“My Brilliant Friend” af Elena Ferrante

My Brilliant Friend af Elena Ferrante, oversat af Ann Goldstein, udgivet: 2012, 331 sider, Europa Editions, English review.

dsc_0519-1

I knew – perhaps I hoped – that no form could ever contain Lila, and that sooner or later she would break everything again.

Jeg vidste meget lidt om den her roman før jeg gik i gang. Jeg vidste blot den fortalte historien om to veninder og deres liv. Men den er meget mere end det. Det er en historisk roman, der fortæller om 1950’erne i et mere fattigt kvarter i Napoli, og om de eksistenser, der lever der. Det er en historie om fattigdom, om magt, om politik og om alle de valg vi træffer i livet, store som små, og de uforudsigelige konsekvenser de kommer til at have.

I hjertet af det hele er Lila. Elenas dynamiske, umulige, intelligente og selvstændige veninde. Som børn danner de et umage makkerpar, og hvilke følelser præcis, der knytter dem sammen er svært at sige. Selv senere i livet, da de vokser op og begynder at vokse fra hinanden, er det som om, de ikke er helt sig selv uden den anden.

Der er altid Lila, der udviser imponerende intelligens, eller imponerende opfindsomhed, eller brændende styrke, og Elena, der forsøger at følge med, og finde sig selv i Lilas, tidens og samfundets hvirvelvind. Det er to piger, senere kvinder, der deler mere end blot fælles oplevelser. De deler en forståelse, der rækker ud over simpelt venskab. Det skaber en tråd igennem hele romanen, selv når de to skilles ad, når tiden, samfundet og ydre omstændigheder tvinger dem til at træffe drastisk forskellige valg, så finder de altid tilbage til hinanden. De bliver livsvidner til hinanden.

Det var på mange måder en overraskende roman. Jeg troede den ville være mere dramatisk og spændingsfyldt. Men det drama der er, og den spænding der skabes, kommer af den følelse af forudanelse romanen indeholder, en følelse af at en eller anden form for undergang er lige om hjørnet. Ikke undergang, som i verdens undergang, men de små tings undergang; tabet af uskyldighed, et dårligt valg, der ændrer alting, et øjebliks stilhed, hvor man skulle have talt.

There are no gestures, words, or sighs that do not contain the sum of all the crimes that human beings have committed and commit.

Der er en barnagtig frihed over romanen, samtidigt med at hvert skridt der tages, gives vægt og vigtighed. Når man kommer fra en social klasse, hvor den mest sandsynlige fremtid er at overtage sine forældres arbejde, så skal man være varsom hvor man træder.

Jeg har svært ved at forklare præcis, hvad der gør denne roman så appellerende, hvordan den formår på sin vis at opsluge og optage hele ens krop. Det er som at blive trukket under en varm, behagelig bølge, der truer med at kaste dig mod klipperne – og i denne implicitte trussel ligger måske dens appel. Du ved ikke, hvad der venter dig. Smerte eller glæde.

Det er en roman af detaljer, af små valg og store følelser. Det er en skildring af en almindelig hverdag, i al dens drama, vigtighed og diskrete storhed. Den sitrer af en intensitet, jeg ikke helt ved, hvor stammer fra. Eller hvor skal hen. Som en storm, der kommer ud af ingenting. Elena Ferrante besidder evnen til at gøre selv det mondæne, selv det helt almindelige elektrisk. Hun gør præcis som Lila:

She took the facts and in a natural way charged them with tension; she intensified reality as she reduced it to words, she injected it with energy.

Jeg ved ikke, hvad man siger om en bog som denne. Måske ikke andet end: læs den.

dsc_0547-1

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s