“So long a letter” by Mariama Bâ

(So long a letter af Mariama Bâ, oversat fra fransk af Modupé Bodé-Thomas, udgivet: 1979, Heinemann. English review.)

Jeg læste den her bog for hurtigt og for ufokuseret. Jeg kunne mærke ord og sætninger og deres mening snige sig uden om mine opmærksomme øjne og blive væk i intetheden. Men den her bog er 90 sider, og den fortjener at blive genlæst. Ikke blot fordi det er en fantastisk bog, der fortæller lidt om alting på trods af sin slanke størrelse. Men også fordi jeg ved, at det er en bog jeg vil forstå anderledes, når jeg er ældre. Sådan er det måske med mange bøger, men der er enkelte som jeg føler man virkelig bør være ældre for rigtigt at komme ind under huden på. Ting som ægteskab, at være forælder, at se tiden løbe forbi og blive ældre – at have flere minder bag sig end man måske har foran sig. De oplevelser kan jeg ikke sætte mig ind i på samme måde i en alder af 24, som jeg vil kunne om 10, 20, 30 år.

So Long a Letter er et langt brev, skrevet som en slags dagbog fra Ramatoulaye til hendes veninde Aissatou. Brevet begyndes kort efter at Ramatatoulayes ægtemand er død, og omhandler hendes sorg over hans død, men viser sig snart at være en sorg, der går længere tilbage. For 5 år før hans død tog han en anden kvinde til hustru, og selvom Rama ikke forlod ham af den grund, så vendte han hende og deres børn ryggen. Meget af historien omhandler ægteskabet, og om at vriste sig fri af det liv man har levet i 30 år, men den  er samtidigt om meget mere end det.

Det er Ramas reflektioner over at være kvinde i et Vest Afrikansk, og patriarkalsk samfund, et samfund, der langsomt udvikler sig i en ny, mere moderne retning. Det er tanker om at være mor, om familie, om ægteskab, om kærlighed og venskab.

Venskab står frem som noget af det stærkeste man kan dele med et andet menneske. Venskabet mellem Assiatou og Rama er mere, højere og stærkere end forholdet til deres mænd. Begge deler de den samme skæbne, hvor deres mand tog en ny hustru, men hvor Assiatou valgte at forlade sin, så blev Rama i sit ægteskab. Begge valg er lige rigtige, lige gode, romanen er ikke ude på at prædike moral. Venskabet består ligemeget hvad. Hvilket jeg satte pris på, for alt for få bøger giver venskab den vægt og styrke, som det fortjener.

I dette lange brev til Assiatou følger vi Ramas rejse fra at blive forladt af sin mand, til at stå over for et liv alene, til at bevæge sig på en vej mod en ny forståelse af livet, af sig selv og af verden. Den er fuld af visdom, forståelse og søgen. Søgen efter mening i en verden, der konstant forandrer sig, og som aldrig er statisk. Hvor alting ændrer sig, hvor ens børn vokser op, forelsker sig, og hvor hun selv skal vurdere hvad hun ønsker i forhold til kærligheden. Efter 30 års ægteskab, hvordan redefinerer man så sig selv? Som kvinde, som enke, som mor?

Det er et indblik i en muslimsk kvindes liv, tanker og bekymringer. Den er aldrig nedladende eller prædikende, den er reflekterende. Den stiller ærlige spørgsmål og kommer med ærlige svar. Den mindede mig lidt om The Prophet af Kahlil Gibran i den forstand at de begge har lidt at sige om alle vigtige aspekter af livet, men Mariama Bâ er mere nuanceret end jeg husker Gibran som.

Det er en roman, der holder det nye op ved siden af det gamle, der bevæger sig og trækker vejret, en fortælling der indeholder mere på 90 sider end mange andre bøger gør på 600.

Advertisements

One thought on ““So long a letter” by Mariama Bâ

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s