“Som sendt fra himlen” af Cora Carmack

Som sendt fra himlen (Losing it #2) af Cora Carmack, oversat af Stine Holt Jensen, org. udgivet: 2013,  354 sider, Anmeldereksemplar fra Lovebooks/Lindhardt & Ringhof, English review.

dsc_0192-1

Jeg kunne godt lide Som stjernerne står, den første i denne serie, men jeg faldt slet ikke lige så hovedkulds for den, som jeg gjorde denne her. Jeg tror, det er fordi Bliss og Garrick og deres forhold i den første bog i høj grad virker som en fantasi. Det er meningen deres romance skal være fyldt med alle de ting, vi går og drømmer om. Drømme er bare sjældent særligt realistiske, og det synes jeg heller ikke Bliss og Garricks karakterer var.

Det er Cade og Max tilgengæld. Også selvom deres ‘meet cute’ er en del mere urealistisk en Bliss og Garricks. Cade er flyttet til byen for at blive skuespiller, og efter et smertefuldt møde med Bliss og Garrick på en café, hvor han må erkende hans følelser for Bliss ikke er forsvundet endnu, møder han Max. Max kommer direkte op til ham og beder ham lade som om, han er hendes kæreste. Hendes forældre er nemlig på vej, de ved hun har en kæreste, men hendes rigtige kæreste er en katastrofe, så vil han ikke lade som om det er ham i stedet? Cade siger ja. For der er et eller andet over Max – og hvem ved, måske bliver det en interessant afveksling fra hans eget liv. Legen stopper dog ikke med dette ene møde, og snart er Cade viklet mere ind i Max’ liv end Max egentlig bryder sig om. Det er dog svært at give slip. For Cade er alt det hun har ledt efter i en fyr, og for Cade, så er Max en åbenbaring. Det bliver hurtigt svært at se præcis hvor skuespillet hører op og virkeligheden begynder.

Jeg elskede Cade og Max. Jeg var vild med deres snarky banter og hvordan de uden egentlig at ville det, kom til at regne med hinanden. Deres dans med hele tiden at komme for tæt på for så at trække sig væk var fascinerende at overvære. De er begge personer med en fortid, de skal forsøge at lægge bag sig. De har minder, traumer og følelser de skal kæmpe sig igennem, før de faktisk kan finde hen til hinanden. Spørgsmålet er om det kan lade sig gøre?

Jeg var også lykkelig over endelig at finde en karakter i litteraturen, som delte en frygt, jeg selv bærer på. Det var forfriskende med en kvinde, der ikke er bange for at blive forladt, men er bange for at forlade. En person, der ikke frygter at en anden stopper med at elske dem, men at de stopper med at elske den anden. Det er den frygt, jeg oftest har, og det var så dejligt at se den reflekteret i en anden. At vide man ikke er alene.

Deres kemi var også fuldstændig fantastisk. Jeg følte deres tiltrækning af hinanden næsten på min egen krop, det var som at gå ind i et rum, der nærmest knitrer af elektricitet.

Og så føltes de som rigtige mennesker, for så vidt det kan lade sig gøre i en bog som denne. De havde fejl og mangler, de fuckede op, de blev sårede og vrede på en måde, der virkede mere genkendelig end dramatisk. De er ikke (kun) en fantasi, hvor fantasifuldt deres første møde end var. Cade og Max har problemer, og det er ikke problemer, der på magisk vis forløses til sidst, de har blot taget et par skridt i den rigtige retning.

I sidste ende er det en romantisk historie om to personer, der er vidt forskellige, men som har brug for hinanden. Og mere end det, så er det en historie om at turde være sig selv, at stå ved den man er – og når man finder en person, der giver en modet til dét, så skal man holde fast i dem med alt det man har.

dsc_0195-1

Advertisements

3 thoughts on ““Som sendt fra himlen” af Cora Carmack

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s