“H is for Hawk” af Helen Macdonald

(H is for Hawk af Helen Macdonald, 2014, Vintage Books, English review.)

DSC_0042

“Some deep part of me was trying to rebuild itself, and its model was right there on my fist. The hawk was everything I wanted to be: solitary, self-possessed, free from grief, and numb to the hurts of human life.”

Helen Macdonald mister sin far, og beslutter sig i sin sorg for at anskaffe sig og træne en goshawk (på dansk en duehøg), som hun kalder Mabel. Jeg ved intet om fugle, faktisk er jeg en smule bange for dem, men jeg har altid været fascineret af de personer, der tør træne rovfugle. Der er intet mere imponerende end en person, der bare står og venter på at deres ørn eller falk eller høg, skal vende tilbage til deres arm. Endnu mere imponerende er det at blive inviteret indenfor, ikke bare i processen der ligger bag at “tæmme” en fugl (en duehøg bliver aldrig rigtigt tam), men også i det intime, personlige forhold Macdonald får til sin fugl. For det handler om meget mere end blot at træne Mabel til at kunne flyve frit og vende tilbage til det mennesker, der venter på hende, men også om alt det Mabel ender med at repræsentere. Romanen tager os fra Macdonalds tab af sin far, til at hun anskaffer sig sin høg, og gennem processen med at træne Mabel til at kunne flyve frit. Samtidigt tager romanen os et helt andet sted hen; den tager os gennem Macdonalds sorgproces, hendes møde med hendes egen frygt, hendes ønske om at slippe væk fra hendes menneskelighed, væk fra det civiliserede, det humane og det barmhjertige.

Macdonald ender med at tilbringe mere tid med Mabel end med andre mennesker. Hun lever for fuglen, samtidigt med hun er fuldt ud klar over at fuglen ikke lever for hende; den overlever på grund af hende, men det er også det. Hvis Mabel kunne flyve væk, hvis hun kunne flygte, så gjorde hun det. Hun er et rovdyr og hun fungerer ikke som andre dyr, hun kan ikke lære at elske, eller tæmmes som et husdyr, men hun kan lære at være afhængig, lære at vende tilbage fordi det er det, der bedst kan betale sig. Det er en roman, der er et tilbageblik, for Macdonald fortæller os ting, hun umuligt kunne have vidst mens hun var i processen. Hun forstår hvor tæt knyttet hendes egen lykke var til træningen af Mabel, hvordan ønsket om at have kontrol over det naturligt vilde også var et ønske om at slippe væk, være fri, om ikke at sørge mere.

Det er helt fantastisk skrevet og beskrevet. Og overraskende. Jeg troede dette var en roman om Macdonald og Mabel, om mennesket mod (og med) dyret, men pludselig dukkede en helt ny karakter op: forfatteren T. H. White. White levede fra 1906 til 1964, og er nok mest kendt for sine værker om Kong Arthur, samlet under titlen The Once and Future King. Men White har også skrevet en roman om at træne en duehøg (The Goshawk hedder den) ganske som Macdonald gør det i hendes roman. The Goshawk lukker White ind i fortællingen, for Macdonald læste den som barn, og selvom det indimellem nærmest virker som om H is for Hawk ligeså godt kunne være en halv biografi over Whites liv, så var jeg fuldstændigt fanget af hendes fortælling om ham. Jeg kender ham kun af navn pga. hans romaner om Kong Arthur, men har aldrig læst dem selv. Men efter den her bog er jeg ret fascineret af ham og hans liv. Han dukker konstant op i fortællingen og Macdonald bliver ved med at holde sine egne oplevelser op mod hans, sammenligne deres proces, og se sig selv i ham. Som om der er et ekko gennem tiden, fra hans træning af hans duehøg op til hende.

Det er denne trekant; Macdonald, Mabel og White, der udgør romanens hovedpersoner. Den ene har mistet sin far, den anden er en fugl og den sidste er for længst død. Det er en interessant sammensætning, men den fungerer upåklageligt. Og så gør inklusionen af White noget fascinerede ved fortællingen, for uden ham blev det let en roman der behandlede sorg ved at stille mennesket overfor det dyriske, det naturlige og det instinktive. Der er ingen tvivl om at Macdonald følte sig mere og mere transporteret over i Mabel mens hun trænede hende, og indirekte sørgede over hendes far ved at lægge sin menneskelighed bag sig. Men pludselig ser Macdonald sig ikke kun i Mabel, men også i White. White der er fuldstændig håbløs til at træne sin duehøg, White hvis liv aldrig helt formår at fjerne sig fra det tragiske, White som mere end noget andet havde et ønske om at udleve sine dybeste ønsker og sit inderste begær gennem sin duehøg.

“Like White I wanted to cut loose from the world, and I shared, too, his desire to escape to the wild, a desire that can rip away all human softness and leave you stranded in a world of savage, courteous despair.”

Det er ikke kun en roman om den måde vi mister os selv når vi sørger, men også om at finde sig selv i den anden; om så det er dyr eller menneske, om så de er levende eller døde. Og så er det en smuk, indimellem humoristisk, skarp og fascinerende fortælling om at træne en fugl, miste sig selv, finde sig selv og arbejde sig hen over den uendeligt dybe, kulsorte kløft, der er tabet af en vi elsker.

Hvis ikke det er nok til at interessere jer, så er det den eneste bog jeg har læst i år, der har 15 sider til sidst dedikeret til litterære referencer.

DSC_0054

Min eneste klage er at slutningen føltes en smule tom. Jeg kunne godt have brugt en epilog af en slags, eller en mere afsluttet afslutning, hvis man kan sige det sådan. Men derudover så er det er en fuldstændigt fremragende bog.

Her er nogle billeder af Macdonald og Mabel (og ja, det er Mabel på begge billeder, åbenbart kan duehøge skifte farve, når de skifter fjerdragt). Jeg ville nok aldrig i mit liv turde have sådan en fugl siddende på min arm, endsige have den boende i mit hjem. Det er seriøst imponerende. Og endeløst fascinerende.

Advertisements

4 thoughts on ““H is for Hawk” af Helen Macdonald

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s