“Clancy of the Undertow” af Christopher Currie

Clancy of the Undertow af Christopher Currie, udgivet: 2015,  207 sider, Text Publishing, Anmeldereksemplar fra Netgalley og forlægger, English review.

9781925240405

Clancy forventer en sommer helt som alle andre, hun skal arbejde, undgå sin familie, hænge ud med de venner, hun ikke har, og beundre byens Cool Girl, Sasha. Det ændrer sig, da hendes far er medvirkende til en bilulykke, der slår to teenagere ihjel. Pludselig vender hele byen sig imod hendes familie, og følelser rives op og slippes løs. Måske er det nu hendes verden falder sammen. Men et møde med Nancy, en tilflytter, der måske kan blive en ven, og uventet opmærksomhed fra Sasha betyder at den her sommer, måske ikke bliver enden på alting alligevel.

Clancy of the Undertow er en fin coming-of-age historie, der foregår i en lille, halv-død australsk by ude i ingenting. Christopher Currie er selv australsk, så man kunne mærke hans fortrolighed med sådan et sted, og jeg ville ønske der blev gjort lidt mere ud af det, for det er ikke noget, jeg er stødt på i mange andre bøger før.

Egentlig handlede den en hel del mindre om kærlighed og seksualitet end forventet. For Clancy er ikke i tvivl om, hvem hun er i den forstand, hun er helt afklaret med at fyre ikke er hende. Tilgengæld er alt andet i livet forvirrende, og selvom man har lyst til at kysse piger, så gør det, det ikke lettere faktisk at få lov at kysse en pige. Specielt ikke Sasha.

Det er mere en roman om familie. Om hvor irriterende, forfærdelige og i vejen ens familie kan være, specielt som teenager, men også om at indse, at de er med til at gøre os til dem, vi er. Bag det frustrerende og problematiske familie kan være, så er det også noget af det, der kan bære os igennem vores sværeste øjeblikke. Hvis vi giver dem lov.

Venskabet mellem Clancy og Nancy var, udover forholdet mellem Clancy og hendes bror, det, jeg synes bogen gjorde allerbedst. De er begge akavede, bange for intimitet og ikke vant til faktisk at have nogen i deres liv, de måske ønsker at holde fast i. En person som de ikke er tvunget sammen med, som deres familie, men som de vælger. Det er på ingen måde let at finde og fastholde en ven, og de må begge vurdere om det i sidste ende overhovedet er det værd, om den anden overhovedet er en, de har brug for.

Og så er det den velkendte historie om det umulige crush, der bliver til virkelighed, for selvom alt andet falder fra hinanden, så er der stadig Sasha. Smukke, fantastiske Sasha.

Det er en roman, der gør mest indtryk gennem sine portrættering af de forskellige forhold Clancy har til dem omkring hende. Plottet er lidt for simpelt og bliver pakket lidt for pænt sammen til sidst. Den virkede også lidt for kort og forenklede en masse problemstillinger, der sagtens kunne bære en større kompleksitet. Jeg følte lidt Currie måske holdt tilbage med det mørke, som bogen egentlig har masser af potentiale for, for at holde den lys og mere tilgængelig. Det synes jeg er en fejl. Det er fint at læse en roman, der er let i tone og tema, men den her tager faktisk nogle lidt voldsomme ting op, som ikke helt får den tyngde eller plads, de fortjener.

En meget letlæst og fin roman, der ikke gjorde det store indtryk, men som måske kan være værd at læse for sine karakterer. Specielt hvis man er til YA med en lesbisk protagonist eller YA med stærkt fokus på familie.

Hvis I læser den, så kan I måske give mig et bud på, hvorfor den har den titel, den har? Clancy giver sig selv, men Undertow? Jeg har ingen idé.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s