“Otherbound”af Corinne Duyvis

Otherbound af Corinne Duyvis, udgivet: 2016, 400 sider, Amulet Books, English Review.

dsc_0437-1

Nolan har, siden han var 5 år gammel, lidt af en ekstrem form for epilepsi. Så ekstrem at hver gang han lukker øjnene, blot for at blinke, så får han et epileptisk anfald. Eller det er i hvert fald, hvad lægerne og hans familie har besluttet sig for er forklaringen. Men for Nolan er sandheden en anden. Hver gang han lukker øjnene bliver han sendt hen i en anden krop, han lever et andet liv; han ser verden gennem Amaras øjne. Amara, som ikke ved, han er der. Amara, der lever som tjener for prinsessen Cilla, der er på flugt, og som lever i en fantasy verden fyldt med magi. En verden fuldstændigt fjern fra hans egen.

Pludselig en dag er han ikke længere blot tvunget til at se passivt til, en dag formår han at styre hendes krop, at kommunikere med hende. Snart går det op for dem begge, at de er mere afhængige af hinanden end man skulle tro, at der er hemmeligheder, og magtfulde fjender, der truer dem begge. Men fanget mellem sit eget liv og Amaras, hvilket skal Nolan vælge? Skal han forlade Amara, og måske risikere hendes liv, eller hjælpe hende og risikere sit eget?

Jeg synes, det var en fabeltagtig bog. Ikke blot har den et super unikt plot, men den havde også karakterer, det er sjældent man ser i fantasy bøger. Nolan har, udover “epilepsi”, også kun ét ben – han mistede det andet under et anfald, og er altså handicappet. Det er virkelig vigtigt at få repræsenteret mennesker som ham. Amara og Cilla er begge WoC (women of color) karakterer, og har mere end venskabelige følelser for hinanden, der både truer deres roller, som mester/tjener og deres usikre venskab.

Den havde også til sidst et twist, jeg overhovedet ikke så komme, og som fuldstændigt ændrede historien og hvad man troede, der skulle ske. Og fordi Nolan rejser frem og tilbage mellem Amaras verden og hans egen, så tilføjede det en ekstra spændingsdimension. For Nolan har sit eget liv at tænke på, en familie, søster og skole at tage sig af. Han kan ikke bare opgive alt, for at hjælpe Amara. Men måske er han i sidste ende nødt til at vælge mellem det ene og det andet, med potentielt fatale konsekvenser.

Jeg var glad for, den ikke tog den lette udvej, og gav mig den historie, jeg forventede. Ikke alting blev løst til sidst, og her var ingen åbenlys helt, ingen ægte kærlighed, blot unge mennesker, der forsøger at gøre det rigtige. Uden helt at vide, hvad det rigtige er.

Og så stiller den selvfølgelig et spørgsmål, vi alle har tænkt på: hvis vi kunne vælge mellem vores eget, almindelige liv og et liv i en verden af magi og fantasi, hvad ville vi så vælge? Indimellem kunne det være rart at forsvinde ind i en verden, der er mere end den, jeg befinder mig i, men så igen. Kunne jeg forlade alle jeg elsker og holder af?

Jeg var faktisk begyndt på en anden roman, og kommet et stykke ind i den, før jeg besluttede at læse Otherbound i stedet. Jeg kunne bare fornemme, jeg ikke orkede endnu en roman, der gav mig heteroseksuel, forudsigelig romance og et irriterende clear-cut plot. Så jeg læste Otherbound i stedet, og den var absolut det friske pust, jeg havde håbet på.

En virkelig spændende fortælling (seriøst, jeg slugte slutningen, jeg var så spændt på, hvordan den ville ende), der formår at være anderledes og unik, uden at det bliver for meget, og som giver nogle rigtig fede twists på magi og fantasy, som vi kender det. Det  hele fungerer bare, synes jeg.  Og jeg ville ønske, der var flere bøger som den.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s