The Book Lover’s Tag

dsc_0216-1

Jeg er blevet tagget af den søde Nikoline, til at svare på følgende spørgsmål. Jeg synes det er så hyggeligt, også selvom nogle af mine svar nok minder om svarene fra The Currently Reading Tag. Og så er jeg i denne omgang nødt til at indrømme mit (for nogle) problematiske forhold til spoilers.

  • Har du et bestemt sted, hvor du foretrækker at læse?
    Jeg læser bedst i min seng, da det er der jeg sidder mest komfortabelt. Jeg har også kun et værelse pt – ikke en hel lejlighed, så der er ikke plads til en lækker læsestol eller en sofa. Men det sted, af alle steder i verden, jeg bedst foretrækker at læse er min mors sofa
  • Bruger du bogmærker eller noget mere tilfældigt, som du lige har ved hånden?
    Jeg bruger begge dele. For det meste er det bogmærker, da jeg oftest starter bøger derhjemme, hvor jeg har bogmærker stående i massevis. Og så har jeg jo puttet et bogmærke i bogen, hvis jeg senere tager den med mig steder hen. Men ellers bruger jeg hvad end jeg har ved hånden, det er også ret charmerende, synes jeg, at bøger har tilfældige hverdagsglimt liggende imellem sine sider.
  • Stopper du din læsning midt i et kapitel, eller er du nødt til at læse det færdig?
    Jeg foretrækker at læse kapitler færdige inden jeg stopper, men jeg gør begge dele lige ofte. Som regel stopper jeg altid i hvert fald i slutningen af en paragraf, aldrig midt i en.
  • Spiser du og drikker imens du læser?
    Jeg spiser sjældent, men drikker stort set altid et eller andet i løbet af læsningen.
  • Hører du musik eller ser fjernsyn imens du læser?
    Jeg ser ikke fjernsyn, men hører næsten altid musik – både når jeg læser og generelt i mit liv. Der er altid musik. Jeg kan også sagtens høre musik med tekst, så længe det er forholdsvis stille og rolig musik, og det er skruet langt nok ned til bare at gå i baggrunden.
  • Læser du en eller flere bøger ad gangen?
    Stortset altid kun én ad gangen. Hvis jeg læser flere er det enten fordi den første ikke fangede mig, og jeg er skiftet, eller fordi jeg læser den for langsomt, og har en anden bog jeg skal nå igennem hurtigt f.eks. til anmeldelse, studie eller andet.
  • Forestrækker du at læse hjemme eller andre steder?
    Helst hjemme, da jeg her ved jeg kan sidde så længe jeg vil og læse uden at blive forstyrret. Jeg har aldrig kunnet finde ud af at læse på cafeer f.eks. Det fungerer bare ikke for mig.
  • Læser du højt for dig selv eller inden i dig selv?
    Inden i mig sig. Jeg læser aldrig højt. Medmindre jeg er meget ked af det og har brug for at læse lidt poesi. Det plejer at berolige mig at læse højt, men alt andet foregår i stilhed fra min side af.
  • Læser du i forvejen eller springer du sider over?
    Jeg har faktisk (synes mange) en lidt skidt vane med altid at læse den sidste sætning i en bog, før jeg starter den. Oftest siger den sidste sætning intet interessant, så det er ikke så farligt. Hvis jeg når et meget stressende sted i en bog, så ender jeg oftest også med at læse i forvejen et par sider – eller helt frem til et sted, hvor jeg kan se det er blevet forløst, bare for at vide hvordan det ender. Som man kan regne ud har jeg et meget løst forhold til spoilers. Jeg skipper også indimellem sider, hvis bogen er forfærdeligt kedelig.
  • Knækker du ryggen på dine bøger, eller forsøger du at undgå det?
    Som regel forsøger jeg at undgå det. Elsker at have dem til at stå helt uspolerede på mine reoler. Men nogle bøger knækker jeg ryggen på helt bevidst, fordi det bare virker rigtigt. Specielt hvis det er en bog med et glossy cover (hader glossy covers, det er som om de beder om at blive knækket) eller hvis det f.eks. er en sci-fi roman med et lidt trashy cover (der ofte er glossy af en eller anden årsag). Så er det som om, det passer dem bedre at se brugte ud.
  • Skriver du i dine bøger?
    Jeg skriver altid i mine bøger. Det har jeg gjort et par år nu. Det er dog kun med blyant, selvom jeg havde en periode med kuglepen. Jeg går mere op i at ydersiden af bogen er pæn, indersiden foretrækker jeg markeret og med noter. Hvis jeg skriver i bøgerne mens jeg læser, føler jeg også jeg læser bedre. Jeg ser teksten mere aktivt. Jeg har endda engang brugt en highlighter i min pæne version af Jane Eyre. Desuden synes jeg det er vildt fint, at kunne genlæse bøger og se hvilke tanker man havde, og hvilke passager man fandt interessante.

Og nu ved I så lidt mere om mig og mine læsevaner.

Jeg vil også tagge to andre bloggere, som jeg håber ikke er blevet tagget før: Melani og Camilla.

dsc_0222-1

dsc_0223-1

 

 

Advertisements

8 thoughts on “The Book Lover’s Tag

  1. Så fandt jeg dig og fandt (åbenbart) dermed den læser, der har det præcis som jeg, når det kommer til, hvordan bøger skal behandles! Det er nemlig også rigtig vigtigt for mig, at mine bøger kan stå ordentligt og tage sig pænt ud på mine reoler. Jeg kunne dog under ingen omstændigheder finde på at knække ryggen på bøgerne som dig (selvom der er noget skønt over din begrundelse; at glossy covers selv beder om det – som om de var nogle provokerende brats 😀 ). Men jeg elskerelskerelsker at skrive, understrege, overstrege, markere i mine bøger. Det skal ses, at de er læst! Det er altså en sjælden holdning her i bogbloggerland.

    litcomprime.wordpress.com

    Like

    1. Yes, book twins! Og det ér en sjælden holdning (underligt nok, synes jeg) :O Jeg elsker, at mine bøger ser flotte ud uden på, men er fuld af minder, noter og skriblerier indeni. Som en lille hemmelighed! Også bare når man genlæser bøger, og kan se, hvad man tænkte den første gang. Det er virkelig hyggeligt. Lånte min udgave af “Min Kamp” af Knausgaard til min mor, og den var fuld af noter, og hun fortalte hun var uenig i alt det, jeg havde overstreget. Det var virkelig sjovt. Hun ville selv have overstreget alt muligt andet 😛

      ELSKER din beskrivelse af glossy covers som provokerende brats, for det er virkelig det, de er for mig. De skal bare knækkes med det samme!

      Like

      1. Jeg er nemlig også helt vildt med tanken om at kunne vende tilbage og se, hvordan jeg selv havde det, da jeg læste bøgerne sidst. Eller at mine børn kan låne dem engang og se, hvad deres mor syntes. Og hvor er det sjovt med din mor, der bare var helt uenig – det havde man aldrig fundet ud af, hvis ikke du have skrevet i dem. Og på den måde bliver åbner det op for en helt anden måde at tale om bogen på. Jeg har også den holdning, at folk der låner mine bøger hellere end gerne må tilføje noter, hvis de føler for det. Bare de ikke knækker den ryg!

        Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s