“Uprooted” by Naomi Novik

Uprooted af Naomi Novik, udgivet: 2015, 448 sider, Del Rey/Random House, English review.

dsc_0147-1

Jeg havde glædet mig helt ustyrligt til at læse den her bog. Jeg fik første gang øje på den, da den vandt Nebula prisen for bedste roman. I samme omgang vandt Nnedi Okorafor for bedste novella med Binti, og den var et fantastisk frisk pust til en genre, der er stagneret lidt når det kommer til diversitet. Jeg troede Uprooted ville gøre det samme for fantasy genren. Jeg troede den ville være et nyt, originalt blik på gamle folktales, samt de troper, klicheer og stereotyper man finder i fantasy og YA.

Det er den ikke. Den formår ikke engang at bevæge sig ud af de selv samme klicheer. Den har et ret interessant præmis; hvert tiende år udvælges en pige, der er fyldt 17 af The Dragon (der ikke er en drage, men en troldmand) til at komme og bo hos ham i hans tårn. Der skal hun så bo i 10 år hvorefter hun frigives. Der sker intet skidt med hende, men hver og en der har boet hos ham vælger at forlade den dal, de kommer fra. Desuden rives de væk fra familie og venner, som de ikke ser igen i 10 år. De færreste har lyst til at blive udvalgt.

Agnieszka, hovedpersonen, er i en alder hvor hun kan blive udvalgt, men da hun hverken har nogle specielle talenter (udover at komme hjem beskidt og snavset hver gang hun går ud), er klodset, ikke særlig pæn – og derfor ikke selv synes hun er særlig vigtig eller attraktiv – er hun ikke bange for at blive udvalgt. Desuden er alle overbevist om at den udvalgte bliver Kasia, Agnieszkas smukke, talentfulde veninde.

Det viser sig selvfølgelig at Agnieszka bliver udvalgt, fordi hun har gemte magiske evner – og formår at beherske en magi, som ikke engang Dragen kan finde ud af. Og så bliver de selvfølgelig forelskede i hinanden.

Jeg er fucking træt af den samme kedelige historie. Jeg er træt af kvindelige heltinder, der ikke har nogen selvtillid. Der ikke har drømme eller ønsker, der ikke har passion. Jeg er så træt af klicheer, der bare får lov at stå. Det værste er, at Novik har nogle virkelig gode ideer. The Wood, en skov, der afgrænser to lande i dalen, er ond og ud af den kommer mørke, afskyelige ting, der bringer vold, død og korruption med sig. Dragen beskytter Agnieszkas del af dalen mod den, men den har på det seneste vokset sig større og mere magtfuld. The Wood er en genial idé, og er super creepy og uhyggelig. Og det er et forfriskende blik på et velkendt element fra eventyr. Også ideen om en ung kvinde, der “kidnappes” af en drage op i et tårn formåede hun at forny på en måde, der lovede virkelig godt.

Sandheden om, hvad der foregår oppe i tårnet er så bare ufattelig kedelig. På nær for Agnieszka selvfølgelig, der jo er et magisk geni. Ugh. Og som på fire måneder, lærer lige så meget stærk magi, som Dragen har lært på et helt liv? Nej. Det er åndssvagt. Jeg er træt af den slags.

Der er bare ikke nok originalitet. Agnieszka er en kliché fra ende til anden. Hendes veninde Kasia, en mindre karakter, har bedre (og mere) karakter udvikling. Jeg ville ønske hun havde været hovedpersonen. Og jeg ville ønske Agnieszka og Kasia havde fået hinanden til sidst. Deres kemi var bedre, og en kærlighedshistorie mellem dem havde været tusind gange mere realistisk end den, der opstår mellem Agnieszka og Dragen. Den kommer ud af ingenting og er der tydeligvis kun fordi Novik synes, der skulle være en eller anden form for romance. Heldigvis ser man ikke så meget til den. Det er heller ikke fordi de ikke fungerer sammen, det hele er bare så forceret. Kasia og Agnieszka ville være et langt mere naturligt valg.

Jeg havde høje forventninger til den her roman, og den indfriede nærmest ingen af dem. Den var kliché på kliché, og jeg er skuffet. Det kan ikke være så svært at skrive en heltinde, der ikke ligner 90% af alle andre YA heltinder eller at finde på en kærlighedshistorie, der ikke er blevet fortalt til døde. Eller bare et plot, som ikke er så forudsigeligt.

Havde jeg haft lavere forventninger havde jeg måske kunne fokusere på alt det, der faktisk er fint nok i den, og måske været i stand til at nyde den for det, den er. Men det lykkedes ikke. Suk.

dsc_0149-1

Advertisements

4 thoughts on ““Uprooted” by Naomi Novik

    1. Tusind tak! Jeg var faktisk lidt nervøs over at være så kritisk, da jeg nemlig også primært har hørt gode ting. Men jeg var bare så skuffet jeg ikke kunne holde det inde. Så jeg er glad for du kunne lide det 🙂 Så tør man lidt mere.

      Like

      1. Jeg synes heller ikke, der er nogen grund til at holde det inde, når du blev så skuffet! Jeg kan godt lide en kritisk anmeldelse, hvis det er sobert formuleret, så det vil jeg opfordre dig til at fortsætte med 😀 Altså, hvis du ender med at læse flere skuffende bøger. Hvilket jeg jo egentlig ikke håber… 😉

        Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s