“Baseret på en sand historie” af Delphine de Vigan

Baseret på en sand historie af Delphine de Vigan (org. titel: D’après une historie vraie), oversat af Victoria Westzynthius, udgivet: 2015, 314 sider, People’s Press, English review.

dsc_0129-1

Den her bog er en labyrint. En smuk, nervepirrende, sindsoprivende labyrint. En kompleks gåde, et puslespil, der giver dig for mange brikker – og alligevel føles det til sidst, som om du har for lidt.

Alt må vige for natten blæste mig totalt omkuld, det var så skrøbelig, så smertefuld, og så uendeligt kærlighedsfyldt en fortælling. Baseret på en sand historie er en meget anderledes, men ikke mindre mindeværdig roman. Og så er de forbundet. Man kan sagtens læse denne uden at have læst Alt må vige for natten, men Baseret på en sand historie beskæftiger sig med “konsekvenserne” af Alt må vige‘s udgivelse.

Hovedpersonen er Delphine de Vigan selv, og den foregår et par måneder efter udgivelsen af Alt må vige for natten; romanen, der har gjort hende til en slags litterær superstar i Frankrig. Problemet er, at efter så succesfuld en roman, hvad skriver man så? Hun ved det ikke, og jo længere hun venter, jo mere hun tøver, jo sværere bliver det, og jo dybere ned i en skriveblokade kommer hun.

I denne periode møder hun den mystiske L. De taler første gang til en fest og derefter bliver L. hurtigt og sikkert en stor del af Vigans liv. Først er de blot gode veninder, men Vigan ryger hurtigere og hurtigere ned i et dybt hul af depression og skriveangst – og L. begynder at hjælpe hende mere og mere. Jo svagere Vigan bliver, jo mere får L. lov at overtage. Det er creepy og ubehageligt at læse. Men også voldsomt fascinerede, og Vigan får skabt en perfekt stemning af ubehag overfor L. der er tydelig for læseren, men som er skjult for romanens Vigan bag et slør af nødvendighed; for Vigan har brug for L., hun ved ikke hvad hun skulle gøre uden hende.

Det mindeværdige ved Vigans roman er ikke som sådan plottet, der dog er vildt spændende og for nogen måske vil virke lidt bekendt (fra Stephen Kings Misery). Det mindeværdige er alle de meta-overvejelser om litteratur, der bliver bragt på banen og spørgsmålet om Sandheden, der optager L. så højt. Er sandheden det læserne vil have fra en forfatter? Det mener L. fuldt og fast:

Folk er skideligeglade med romaner. De har fået nok af løgnehistorier og romanfigurer, de er stopmætte af klimakser og uventede drejninger. De har fået nok velsmurte plot med fængende begyndelser og afrundede slutninger. […] Tro mig, læserne forventer noget Sandhed, noget autentisk, de vil have man beskriver live, forstår du, hvad jeg mener?

Det læseren vil have er sandheden. Det var derfor, siger hun, Alt må vige for natten (der vist dog aldrig nævnes ved navn) blev så stor en succes. Fordi Vigan nærmede sig sandheden, hun søgte den og jagtede den. Nu er det på tide hun tager konsekvensen af det valg; hun kan ikke gå tilbage til fiktionen, det, der er tilbage, er den vigtigste sandhed: sandheden om hende selv. L. presser først blidt, senere nådesløst for at Vigan skal skrive om sig selv.

Det er dette, der er så interessant. For Vigan skriver jo om sig selv i romanen, men samtidigt har man den krystalklare fornemmelse af, at det man læser lige præcis ikke er sandheden, at det er en fabrikeret version af noget, der kunne være sandheden. Den låner fra andre romaner – mest åbenlyst selvfølgelig Stephen Kings Misery. Den er en sammensmeltning af fiktion. På den anden side, så kunne dele af den være sand. Hendes depression, skriveblokade, udmattelse og angst omkring, hvad hun nu skal skrive, kan meget vel være rigtige – de kan være baseret på sandheden. Tilgengæld er L. og historien om L. og Vigan med stor sikkerhed fiktion. Men hvor vidt strækker det? Hvis fiktion er det? Spørgsmål, der nok kun giver mening hvis man har læst bogen, og som jeg ikke kan give slip på.

Der er ufatteligt mange lag i den her roman. Spørgsmål, der efterlades ubesvarede, og slutningen, som blot giver endnu et lag til spændingen mellem sandhed og fiktion.

Dertil er der spørgsmålet om hvem L. er. Hele romanen igennem skrives L. med et punktum, som for at understrege at L’et faktisk står for et navn – eller måske et begreb. For L, ud over at stå for L.’s navn, kan også stå for Lucile, Vigans mor, som hendes sidste roman jo handlede om. Men også Litteratur, eller Læser (som også starter med L på fransk).

Det er en litterær thriller, hvor spillet mellem Vigan og L. er nervepirrende og altid på kanten til det voldelige, det ubehagelige og gennemsyret af det usigelige. Deres forhold er fyldt med unik forståelse, men også en stemning af manipulation, af misbrug og erotik. De er som to elskende, der aldrig rører hinanden seksuelt, og hvis begær derfor må manifestere sig på tusind andre måder.

Og så er det en refleksion over, hvad det er litteraturen kan – og hvad forfatteren bør skrive. Er det sandheden læseren vil have? Eller blot en illusion om sandheden? Er det nok med en virkelighedsfølelse, er det nok at give os noget, der kunne have været sandheden, men som ikke er det? Eller rummer al litteratur, ikke kun den “baseret på en sand historie”, en form for sandhed? En sandhed om en følelse eller en holdning måske? Kan litteratur, lige præcis fordi det kan opfinde og skabe fiktion, komme tættere på sandheden end non-fiktion?

Ja, litteraturen er et våben, Delphine, et fucking masseødelæggelsesvåben. Litteraturen er endda meget mere effektiv end noget andet, du kan forestille dig. Litteraturen er et forsvarsvåben, et skydevåben og et våben med løst krudt; litteraturen er en granat, et missil, en flammekaster og et krigsvåben. Den kan ødelægge alt, men den kan også bygge alt på igen.

Hvor Alt må vige for natten stod for mig som en søgen efter en nærhed og en sandhed om Vigans mor – en meget øm, voldsom og fængslende fortælling, så er Baseret på en sand historie snarere en søgen i den modsatte retning. Det er en søgen væk fra sandheden, og hen mod det sted hvor fiktion og sandhed smelter sammen. Hvor spørgsmålet om sandheden bliver irrelevant, hvor kun litteraturen, som den står foran os, er tilbage.

SLUT*

dsc_0171-1

Advertisements

3 thoughts on ““Baseret på en sand historie” af Delphine de Vigan

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s