Bogbloggertræf 2016

dsc_0265-1

dsc_0269-1

En vidunderlig weekend med et fantastisk bogbloggertræf er forbi.

Jeg havde aldrig været til et bogbloggertræf før, men havde hørt dem omtalt af andre bloggere og kan også huske jeg så billeder derfra sidste år. Det hele virkede lidt hemmeligt og magisk. Så da der kom besked om at det var muligt at melde sig til dette års træf (og jeg endelig havde en bogblog), slog jeg til. På trods af jeg ingen kendte, på trods af at være en meget ny blog med ret få læsere, så tænkte jeg, jeg måtte være med. Og den beslutning er jeg glad for.

Ikke bare var det fedt at få sat ansigter på alle de bloggere, jeg følger rundt omkring – også selvom jeg var lidt for usikker til at gå over og sige hej – det var også vildt fedt at få øjnene op for en masse nye blogger, jeg ikke kendte. Og som jeg så heller ikke turde sig hej til. Jeg ved godt, det er det, den slags event er lavet for, men jeg er ikke så god til fremmede mennesker, specielt ikke når ingen af dem aner hvem jeg er. Men alle var ekstremt søde og jeg følte mig virkelig hjemme, måske fordi jeg var klar over de alle delte samme passion som jeg selv.

Hele dagen forløb meget stille og roligt. Malene Sølvsten var den hemmelige gæst (!!!), og vi fik alle Ravnenes Hvisken med hjem. Den har stået på min læseliste længe, så jeg var lykkelig. Det er faktisk en bog, jeg fik øje på fordi forskellige bloggere anmeldte den, og Malene selv talte en del om sin positive oplevelse med bogbloggere, som en måde at få bogen uden i verden. Hendes samtale med Irene var virkelig fin, og de var begge nede på jorden og nærværende. Det var en helt perfekt start, og satte en vildt god stemning. Generelt var Malene virkelig interessant at lytte til, men jeg var specielt glad for hendes kommentar om at hun ikke gad love triangles, eller en One True Love Interest, men derfor gav sin hovedperson 5 mænd at vælge imellem. Det er jo genialt (selvom en af dem måske godt kunne have været en kvinde).

Hun signerede bagefter sine bøger, så vi stille os selvfølgelig alle troligt op i kø. Det blev en lidt lang kø, men så kunne man heldigvis bruge sin tid på at smalltalke lidt med dem omkring sig – og her fik jeg endelig sagt lidt hej! Det er vel egentlig det, køer er til for.

Derefter var der lidt konkurrencer og signering fra de andre forfattere, der var på besøg: Nick Clausen, Marie-Louise Rønning, Pernille Vørs og Nanna Foss. Jeg har faktisk ikke læst en eneste bog af nogen af dem, men det fik jeg virkelig lyst til. Jeg fik en enkelt bog med hjem af Nick Clausen og den glæder jeg mig til at læse, men alle de andre bøger lød også vildt gode. Jeg var helt ked af jeg ikke vandt nogle af konkurrencerne, hvor specielt deres bøger var på spil.

dsc_0277-1

dsc_0287-1

dsc_0301-1

dsc_0306-1

Efter deres signering blev det tid til kage – og selvom jeg aldrig havde været med til et bogbloggertræf før, så vidste jeg trods alt, at dette plejer at været et event. Jeg kan huske flere billeder af 15+ bogbloggere med kameraerne fremme foran en smuk kage – og denne gang var det ikke anderledes, udover at jeg var i blandt dem. Og kagen var virkelig flot, det ville have været en skam ikke at udødeliggøre den (og den smagte dejligt også).

Mens vi gnaskede vores kage, så var Mie Møller Nielsen fra DreamLitt på scenen for at fortælle om at oversætte, med udgangspunkt i hendes eget arbejde med at oversætte Brandon Sanderson serien The Reckoners, hvis to første bøger er Stålhjerte og Ildstorm på dansk. Det var ufatteligt spændende, specielt da jeg selv har en spirende interesse i oversættelse. Jeg var specielt fascineret af hendes pointe om at man egentlig skal være bedre til sit eget sprog, end det sprog man oversætter, hvis man vil være dygtig til det. Det havde jeg slet ikke selv tænkt over.

Til sidst var der lidt flere konkurrencer og så debat blandt os bloggere selv. Vi kom ind på lidt af hvert; er blogging et dødt medie? hvordan genopliver vi kommentarsporet på vores blogs? bruger man stjerner til at rate eller ej? må forfattere kommenterer på anmeldelser, opslag osv?

Det var en meget livlig debat, og der var så mange fine tanker, holdninger og måder at gøre det på. Jeg tror ikke vi blev vildt enige, men det er jo også det smukke. Hvis vi alle bloggede ens, var der nok ingen, der gad.

I løbet af dagen – jeg har glemt hvornår præcis – fik vi to muleposer med bøger. Jeg var helt lamslået. Den del af at være til bogbloggertræf havde jeg alligevel ikke hørt noget om, men måske burde jeg have regnet den ud. Og hvor blev jeg glad.

Jeg var tilgengæld nødt til at omrokere min hylder da jeg kom hjem. Helt alvorligt. Og nu har jeg ikke plads til én eneste bog mere. Hvilket bare betyder jeg må tage i Ikea, for jeg har ikke tænkt mig at stoppe med at købe bøger.

Det var en virkelig fantastisk lørdag, også selvom jeg ville ønske jeg havde været bedre til at mingle. Måske har jeg mere mod næste år. Alle virkede som så dejlige mennesker, og jeg håber, jeg lærer flere af dem bedre at kende hen ad vejen.

Da det endelig blev tid til at tage hjem var jeg træt, men glad og tilfreds. Nu handler det bare om at få luret lidt på alle de blogs og bloggere, jeg ikke kendte i forvejen.

Jeg vil også sige mange, mange tak til Irene, Michelle og Simone for at gide arrangere det. Uden af jer var intet af det her sket, og jeg er så imponeret over jeres indsat.

Og tusind tak til alle sponsorerne. Tænk at de gider, hvor er det fantastisk:
Bog & idé AalborgDreamLittForlaget FacetGads forlagGyldendalJentasLindhardt & RinghofNicole Boyle RødtnesPlusbogStorytelTurbineTellerupDansk bibelselskab, Politikens ForlagLotte PetriMarie-Louise Rønning, Rosinante & Co., Pernille VørsNick Clausen, og Evas kagerier.

dsc_0319-1

dsc_0325-1

dsc_0266-1

Advertisements

12 thoughts on “Bogbloggertræf 2016

  1. Hej Kirstine! Jeg faldt over din blog igennem twitter, og har først nu hørt om Bogbloggertræf 😮
    Jeg har først selv lige opdaget den verden der er omkring bogbloggeri, og har derfor startet min egen bogblog(Dog har jeg kun anmeldt gamle bøger indtil videre)… Men det jeg egentlig skriver for at høre om, er om hvor tit Bogbloggertræf finder sted, og hvor man kan melde sig til det?
    Med venlig hilsen Julie 🙂

    Like

    1. Hej Julie. Og velkommen til bogblogger verdenen! 😀 Bogbloggertræffet jeg var til afholdes kun en gang om året, men det kan være der er andre træf derude, jeg ikke kender til. Jeg meldte mig til det her i slutningen af foråret/starten af sommeren, mener jeg, og jeg så info om tilmelding på twitter. Så det bedste er at følge arrangørerne på twitter og finde “Bogbloggere Danmark” på facebook, der har vist også været en del information 🙂 Så burde du ikke misse næste tilmelding!

      Like

    2. Hej Julie! Først og fremmest fedt du har oprettet en bogblog – den vil jeg straks smutte ind og kigge nærmere på. Derudover vil jeg som arrangør af Bogbloggertræf de sidste tre år lige kort svare på dine spørgsmål. I øjeblikket findes der ikke andre træf end det i Aalborg – men jeg ved, der har været snak om at starte et op i Odense også. Tilmelding til Bogbloggertræf i Nordjylland foregår ved, man sender en tilmeldingsmail og indbetaler deltagerbetalingen. Oplysninger om dette plejer at komme ud i starten af maj måned, og vil kunne ses på arrangørernes blogs, sociale medier og på ‘Bogbloggere Danmark’ på Facebook. Jeg håber, det besvarede dine spørgsmål 😀

      Like

      1. Hej Simone, det gjorde det i den grad 😀 Mange tak for svaret. Jeg har lige et enkelt spørgsmål udover. Er der nogle kriterier for at kunne deltage, udover indbetalingen?
        Med venlig hilsen Julie 🙂

        Like

      2. Der er et aktivitetskrav og et krav om, hvornår bloggen senest skal være oprettet. Du kan se mere på min blog ved at søge på ‘Bogbloggertræf 2016’. Derudover havde vi i år en deltagerbegrænsning på 40 personer – men jeg ved ikke rigtig, hvordan dette kommer til at være i fremtiden 🙂

        Like

    1. Jeg er også så glad for, jeg gjorde det. Jeg blev også virkelig fyldt med blog-inspiration og lyst til at gøre meget mere ud af at blogge, og lære jer alle at kende, end jeg hidtil har gjort. Det var så godt ❤

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s