“P.S. I Still Love You” af Jenny Han

P.S. I Still Love You af Jenny Han, udgivet: 2015, 352 sider, lydbog: oplæst af Laura Knight Keating, Simon & Schuster Books, English review.

dsc_0545-1

People come in and out of your life. For a time they are your world; they are everything. And then one day they’re not. There’s no telling how long you will have them near.

Jeg elskede den første bog i den her serie, To All The Boys I’ve Loved Before. Virkelig, virkelig elskede den. Så jeg havde høje forventninger til to’eren, men måtte desværre indse jeg den ikke helt lever op til dem. Det er måske også fordi det ikke er en bog, der faktisk behøver at eksistere. Første bog sluttede faktisk rigtig fint, omend lidt åbent, så den her bog er ikke specielt nødvendig. Alligevel er jeg glad for den blev skrevet, for selvom den ikke er perfekt, så har den nogle vildt fine ting.

Det er for det første rart at se Lara Jean ikke bare falde ind i perfekt og ulidelig lykke med Peter. At være forelsket, og skulle få et forhold til at fungere, er på ingen måde let. Specielt ikke første gang, og specielt ikke når ens kæreste ikke helt kan finde ud af at give slip på sin eks.

Og endnu mindre når der pludselig dukker et andet gammelt crush frem, der måske faktisk er et bedre valg end Peter? Denne bog introducerer John Ambrose, den eneste af Lara Jeans brevmodtagere, der ikke blev en særlig stor del af sidste bog. Her er han så, og han er… ret dreamy. Så Lara Jean er fanget mellem John Ambrose og Peter, og sit eget hjerte, der ikke vil makke ret.

Og det var rart. For det er virkelig ikke let at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre, hvornår man skal sige stop, hvornår man skal løbe en risiko, og hvilken kærlighed, der er den rigtige kærlighed. Ikke som teenager, og heller ikke som voksen.

Jeg var 100% på Peters hold i sidste bog, men overraskende nok så faldt det her lidt til jorden. Han opførte sig virkelig ikke specielt pænt mod Lara Jean, og selvom han gjorde en masse ret swoon-værdige ting (da han sagde “‘I hate that I can’t protect you from this.'” smeltede jeg af uransagelige årsager totalt indeni), så var han virkelig ikke fair. Og det giver mening. Hvem kunne finde ud af at være fair, da man var 16? Man var forvirret, fuld af hormoner og man havde ingen erfaring. Måske er Peter lidt for meget en idiot indimellem, men Lara Jean er heller ikke perfekt.

Det er John Ambrose tilgengæld lidt. Jeg ved ikke, hvorfor han ikke har flere fejl. Måske havde Jenny Han en idé om at sætte en idealiseret kærlighedshistorie op overfor en realistisk en. Jeg ved ikke helt om det lykkedes, som hun gerne ville have det til.

Jeg hørte den også som lydbog, og det kan ikke anbefales, for det fik Peter til at lyde meget mere douchey end han ville have gjort, havde jeg selv forestillet mig hans stemme, og Lara Jean lød mere irriterende end ellers. Det tog ikke noget fra min oplevelse i sidste ende, men jeg skulle indimellem stoppe op og forestille mig min egen Peter i stedet.

Mest af alt, så satte jeg pris på, at den ikke fik hverken forholdet til Peter eller et potentielt forhold til John Ambrose til at virke til at det ville vare for evigt – eller at det burde. Der var hele tiden en følelse af at, ja, måske kunne det vare for evigt og måske ikke. Det var ikke så vigtigt, det vigtige var at turde. At turde tage chancen, at turde give slip og lade det udvikle sig til, hvad end det kunne blive.

Jeg var ikke vild med Genevieve eller ikke video-plottet. Det var ikke specielt elegant – og tog ikke mobning som en reel trussel alvorligt, men det gav dog anledning til nogle gode, feministiske pointer om at man er fri til at gøre med sin krop, hvad man vil.

Jeg var heller ikke på nogen måde enig med slutningen, men jeg forstår den godt, og jeg accepterer den. Nu kommer der jo også en tredje bog, og hvem ved, hvor Lara Jeans historie ender? Og som altid var jeg i tårer over Lara Jean og hendes familie. Det er en af de absolut mest fantastiske ting ved den her serie. Den kærlighedshistorie er nok den vigtigste.

P.S. I Still Love You er en sød, sjov og ufarlig fortsættelse til All The Boys I’ve Loved Before. Ikke en fortsættelse man behøver læse, men kan man lide universet, så kan den anbefales.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s