“A Wizard of the Earthsea” af Ursula Le Guin

(Wizard of the Earthsea af Ursula Le Guin, 1993/1968, Penguin, English Review.)

dsc_0135-1

It is very hard for evil to take hold of the unconsenting soul.

Jeg har sindssygt meget respekt for Ursula Le Guin. Hendes Left Hand of Darkness og The Dispossessed var begge fantastiske og bøger jeg synes alle bør læse, og sidste jul fik jeg The Wave in the Mind, der er en samling af hendes non-fiktion, jeg har bladret lidt i og den er også helt genial. Le Guin har sådan en stærk, holdnings-fast personlighed, som både kan ses i interviews, taler osv., men som også kommer til udtryk i hendes bøger. Hun præsenterer sine universer og fortællinger med kompetence og overbevisning – der er ingen tøven.

The Wizard of the Earthsea er første bog i en serie på fire, og den omhandler Ged, og hans rejse mod at blive troldmand. Det er en verden, der er fyldt med magi – for dem der lærer at kontrollere det. Ged vokser op i den lille landsby, Gont, der ikke har den store kontakt til omverdenen. En lokal heks lærer ham lidt magi og snart bliver det klart han har et overraskende talent. Han bliver taget i lære hos en troldmand og sendt på en skole for troldmænd – ja, tag den J.K. Rowling, du var ikke først med ideen. Faktisk er der lidt Hogwarts stemning over den skole Ged ender på. Den befinder sig på en lille ø, og her lærer de forskellige former for magi – og lærer at tale verdens rigtige sprog, de lærer de sande navne på verden omkring dem. Geds navn er det kun de færreste der ved, for når man kender navnet på noget, så kan man bruge det til at få kontrol over denne ting – eller person. Jeg er generelt vildt med magi forbundet til navne, jeg synes det er en rigtig smuk ting.

The Wizard of the Earthsea er en young adult bog, hvilket jeg ikke ville have gættet, hvis ikke jeg havde læst det om den bagefter (ya var selvfølgelig ikke en genre, da bogen blev skrevet, så der galdt nok andre konventioner). Hovedpersonen er godt nok teenager, og denne første bog er Geds første prøvelser – både som troldmand, men også som barn på vej mod at blive voksen. Han er arrogant, stolt, og mest af alt hævngerrig – alt dette må han lære at lægge bag sig, men det er på ingen måde smertefrit.

Den er skrevet i en stil, jeg synes ofte gør sig gældende i lidt ældre fantasy. Det er en stil, der er mindre emotionelt deskriptiv end mange bøger nu til dags er. Det er ikke fordi, der ikke er detaljer, men alting går lidt hurtigere og er lidt mindre fyldestgørende end man måske er vant til. Det kræver lidt tilvænning, og jeg må indrømme, jeg følte der manglede et eller andet. Det var lidt samme følelse, jeg fik af at læse Hobitten, som om den var en tand for kort for hovedet og som om alt gik lidt for hurtigt. Tilgengæld er der i dette tilfælde tre bøger mere, så historien er langt fra færdig.

Det er stadig en virkelig god bog – og specielt en god og ret anderledes YA fantasy roman. Det var nok også lidt det, der gjorde jeg var overrasket over den blev beskrevet som en YA bog, for jeg er så vant til at der er lidt mindre world-building, at de er mere action-packed, mere fyldt med kærlighed, intriger og hurtig dialog. Den her er intet af det. Den er sober, behersket og på trods af at være en kort bog, hvor plottet egentlig hurtigt skrider frem, så føles den lidt langsom. Måske fordi den præsentere os for et så ekspansivt univers, der virker så færdigt og konkret, samtidig med Ged – på meget kort tid – gennemgår en forfærdelig masse ting. Der var næsten en stemning af tidløshed, og der kan gå alt fra sekunder, dage, måneder og år fra en sætning til den næste.

Det er også en roman med et magi-system, der præsenteres ret vagt, men føles meget klart. Magi i Wizard of the Earthsea er med til at holde verden i balance, og som troldmand skal man forstå det ansvar, der ligger i at kunne påvirke den balance. Magi er kraft man trækker fra ét sted i verden til et andet sted – det kan gøre uigenkaldelig skade samtidig med det bruges til noget blændende godt. Det var jeg vild med, for det er så ofte noget forfattere ignorere lidt. Den magi, som troldmænd og hekse og andre overnaturlige personer bruger, indeholder en kraft som må komme et eller andet sted fra – har det ingen effekt man bare bruger det uden tanke? At det kan bruges af hvem som helst, når som helst?

Det er en roman, der kigger ind ad, hvor protagonisten går fra dreng til mand på 150 sider, uden at det føles forhastet. Den handler, bogstaveligt talt, om de skyggesider magt uundgåeligt kaster af sig, de fejl, som ungdommen begår og som det ældre jeg må rette op på. I sin arrogance lukker Ged noget ud i verden, en skygge, et mørke, der forfølger ham, der ønsker hans endeligt.

Jeg glæder mig til at se, hvor serien udvikler sig hen og hvilken troldmand Ged ender med at være. Han har potentialet til både godt og ondt i sig, men hvem ved hvad der i sidste ende vejer tungest? Og med Le Guin ved man aldrig helt. Hun er sjældent andet end original og overraskende.

dsc_0133-1

Advertisements

One thought on ““A Wizard of the Earthsea” af Ursula Le Guin

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s