“Giftige Planter” af Per Mølgård

Giftige Planter af Per Mølgård, udgivet: 2014, 323 sider, Koustrup & Co.

dsc_0071-1

Jeg elsker krimier, alt fra Agatha Christie, til Sherlock Holmes, til Midsomer Murders, til Nordiske krimiserier. Jeg elsker dog nok mest af alt krimier med en lidt historisk atmosfære – som specielt Agatha Christie har det. Og det bedste mordvåben har altid for mig været gift. Det er så let at stikke nogen ihjel, at slå dem ned, at skyde dem, at kvæle dem, skubbe dem ned af et par trapper eller i havet. Det er som om, at lige meget hvad, så er fremgangsmåden den samme. Selvom konteksten varierer lidt så er det ultimativt det samme, der sker hver gang.

Med gift, derimod, er mulighederne (nærmest) uendelige. Man kan forgifte folk over en længere periode, man kan forgifte uden at offeret ved det før timer eller dage senere. Det kan ligne et uheld, et hjertestop, eller blot at man er godt gammeldags syg. Og pludselig er man død. Måske er det noget man har drukket, spist, eller rørt ved. Måske noget man har røget, eller nogen man har kysset, eller en pool man har svømmet i. Der er ene muligheder!

Tilfældigvis ved jeg også nu at virkelig, virkelig planter i naturen er giftige. Heldigt nok (eller desværre, alt efter hvor på morder-skalaen man befinder sig), så skal man med de fleste planter spise ret meget af dem før det har en effekt. Tilgengæld er der overraskende mange planter, som jeg er vant til at bruge til forskellige ting, der viser sig at være giftige. Jeg vidste f.eks. ikke at der findes flere forskellige slags kanel, og at en af dem, Cassia-kanel, er giftig. Indtager man store doser af det over længere tid, så giver det leverproblemer. Hyld er åbenbart også giftigt, så længe bærene ikke er modne. Koger man dem med modne bær til hyldebærsaft, så er det dog ikke et problem, så har giftstofferne forladt bærret.

dsc_0070-1

dsc_0077-1

Giftige Planter er en virkelig fin, meget omfattende bog, der er let at finde rundt i. Den gennemgår de forskellige giftige planter i naturen, hvordan de påvirker mennesker og dyr, hvordan de er giftige, hvor meget der skal indtages, før der sker noget, og hvad symptomerne er. Den er selvfølgelig rar at have til at stå på hylden, hvis man er bange for ens barn (eller en selv) har spist noget, der ikke burde spises. Men den er også bare vildt interessant, synes jeg, fordi jeg er så vant til at tænke, at der ikke er så mange giftige planter i Danmark. Det er der så bare.

Saften fra grønne dele af en pastinak blomst giver f.eks. udslæt hvis det kommer på kroppen og udsættes for sollys (så man kan bare blive indendøre). Og det grønne på en kartoffel skal man bare holde sig fra.

Nogle af de planter, der er dødbringende for mennesker er skarntyde, paternosterbønner, og (overraskende nok, synes jeg) fingerbøl. Fingerbøl blev faktisk brugt til selvmord af en kvinde i Danmark indenfor de seneste år – kvinden blev heldigvis reddet.

Bogen har også en masse forskellige anekdoter fra det virkelige liv. Anekdoter om giftmord, selvmordsforsøg, utilsigtede forgiftninger, og folk der har brugt planter i deres mad, der nok skulle være blevet i skoven.

dsc_0083-2

En af de “sjoveste” anekdoter er den, der kan ses på billedet ovenfor. Paraplymordet i London! En bulgarsk forfatter og systemkritiker, Georgi Markov, blev i 1978 forgiftet i London efter en fremmed mand stødte ind i ham og med spidsen af sin paraply, og plantede en kapsel med ricin i Markovs lår. Tre dage senere døde Markov, og selvom det blev efterforsket kom politiet ingen vegne. Først i 2006 kom man videre, da en anden mand blev myrdet. Politiet fik kontakt til den bulgarske efterretningstjeneste, og man fik også navnet på den formodede morder, som dog aldrig blev fundet og sigtet.

Det viste sig siden af den bulgarske efterretningstjeneste har et helt lager med paraplyer med gift i spidsen og en mekanik til at udløse det med. Man tror det man ser i James Bond film er langt fra virkeligheden, men så hører man historier som den her.

Jeg er så glad for den her bog. Ikke bare fordi jeg synes dens indhold er vildt fascinerende, men også fordi det faktisk er en virkelig flot bog, med masser af fine tegninger og fotografier af de forskellige planter, så de kan identificeres. Det er ikke kun en bog, der er ude på at illustrere og fortælle, men også om at forebygge. Der er informationer om hvor man skal ringe hen, hvad man skal gøre og hvad man skal oplyse, hvis man eller en man kender skulle komme ud for en forgiftning. Den er både oplysende, spændende og flot at se på. Og så opfylder den en livslang, måske lidt morbid drøm om at vide mere om gift.

Lige en bog til mit sofabord – og så ved man hvilken type menneske jeg er (og måske får mine gæster mindre lyst til at drikke kaffen).

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s