“The Rest Of Us Just Live Here” af Patrick Ness

The Rest Of Us Just Live Here af Patrick Ness, udgivet: 2015, 336 sider, Harper Teen, English review.

dsc_0027-1

dsc_0034-1

Sometimes there are problems bigger than this week’s end of the world, and sometimes you just have to find the extraordinary in your ordinary life.

Vi har nok alle sammen tænkt over det på et tidspunkt. Alle de bøger man læser, YA dystopi, fantasy, sci-fi, ofte handler de om the chosen one. Ofte er det en karakter, der ikke helt forstår, hvorfor de er udvalgt, men som så opdager der er noget specielt ved dem, noget ingen andre har og som gør dem perfekt egnet til at redde verden/samfundet/genoprette orden og bekæmpe skurken. Så fantastisk som det kan være at læse, så når vi alle, jeg gjorde i hvert fald, et punkt, hvor det går op for en, at den person er man ikke og man bliver det nok heller aldrig. En anden tanke dukker op kort efter; og hvad så med alle de andre? Hvad med alle dem, der ikke er udvalgte, som en selv? Hvad med dem, som bare går i skole med Buffy, eller gerne vil have en uddannelse på Hogwarts mens Harry løber rundt og jagter Voldemort? Alle de mennesker, der ser på og forsøger at leve et normalt liv?

Det har Patrick Ness skrevet en bog om. The Rest Of Us Just Live Here handler om Mike og hans venner, og om ikke at være udvalgt. For Mike er ikke en del af ‘the indie kids’, dem, der er udvalgt til at redde byen hver gang, der er en overnaturlig trussel. Mike bor der bare og forsøger at passe sin skole, hænge ud med sine venner og ikke blive slået ihjel. Hvert kapitel starter med et par linjers beskrivelse af, hvad de udvalgte indie kids foretager sig, hvordan de arbejder på at redde byen og verden og så fortsætter det reelle kapitel ellers med, hvad end Mike og hans venner foretager sig af mere eller mindre almindelig hverdagsagtige ting.

Not everyone has to be the Chosen One. Not everyone has to be the guy who saves the world. Most people just have to live their lives the best they can, doing the things that are great for them, having great friends, trying to make their lives better, loving people properly. All the while knowing that the world makes no sense, but trying to find a way to be happy anyway.

Det lyder ikke sindsoprivende, men på en eller anden måde fungerer det helt fantastisk. Da jeg først var begyndt på den, kunne jeg ikke slippe den igen, og færdiggjorde den på en enkelt dag. Det meste af den tid græd jeg. Ikke fordi den er trist, men fordi den rammer helt, helt rigtigt. Jeg kunne genkende så mange af de følelser, der er beskrevet i den. De fleste af os har en overvældende lyst til at være specielle, til at være i besiddelse af et eller andet, der adskiller os fra andre, der gør os unikke. De fleste af os ved også godt, at det ikke er tilfældet. Desværre antager vi ofte fejlagtigt, at vi derfor ikke er vigtige, at vi er ligegyldige, og det er fejlen. Når jeg siger “vi”, så mener jeg mest af alt mig selv. Det er noget jeg gør. Hele tiden. Jeg glemmer at for de mennesker, der betyder noget for mig, er jeg vigtig – mere vigtig end livet selv, og jeg vil altid være helten i min egen historie. Ligesom alle andre.

Det er en både en kærlig parodi på the chosen one tropen – det parallelle forløb med ‘the indie kids’ er herligt klichéfyldt og genkendeligt – og sin helt egen bog. Selvom emnet let kunne blive for fjollet, så gør Patrick Ness det til sit eget ved at insistere på at selv det hverdagsagtige er dramatisk og altopslugende – og værd at fortælle om. Du behøver ikke være smuk, speciel eller udvalgt for at være hovedpersonen i en bog, du kan være forvirret, lide af angst, OCD, anoreksi, og din historie er stadig, selvfølgelig, værd at blive fortalt.

Den her bog er bare endnu en grund til at elske Patrick Ness.

dsc_0043-1

Advertisements

2 thoughts on ““The Rest Of Us Just Live Here” af Patrick Ness

  1. Så fint skrevet anmeldelse! Jeg kan nikke genkendende til det der med at ville være unik, speciel og anerkendt – jeg tror især, det er det sidste, der ofte fylder hos mange, inklusiv mig selv.

    Like

    1. Tusind tak! Og ja, det tror jeg vi alle kender. Det med anerkendelse, tror jeg dog du har ekstra meget ret i. Anerkendelse er jo det, der får en til at føle sig værdsat og vigtig. Hvor unik og speciel man end er, så betyder det jo intet, hvis ingen fortæller en, man betyder noget og at de sætter pris på en. Det kan gøre en verden til forskel, at få den anerkendelse. Derfor er en bog, som den her så god! Den fortæller os, vi alle er vigtige og har historier, der er værd at fortælle. Og det er rart.

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s