“All for the Game” trilogien af Nora Sakavic

(The Foxhole Court, The Raven King og The King’s Men af Nora Sakavic, 2013/2013/2014, selvudgivet.)

AFtG

Hope was a dangerous, disquieting thing, but he thought perhaps he liked it.

All for the Game trilogien består af The Foxhole Court, The Raven King og The King’s Men. Den første er faktisk gratis og kan findes på amazon eller på Smashwords hvor den kan downloades som epub, mobi eller pdf. Her kan de næste to også findes og de koster kun 0.99$ hver. Serien er, så vidt jeg kan forstå, selvudgivet og findes indtil videre kun som ebøger – ikke at det stopper dem fra at være fantastiske.

De handler om Neil Josten, der er på flugt fra sin far og har været det i 8 år. Hans far kaldes The Butcher og er en mafia boss, der ikke viser nåde, men uden medlidenhed brutalt myrder dem, der står i vejen for ham. For 8 år siden flygtede Neils mor med Neil og 5 millioner, og hans far er ikke typen der tilgiver den slags forræderi. Da romanen starter har Neils mor været død i 2 år, og selvom Neil godt ved det er dumt, selvom alle instinkter fortæller ham, det er bedst at blive ved med at løbe, at gemme sig, og aldrig vise sig igen, så er han træt af at være på flugt. Han er træt af at være bange. Han er træt af ikke at have en fremtid.

Så da han tilbydes en plads på Exy holdet hos The Palmetto State Foxes, så ender han med at sige ja. Også selvom The Foxes på deres hold har en person, der potentielt ville kunne genkende Neil, en person, der i så fald ville vide hvor han kommer fra og hvad hans far har gjort. Han ved at et ja også vil bringe ham i mediernes søgelys, at han på et eller andet tidspunkt vil blive opdaget. Men han siger ja, for Neil elsker Exy, og selvom det er håbløst, så er fristelsen for at kunne spille professionelt for stor til at han kan sige nej. Hvis kun han har det et par måneder, så er det alligevel et par måneder med illusionen om en drøm og en fremtid.

Exy er en fuldstændig fiktiv sport, som Nora Sakavic har fundet på, og den beskrives som “a bastard sport, an evolved sort of lacrosse on a soccer-sized court with the violence of ice hockey”, og hvis du lige nu sidder og tænker at du ikke gider læse en bog om sport, så hold inde! For det er slet ikke det den handler om. Jeg har ingen interesse i sport, men de her bøger opslugte mig fuldstændigt, og ja, der er beskrivelser af sporten og de kampe de spiller, men Exy er snarere en baggrund for helt andre mere dramatiske historier. Det er både historien om Neil og hans fortid, men også historien om et hold af spillere, der alle er fucked op på den ene eller anden måde. For The Foxes er et holde af misfits, af dem som ikke passer ind, dem som alle andre havde givet op på, og som her fået en chance til. De fleste af dem har, på den ene eller den anden måde, noget at skjule og noget at løbe fra.

Og så er det historien om Neil og Andrew. To mennesker fuldstændigt ødelagte af deres omgivelser, der langsomt, uendeligt langsomt, opdager der måske er mere i livet end blot at overleve.

Det er en historie fuld af vold, af misbrug og af mørke, meget mere mørke end jeg havde forventet. De her karakterer er ødelagte, de er på kanten, og de har hver deres fortid, der er hjerteknusende og uretfærdig. Det her er deres kamp for at vise verden, hvor meget mere de er end de sociale udkast alle ser dem som. De vil bevise  at de har det i sig at blive de bedste, at rejse sig fra ingenting. Og måske kan de i mellemtiden overvinde deres fortid.

Jeg troede da jeg begyndte at det var en lidt sød historie om sport og to fyre, der falder for hinanden, men det er så meget mere end det. Sakavic lægger ikke fingre imellem, og lukker gerne mørket helt, helt ind, og det er hun nødt til, for ellers ville den her historie være fuldstændig tabt på gulvet. Den er nødt til at være brutal, voldsom og ubehagelig indimellem, ellers ville den ikke være så effektfuld som den er.

He was their family. They were his. They were worth every cut and bruise and scream.

Men man kan indimellem godt mærke den er selvudgivet (selvom den klart er i den imponerende ende af selvudgivede værker). Det her er en historie som Sakavic har arbejdet på siden hun var teenager (hvor den startede ud som en manga, af alle ting), og den kunne godt enkelte steder have brugt en redaktør. Man kan fornemme at Sakavic kender sin historie ud og ind, men at hun imellem versioner måske har glemt, hvad hun har inkluderet og hvad hun ikke har inkluderet. Så i den færdige version føles det indimellem som om det mangler lidt uddybende detaljer, som nok har eksisteret på et eller andet tidspunkt, men er blevet skåret fra (måske ved en fejl) i den sidste udgave. Det har ingen større indflydelse på læsningen, og alt er for det meste til at forstå og plottet forholdsvist let (og vildt spændende) at følge. Det er meget små justeringen, men de ville have været rare, bare så forståelsen var lidt lettere og dybere.

Tilgengæld har Sakavic en tumblr, hvor hun har svaret på en masse spørgsmål omkring serien, og det opklarer de fleste af de ting, jeg undrede mig lidt over, da jeg var færdig.

I hvert fald kan de her bøger anbefales. Jeg læste (snarere slugte) dem på tre dage, og ville ønske der var flere i serien. Jeg kan ikke få nok af Neil, Andrew, Dan, Renee og alle de andre Foxes, og deres sammenhold og deres vedholdende, nådesløse kamp mod umulige odds. Overraskende nok er der også en lille del af mig, der ville ønske Exy var en rigtig sport. Den virker virkelig vild, og jeg ville elske at se en kamp.

Det er en historie om at finde hjem, om kærlighed, om at se sin fortid i øjnene, hvor skræmmende, blodig og utilgivelig den end måtte være. Og om at finde det mindste håb i andre mennesker, om at finde et sted at høre til.

Advertisements

One thought on ““All for the Game” trilogien af Nora Sakavic

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s