“Midnight Robber” af Nalo Hopkinson

Midnight Robber af Nalo Hopkinson, originalt udgivet: 2000, 329 sider, Warner Books. English Review.

DSC_0587

Jeg er med i gruppen 500 Great Books By Women på goodreads og de er igang med en udfordring der hedder “The Year of Reading Women of Color”, som jeg besluttede at tage del i. Da jeg kunne komme på alt for få bøger af PoC forfatterinder, besluttede jeg mig for at google mig lidt frem. Det ledte mig til den her bog, der fangede mig fra første øjekast med sin titel og sin fantastiske forside.

Midnight Robber er en science-fiction og fantasy roman, der foregår på en anden planet, Toussaint, og i en atmosfære og et samfund, der virker nærmest Carribisk i stil. Hjertet af historien er den unge Tan-Tan, og hendes forældre. Hendes far kan ikke tilgive moren for hendes utroskab, og moren kan ikke tilgive faren for hans generelle ligegyldighed. Det ender i en forbrydelse, og Tan-Tan og hendes far, Antonio, flygter sammen til en anden planet. Planeten hedder New Half-Way Tree og er tilhørssted for de kriminelle, for mordere, for dem i eksil, for alle der er blevet smidt ud af samfundet på Toussaint. New Half-Way Tree består af utæmmet natur, magiske væsener taget direkte ude af myter, magi, og små samfund skabt af de mennesker, der lever på planeten. Det er så langt fra den behagelige, bekvemmelige hverdag Tan-Tan og Antonio er vant til, men de formår på trods alt at skabe sig et nyt liv.

Den første del var stort set som jeg havde forventet, hvor kun universet det foregik i var overraskende med sin innovation og friske blik på genren.

Derefter tog romanen en drejning jeg ikke havde set komme. Eller jeg så tegnene, men ignorerede dem, fordi jeg ikke troede den ville gå den retning. Det var ikke et dårligt twist, overhovedet, jeg havde bare ikke forventet det. Det ændrede fuldstændigt min forståelse af hvilken slags bog, jeg var i gang med at læse, og hvordan historien ville falde ud.

Det var ikke længere en adventure bog eller en legendarisk fortælling om hvordan Tan-Tan tæmmer denne vilde planet og dens befolkning af mordere og eksiler, og bliver til The Robber Queen – og så alligevel var det lidt det, det handlede om alligevel. Men mere end det så handlede det pludselig om at undslippe de dæmoner andre pålægger dig, at lære at tilgive sig selv, for det andre udsætter dig for, at slippe fri, og finde forløsning i at blive en anden. For Tan-Tan tvinges pludselig til at flygte fra sit nye liv og tilbage ud i junglen, hvor hun hjælpes af mytiske væsener, men uden at hun helt kan undslippe det liv hun har lagt bag sig.

Det er historien om hvordan Tan-Tan ikke blot skaber en legende, men også befrier sig selv fra det hun er blevet, fra smertefulde minder og igen finder sig til rette i sin egen krop.

Midnight Robber formår at bruge sine fantasy og sci-fi elementer på en måde, der ikke tager fra historien, men tilføjer til den i stedet. Hopkinson bygger et fascinerede, mystisk og mærkværdigt univers op, der dog hele tiden balanceres på en måde så det ikke bliver for overvældende eller urealistisk – jeg følte mig aldrig hægtet af eller fremmedgjort over for historien.

Og så er det en historie med stor følsesmæssig værdi og kompleksitet. Det er en historie, der er så vigtig at fortælle, og som her væves ind i et universe, der passer det perfekt. Der var enkelte elementer, der kunne være gjort bedre, og jeg ville ønske bogen i sidste ende havde været længere og brugt mere tid på sin anden halvdel end den gør. Men det var en spændende, og overraskende læseoplevelse, som jeg med lethed kan anbefale, specielt hvis man er interesseret i at læse lidt uden for sin comfort-zone.

(Bog 7 i The Summer of Reading Women.)

Advertisements

One thought on ““Midnight Robber” af Nalo Hopkinson

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s