“Human Acts” af Han Kang

Human Acts af Han Kang, oversat af Deborah Smith, udgivet: 2014, 224 sider, Portobello Books. English Review.

DSC_0605

Han Kang er i disse dage på alles læber, da hun lige (sammen med sin oversætter Deborah Smith) har vundet Man Booker prisen for romanen The Vegetarian (som vist nok også oversættes til dansk i år). The Vegetarian regner jeg med at læse snarest, men Human Acts kom af en eller anden grund først på min liste. Jeg troede faktisk det var en ældre bog, men det viser sig den udkom i Januar i år, så den er helt, helt ny.

Og den er fantastisk. Helt igennem uovertruffen. Det er en fortælling, der er smuk, tragisk, medmenneskelig og forfærdelig – og forfærdelig vigtig. Det er en roman om et stykke Koreansk historie, der vidner om den brutalitet, ondskab og død et diktatur og militærregime kan medføre. Han Kang skriver med ekstrem empati, forståelse og en insisteren på at fortælle historien på en måde, der er ofrene værdige, og som ikke går på kompromis med detaljerne.

Den fik mig til at tænke på kroppen som en form for slagplads for revolution. Hvordan det første, der forsøges taget fra mennesker i et undertrykt samfund er kommunikation, muligheden for at bevæge sig frit, for at mødes med andre. De forsøger at undertrykke kroppen, og indskrænke muligheden for at bruge den til det, den er skabt til: at forbinde os til andre.

Og den fik mig til at tænke på kroppen som et form for vidnesbyrd. Ikke i den forstand at den kan bruges til at tale med, og dermed til at fortælle ens historie, men som en beholder. En beholder hvor minder, om det man har set og oplevet for evigt ligger gemt. Kroppen, den døde krop, som en katalysator for de minder, som et symbol på det menneskelige – som noget der enten kan misbruges eller helliggøres. Det er vigtigt at begrave mennesker ordentligt, fordi vi på den måde gør kroppen til mere end bare dødt kød; vi gør den til et udtryk for det sind, der beboede kroppen. Vi giver den mening, gør den menneskelig igen – vi gør den igen til en del af vores samfund og  vores liv, selvom personen aldrig kommer igen.

Kroppen er revolutionær, fordi den indeholder alt det alle magtfulde personer og regimer er bange for: at vi husker, at vi mindes, at vi forarges over det vi ser og kaster os med alt hvad vi har mod dem. Selv efter kroppen er slået ned, selv efter den er blevet misbrugt, tortureret, bøjet, knækket og ødelagt så voldsomt at det at eksistere i den selv efter smerten er forsvundet indebærer ubehag, afsky og psykisk smerte. Selv når kroppen er nedbrudt, selv når sindet giver op, så er det stadig en trussel. Det kan magthaverne ikke holde ud; tanken om at mennesket og dets krop så længe det lever, og selv efter det er dødt, er en trussel. Fordi det mindes. Eller bliver katalysator for minder.

At mindes de døde, de levende, fortiden, det er en revolution. En revolution man ikke kan stoppe. Menneskeligheden forsøger de undertrykkende altid at tage fra de undertrykte, og deres frygt kommer af at det er så forbandet svært, nærmest umuligt. At sindet altid indeholder mindet om en anden tid, at det altid har potentialet til at rejse sig igen.

Han Kang har skrevet en roman, der er poetisk, der hvisker sit budskab så insisterende at det føles som om det bliver skreget. Det er en roman, der bevidner det værste ved mennesket, og det, det værste medfører; nemlig mod, empati, tilgivelse og en endnu større menneskelighed. Det er en roman om sorg, om vold, om kærlighed og om de ting, vi mennesker gør og den effekt, de har på verden.

Jeg mener det helt alvorligt: læs den her bog.

DSC_0593

Advertisements

5 thoughts on ““Human Acts” af Han Kang

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s