Opsummering: Summer of Reading Women 2016

dsc_0199-1

Nogle af jer er måske med på, hvad The Summer of Reading Women er, men ellers kan i følge linket og læse min originale post om projektet. Min sommer med kvinder er nu forbi for 2016, og det er på tide at samle lidt op.

Det har kørt fra d. 17/6, hvor jeg fik sommerferie, til d. 17/9. Altså tre måneder i alt, og jeg har, på trods af masser af planer og arbejde, formået at læse følgende bøger:

  1. Simon vs. the Homo Sapiens Agenda – Becky Albertalli
  2. Forbandede Kærlighed – Colleen Hoover
  3. Who Fears Death – Nnedi Okorafor
  4. Alt må vige for natten – Delphine de Vigan
  5. So Long a Letter – Mariama Bâ
  6. Midnight Robber – Nalo Hopkinson
  7. Human Acts – Han Kang
  8. Binti – Nnedi Okorafor
  9. Som sendt fra himlen (Losing it, #2) – Cora Carmack
  10. Indimellem holder de af hinanden – Charlotte Strandgaard
  11. H is for Hawk – Helen Macdonald
  12. The House on Sunset Lake – Tasmina Perry
  13. The Vegetarian – Han Kang
  14. Mr. Fox – Helen Oyeyemi
  15. The Girl Who Soared Over Fairyland and Cut the Moon in Two – Catherynne Valente
  16. The Boy Who Lost Fairyland – Catherynne Valente
  17. The Foxhole Court (All for the Game, #1) – Nora Sakavic
  18. The Raven King (All for the game, #2) – Nora Sakavic
  19. The King’s Men (All for the Game, #3) – Nora Sakavic
  20. A Wizard of the Earthsea – Ursula Le Guin
  21. Baseret på en sand historie – Delphine de Vigan
  22. Jonathan Strange & Mr. Norrell – Susanna Clarke
  23. We Should All Be Feminists – Chimamanda Ngozi Adichie
  24. Uprooted – Naomi Novik

Jeg har læst seks bøger mere end sidste år, hvilket jeg finder ret imponerende da jeg i år har haft en del mere travlt, men det har måske været lidt kortere bøger alt i alt end sidst. Jeg er i hvert fald tilfreds med dem, jeg nåede igennem.

Der var meget få af dem, jeg ikke brød mig om. De fleste af dem var fantastiske og et par har indskrevet sig på min liste over yndlingsbøger (bl.a. Delphine de Vigans Alt må vige for natten og Human Acts, Jonathan Strange & Mr. Norrell og Simon vs. the Homo Sapiens Agenda – som jeg faktisk stadig indimellem læser slutningen af bare fordi den gør mig så forbandet glad indeni).

Jeg har primært læst bøger af forfattere jeg ikke kendte i forvejen, og på det punkt har jeg været heldig. Nnedi Okorafor viser sig som en forfatter jeg absolut skal holde øje med, for hendes to bøger var både nytænkende og fremragende læsning. De Vigan var helt forrygende og en smuk, nervepirrende oplevelse, og Han Kangs bøger er som at få rørt blidt, men insisterende ved sin sjæl. Hver gang.

Den mest imponerende har været Jonathan Strange & Mr. Norrell. Hold da op for en bog. Det er jo en helt ufattelig debut roman. Jeg kan nærmest slet ikke forstå alt det, den formår at være. Også Human Acts tog mig med storm, jeg havde det som om jeg var blevet vredet tør for følelser bagefter. Eller som om jeg følte for meget, alt for tæt på.

H is for Hawk var nok den der overraskede mig mest med hvor godt jeg kunne lide den – og hvor jeg var overrasket over præcis, hvad det var for en slags bog. Potentielt også den bog, der har lært mig mest. Før vidste jeg ingenting om at træne rovfugle eller T.H. White, nu ved jeg i det mindste lidt.

Uprooted var tilgengæld en slem skuffelse. Jeg havde ellers glædet mig helt vildt til at læse den, men så viste den sig at være meget lidt mere end en træt kliché. Øv.

Alt i alt, så er det her allerede en af mine yndlingstraditioner. Jeg elsker at bruge min sommer i selskab med intelligente, talentfulde kvinder, der (for det meste) skriver fantastiske bøger. Jeg får udvidet min horisont, og får prioriteret alle de kvinder, der står og venter på mine reoler.

Derudover er det også noget jeg gør for at forsøge at få min ratio mellem læste bøger af kvinder og mænd til at være 50/50. Indtil videre ser det desværre stadig sådan her ud:

Kvinder: 193
Mænd: 336

Men jeg nærmer mig da. Langsomt.

Vi ses igen næste år til endnu en sommer fuld af kvinder og litteratur.

dsc_0206-1

Advertisements

4 thoughts on “Opsummering: Summer of Reading Women 2016

    1. Tak for det ❤ Jeg havde også selv lidt brug for at få overblik over, hvad jeg egentligt havde fået læst 🙂 Og så er det så sjovt at have lister, man kan vende tilbage til!

      Like

    1. Det synes jeg du skal! Man må jo også gerne læse mænd ^_^ Det er bare et forsøg på at læse flere kvinder. Grunden til jeg var så hooked på at være med i 2015, var faktisk fordi det jeg skulle læse til uni primært var mænd – døde, hvide mænd. Og så måtte jeg jo selv opsøge diversiteten :b Det er også derfor, jeg gør det om sommeren. Der ved jeg, jeg læser en masse alligevel og selv kan bestemme, hvad det skal være. Så kan det lige så godt være kvinder 😀

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s