringer og drømme med hinanden, falder Simon for Blue – og måske falder Blue også for Simon?

Så snart jeg satte mig ned vidste jeg, at jeg ikke ville rejse mig igen, før jeg havde fundet ud af hvem Blue var, og det gjorde jeg heller ikke. Det var ikke en bog jeg havde lyst til at lægge fra mig, heller ikke selvom jeg egentlig burde have rettet min eksamen igennem en sidste gang. Jeg var fuldstændig opsplugt af Simon og Blue.

En del af charmen ved bogen er klart nostalgi. Jeg har tilbragt mange timer med at tale med fremmede på nettet (der senere blev knap så fremmede og mange af dem er jeg stadig venner med idag). Nogle af dem flirtede jeg med, enkelte følte jeg, jeg blev forelsket i, og en enkelt af dem kaldte (og kalder jeg stadig) indimellem Bloo eller Blue. Hvad er chancen?

Så følelsen af at ens liv pludselig ikke handler om meget andet end manisk at checke sin email, og håbe på man har fået svar, den genkendte jeg fuldstændigt. Og jeg blev mindet om den intimitet og ærlighed, der kommer af at skrive med en person, man ikke rigtigt kender, og som man ikke sidder overfor. Man deler meget mere af sig selv end man ellers ville have gjort, og man gør det mere hudløst. Det kan godt være den anden ikke kan røre, se eller høre dig, men man er tilstede på så mange andre lige så vigtige måder. Man har givet dem en del af sig selv; en del de kan beholde for evigt, for nettet glemmer aldrig.

Derudover har bogen et fantastisk cast af karakterer. Jeg elsker både Simon og Blue, men også Simons venner, Nick, Abby og Leah. Jeg elsker Simons familie – specielt fordi den mindede mig lidt om min egen med deres easy-going attitude til de fleste ting. Jeg elskede også at bogen tog ting som det at komme ud til sine forældre, venner og bekendte op. For det er virkelig ikke let, og det er ikke noget andre skal bestemme; man skal selv have lov at vælge, hvem, hvornår og hvordan. Jeg synes den håndterede alle de ting elegant, den tog dem alvorligt, men uden at overdrive.

Mest af alt så er den her bog bare så fucking sød og fuld af varme. Jeg bliver så glad af at tænke på den. Jeg bliver ved med at slå op i den og genlæse mine yndlingssteder. Den gør mig bare latterligt glad. Den er også lidt hjerteskærende, men mest af alt er den en påmindelse om alt det fantastiske ved at være forelsket, ved at åbne sig for verden og ved at vokse op, bare en lille smule.

En fabelagtig sommerbog og klart en af de bedste bøger jeg har læst i år. Den var perfekt til mig. Helt perfekt.

Gid en eller anden må lave den til en film.

Advertisements

8 thoughts on ““Simon vs The Homo Sapiens Agenda” af Becky Albertalli

  1. Åh ja. Det er simpelthen så fantastisk en bog! Jeg elskede den også.

    Og jeg genkender også fuldstændig, hvad du siger omkring online liv som ung. Jeg mødte min kæreste online. Vi var online-venner i maaaange år, før vi mødtes. Nu har vi været kærester i næsten fire år. Det er lidt sjovt at tænke på. Havde jeg dog bare mødtes med ham “i virkeligheden” lidt før… 😉

    Like

    1. Jaaa, det er godt at høre! Jeg var simpelthen så vild med den 😀 Præcis, ja, fordi den var så fint et blik tilbage på en tid med online venskaber og flirts ^_^ Og det er en fin historie! Måske skulle i være mødtes før, men måske mødtes i også på det helt rigtige tidspunkt? 😉 Man ved jo aldrig!

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s