“Red Queen” af Victoria Aveyard

Red Queen af Victoria Aveyard, udgivet: 2015, 401 sider, HarperTeen, English review.

dsc_0504-1

Jeg er virkelig træt af YA fantasy romaner, der har præcis den samme slags protagonist. Det her er ingen undtagelse.

Mare Barrow er vokset op som Red, det vil sige hun bløder rødt og har ingen magiske kræfter. Reds undertrykkes af Silvers, der har magiske kræfter og sølvblod. Hendes fremtid er sandsynligvis i hæren, hvor hun skal kæmpe i en århundrede lang krig med deres nabonation. Men ved et held så bliver hun tilbudt et job som tjener for kongen – et job, der skaffer hende nok penge til at redde hendes familie ud af desperat fattigdom.

Det viser sig så selvfølgelig at hun har magiske kræfter og at de er bedre end de kræfter Silvers normalt har. Så hun tvinges til at tie stille, og præsenteres for verden, som en Silver; som det forsvundne barn af en Silver aristokrat, der døde i krigen. Hun forloves med kongen og dronningens yngste søn, og skal bruges til at undertrykke et oprør, der ulmer blandt de røde.

Det er et fint plot, udover at det har virkelig mange paralleller til både The Hunger Games, Red Rising og Divergent. Virkelig mange. Det er lidt som om plottet bare er et mix af andre YA plots, og i sidste ende var det for meget. Der er meget lidt i den her historie, jeg ikke har læst før. Det betyder ikke nødvendigvis, det er en dårlig bog, den har et fint sprog, den er bare virkelig kedelig og forudsigelig.

Men helt ærligt, The Hunger Games parallellerne er lidt for ekstreme. De lever også i et overvåget samfund, og hver fredag samles alle de røde, for at se silvers kæmpe mod hinanden med deres kræfter i en arena. De kæmper ikke til døden, men stadig. Mare Barrow, protagonisten, tvinges også lidt ind i at være, ikke “the face of the rebellion” (endnu, det kommer nok i de næste bøger), men snarere det modsatte. Pointen er at hun  tvinges til at være frontfigur for en kamp, hun ikke selv har valgt. Hun har også en yngre søster, der minder meget om Prim. Oprørerne har endda base i et radioaktivt område, som ingen overvåger længere, fordi ingen kan bo der – eller det er i hvert fald, hvad sølvfolket tror.

Mare er også præcis som jeg forventede. Hun falder 100% ind i “jeg er ikke som andre piger” tropen. Hun er ikke glad for kjoler, hun er ikke feminin som sin søster, hun synes ikke hun er pæn eller noget værd, hun er stædig, hun er sassy, og så har hun vildt fantastiske magiske kræfter. Hun er, kort sagt, ikke som andre! Sikke et twist!

Der er også et fjollet kærlighedsdrama mellem tre forskellige fyre; hendes barndomsven Kilorn, kronprinsen Cal, og prinsen Maven, som hun er forlovet med. Faktisk synes jeg dramaet mellem Mare, Cal og Maven var interessant. Mest fordi Mare tydeligvis lod sig rive med af sine naive idealistiske følelser.

Jeg følte dog intet for hende. Hun var så generisk, at jeg reelt glemte hendes navn da jeg var færdig med bogen. Jeg var nødt til at slå det op.

Hvis bogen havde turdet være mere original, og ikke lænet sig så stærkt op ad velkendte plots, så havde den været meget bedre end den er. Den har nogle fine ting i sig, bl.a. de magiske kræfter nogle af dem har, såsom at kunne manipulere metal, planter, ild eller elektricitet. Det var super cool, og gav en masse mulighederne for interessant worldbuilding, fx. kommentarerne om at de derfor ikke har brug for en industriel revolution på samme måde, var vildt interessant. Den slags skulle der bare have været mere af. Det skulle have været et langt mere selvstændigt univers, hvor jeg ikke konstant blev mindet om andre bøger og deres historier, når bestemte elementer dukkede op.

Det føltes mest af alt som et mix af alle andre YA fantasy romaner, jeg har læst, med en protagonist ligesom alle andre, og ikke ret mange andre karakterer interessante nok at vende tilbage for.

Den stærkeste følelse, den her bog gav mig, var lysten til selv at skrive en bedre, mere original YA roman, der faktisk bryder med klicheer og troper, i stedet for at bruge dem tankeløst og uden at ændre på dem.

Suk.

dsc_0506-1

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s