“Fairyland” serien af Catherynne Valente

Fairyland serien af Catherynne Valente, 2011-2016, Feiwel & Friends.

dsc_0339-1

dsc_0344-1

Jeg har elsket stortset alt, jeg har læst af Catherynne Valente, selv de bøger jeg ikke har elsket så højt som andre, har stadig været kunstværker at læse. Hendes sprog, hendes universer og hendes fantasi er fabelagtig. Den er enestående.

Hendes Fairyland serie er ingen undtagelse. Jeg har elsket den siden jeg læste The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making i januar 2015 (og ja, hvorfor det tog mig så lang tid at gå i gang er en gåde), og siden har jeg elsket hver eneste bog i serien.

Det er ikke bare, at hun har givet verden et underfundigt, vidunderligt og fantastisk univers, det er, at hun har givet alle unge (og ældre) piger og drenge et karaktergalleri, der er mere end blot klicheer og stereotyper. En af de ting jeg elsker allermest ved serien, er den feminisme man kan fornemme i vores unge, kvindelige protagonist, September. Hun er skrevet med et ønske om at give læseren en heltinde, der sætter sig ud over køn, der får lov at være en helt, selvom hun er en pige – indimellem måske endda fordi hun er en pige. Det er sjældent. Det findes selvfølgelig andre steder, Valente er ikke den første, men hun er en af dem, der gør det allermest overbevisende. De her bøger er skrevet med ægte kærlighed til genren, og til den vision Valente har haft. Hun har skabt noget helt unikt.

Saturday, A-Through-L, The Marquess, The Green Wind, The Blue Wind, alle de karakterer hun befolker sine bøger med. Det bånd de skaber til hinanden og de eventyr de tager på. Det er ikke så let at glemme igen.

Det er et univers og en serie af bøger, der meget gerne må blive klassikere. De taler om alt det børn drømmer om: eventyr, venskab, magi og at få lov at være en helt eller heltinde for en dag. Men også alt det man er bange for, og som man måske ikke engang endnu ved man er bange for: hvad skal man blive til, hvad er man god til, hvad hvis man står overfor noget, der er større end en selv? Må man spørge om hjælp? Må man vise følelser? Må man græde?

Den indeholder alle de her fantastiske små og fine observationer, som man kan finde tilbage til senere, hvis ikke man opdager dem første gang. Der er noget for alle i de her bøger, fordi de først og fremmest handler om ting, vi alle kan genkende. De har eventyrlysten sammen med hjemveen, og så har de et dybt, dybt ønske om at fortælle dig, at det vigtigste du kan være, er dig selv. Hvem end du er eller hvordan du er, så er det vigtigst, at du er ærlig overfor dig selv. Og at du udvikler dig, at du både er en person, der hjælper og tilgiver og en person, der er vred. At du har lov til at indeholde alle de her ting,  at være alt det, du er, og at det hele nok skal gå alligevel.

Jeg elsker Valente for de her bøger. De viser os en verden, der er fyldt med magi, og i denne verden gemmer hun mere visdom end jeg tror, jeg ejer. Hun gemmer det bag fantastiske farver, bag mytologiske væsener, i en verden, der føles som en drøm. Et sted, der er både ufattelig virkeligt og den perfekte drømmeverden.

Der er ingen ren ondskab i denne verden, ingen ren godhed. Alle er lidt af hvert, måske nogle lidt mere det ene end det andet. Måden at løse et problem på er sjældent vold og de fleste personer, der ønsker ondt på andre er fulde af smerte og kan mødes med forståelse snarere end hårdhed.

Det er det vigtigste, jeg tager med mig, fra de her bøger. Det er så let at male verden, som var den sort og hvid, og ikke fuld af tusind farver, af tusind fejl og tusind successer. Jeg håber, det her er bøger vi læser om 100 år, ja, længere end det.

Og det er bøger, jeg glæder mig til at læse højt for mine børn, når de en dag kommer til verden.

dsc_0334-1

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s