Øjeblikke fra Grækenland

All of Greece is absorbing and rewarding. There is hardly a rock or stream without a battle or myth or miracle or a peasant anecdote or a superstition; and talk and incident, nearly all of it odd or memorable, thicken round the traveller’s path at every step.

– Fra Mani af Sir Patrick Leigh Fermor

Til min 25 års fødselsdag fik jeg en helt særlig gave. Nemlig en tur til Grækenland, nærmere betegnet til den lille by Kardamili, af min mor – og sammen med hende. Denne tur er jeg lige kommet hjem fra. Det var en tur arrangeret af Kristeligt Dagblad med præst Poul Joakim Stender som guide. Det var en tur med lækker mad, oceaner af olivenolie, mytiske anekdoter og havet lige udenfor døren. Jeg havde aldrig været i Grækenland før, men nu har jeg sådan lyst til at tage tilbage. Til at besøge landet igen og igen. Der er så mange smukke historier, historiske fortællinger og mindeværdige steder gemt i det land.

Det er selvfølgelig også Homers, Sapphos, og den græske mytologis land. Det er et land, der er inspirerende blot at befinde sig i. Og så er der forbandet smukt.

Grækenland har faktisk også to Nobel Pris modtagende forfattere, nemlig Odysseas Elytis og Giorgos Seferis, som man med rette kan kigge nærmere på, hvis man har lyst. Jeg havde ikke hørt om dem før, men tror jeg vil give dem en chance nu.

dsc_0025-1

dsc_0033-1

Vi plukkede oliven den første dag, som så blev lavet til olivenolie, vi kunne tage med hjem.

dsc_0065-1

dsc_0047-1

dsc_0102-1

dsc_0199-1

Nedenstående er byen Gythio, hvor Paris i Illiaden tager Helen til, og på en ø lige udenfor byen begik de elskov først gang. Åh, Paris, you fool.

dsc_0246-1

dsc_0311-1

dsc_0315-1

Bogbutikken i Kardamili. Og Kardamili selv, der forresten er en af de syv byer Agamemnon tilbyder Achilles for at få Achilles til at slås mod Trojanerne igen i Illiaden.

dsc_0353-1

dsc_0313-1 selv. dsc_0368-1

dsc_0401-1

dsc_0454-1

dsc_0472-1

dsc_0502-1

dsc_0439-1

Kardamili er absolut en by, man kan besøge igen og igen. Naturen er smuk, der er helt fredsommeligt og langsomt, og havet er lige ved siden af. Det var lidt for brusende og vildt til at bade i denne gang, men havde det været roligt, så havde det været helt perfekt.

Advertisements

“The Wicked + The Divine”

The Wicked + The Divine Vol 1: The Faust Act & Vol 2: Fandemonium af Kieron Gillen (forfatter) og Jamie McKelvie (kunstner), 2015, Image Comics.

dsc_0557-1

dsc_0560-1

You are of the pantheon.
You will be loved.
You will be hated.
You will be brilliant.
Within two years, you will be dead.

Her er to grunde til at læse The Wicked + The Divine:

  1. Det er en af de smukkeste graphic novels, jeg nogensinde har læst.
  2. Den har et fantastisk originalt take på mytologi i en moderne kontekst.

Forestil dig at hvert 90’ende år, så blev 12 mennesker tilfældigt udvalgt til at være vessels for 12 forskellige guder. Guderne skifter fra gang til gang, men der er altid 12. Og de lever altid kun to år før de dør. Det er to år, hvor verden bliver fyldt med lys, mirakler, ekstase og magi. I to år er livet mere farverigt end det har været i næsten et århundrede.

Forestil dig at være ung, mens guderne går på jorden. Forestil dig at være én af dem.

Guderne har groupies, de har fans, de har modstandere og de har dem, der ønsker selv at blive udvalgt. For lige nu er der kun 11 guder, og hvem vil ikke gerne være den sidste? Hvem vil ikke gerne velsignes med skønhed, magt og guddommelige evner? Hvem vil ikke gerne være en gud?

Det er helt seriøst en fantastisk serie, der er voldelig, smuk og fyldt med intriger, mysterier og løgne. Det er en mytologisk genfortælling, der samtidigt fungerer som et reelt mord-mysterie. En uskyldig bliver slået ihjel, og det kan ikke have været af andre end en anden gud. Men hvem af dem gjorde det? Og hvorfor?

Hovedpersonen Laura er fascineret af guderne, og vil gøre nærmest hvad som helst for at komme tæt på dem. Så da Luci, inkarnationen af Lucifer, tager hende midlertidigt under sine figurative vinger, så er det en drøm, der går i opfyldelse. En drøm, der måske har større konsekvenser end Laura på nogen måde kan forudsige.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige om den her serie. Jeg føler det er en, man bør opleve selv. Den er levende, pulserende, og bare sindssygt original. En smukkere, mere unik American Gods, hvor helt amindelige mennesker pludselig bliver givet gudommelige kræfter. Og to år at bruge dem i.

Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvor serien ender, og indtil videre er jeg bare glad for at få lov til at være med. Absolut en serie det er værd at følge med i.

dsc_0554-1

“My Brilliant Friend” af Elena Ferrante

My Brilliant Friend af Elena Ferrante, oversat af Ann Goldstein, udgivet: 2012, 331 sider, Europa Editions, English review.

dsc_0519-1

I knew – perhaps I hoped – that no form could ever contain Lila, and that sooner or later she would break everything again.

Jeg vidste meget lidt om den her roman før jeg gik i gang. Jeg vidste blot den fortalte historien om to veninder og deres liv. Men den er meget mere end det. Det er en historisk roman, der fortæller om 1950’erne i et mere fattigt kvarter i Napoli, og om de eksistenser, der lever der. Det er en historie om fattigdom, om magt, om politik og om alle de valg vi træffer i livet, store som små, og de uforudsigelige konsekvenser de kommer til at have.

I hjertet af det hele er Lila. Elenas dynamiske, umulige, intelligente og selvstændige veninde. Som børn danner de et umage makkerpar, og hvilke følelser præcis, der knytter dem sammen er svært at sige. Selv senere i livet, da de vokser op og begynder at vokse fra hinanden, er det som om, de ikke er helt sig selv uden den anden.

Der er altid Lila, der udviser imponerende intelligens, eller imponerende opfindsomhed, eller brændende styrke, og Elena, der forsøger at følge med, og finde sig selv i Lilas, tidens og samfundets hvirvelvind. Det er to piger, senere kvinder, der deler mere end blot fælles oplevelser. De deler en forståelse, der rækker ud over simpelt venskab. Det skaber en tråd igennem hele romanen, selv når de to skilles ad, når tiden, samfundet og ydre omstændigheder tvinger dem til at træffe drastisk forskellige valg, så finder de altid tilbage til hinanden. De bliver livsvidner til hinanden.

Det var på mange måder en overraskende roman. Jeg troede den ville være mere dramatisk og spændingsfyldt. Men det drama der er, og den spænding der skabes, kommer af den følelse af forudanelse romanen indeholder, en følelse af at en eller anden form for undergang er lige om hjørnet. Ikke undergang, som i verdens undergang, men de små tings undergang; tabet af uskyldighed, et dårligt valg, der ændrer alting, et øjebliks stilhed, hvor man skulle have talt.

There are no gestures, words, or sighs that do not contain the sum of all the crimes that human beings have committed and commit.

Der er en barnagtig frihed over romanen, samtidigt med at hvert skridt der tages, gives vægt og vigtighed. Når man kommer fra en social klasse, hvor den mest sandsynlige fremtid er at overtage sine forældres arbejde, så skal man være varsom hvor man træder.

Jeg har svært ved at forklare præcis, hvad der gør denne roman så appellerende, hvordan den formår på sin vis at opsluge og optage hele ens krop. Det er som at blive trukket under en varm, behagelig bølge, der truer med at kaste dig mod klipperne – og i denne implicitte trussel ligger måske dens appel. Du ved ikke, hvad der venter dig. Smerte eller glæde.

Det er en roman af detaljer, af små valg og store følelser. Det er en skildring af en almindelig hverdag, i al dens drama, vigtighed og diskrete storhed. Den sitrer af en intensitet, jeg ikke helt ved, hvor stammer fra. Eller hvor skal hen. Som en storm, der kommer ud af ingenting. Elena Ferrante besidder evnen til at gøre selv det mondæne, selv det helt almindelige elektrisk. Hun gør præcis som Lila:

She took the facts and in a natural way charged them with tension; she intensified reality as she reduced it to words, she injected it with energy.

Jeg ved ikke, hvad man siger om en bog som denne. Måske ikke andet end: læs den.

dsc_0547-1

“The Night is Darkening Round Me” af Emily Brontë

The Night is Darkening Round Me af Emily Brontë, udgivet: 2015, 55 sider, Little Black Classic/Penguin, English review.

dsc_0534-1

So foes pursue, and cold allies, 
Mistrust me, every one:
Let me be false in others’ eyes,
If faithful in my own.

Der er et eller andet over Emily Brontës poesi, der virkelig bare emmer Emily Brontë. Det er selvfølgelig fjollet, for hun er forfatteren. Men selv hvis hun ikke var, så ville denne lille samling af digte være hende, på en sær, lidt overnaturlig måde.

Jeg forstår i hvert fald sagtens, hvordan hun formåede at skrive en roman som Wuthering Heights. Denne Little Black Classic er fyldt med megen af den samme mørke, det samme dramatiske sprog, der giver alting en næsten naturkraft. Der er tale om sorg, om tab, om kærlighed og om døden. Det er ikke dystert. Som hænger der et mørke fast til hende, der absolut må overføres fra hendes sind, til hendes hænder og sidst til skriften.

Men der er også håb, selvfølgelig, og der var hele vejen igennem et ønske om at forstå, om at afklare og om at komme tæt på. At forstå tidens gang, menneskets følelser og de bidder af håbløshed og håbefuldhed som mennesket hele tiden står over for.

En stærk, men meget dyster samling af digte, der har samme fantastiske sprog, som Wuthering Heights, og viser en mere, synes jeg, personlig side af Emily Brontë.

Det er selvfølgelig en illusion. Den andens jeg er for evigt skjult for os. Men her følte jeg at Emily, med hendes frygt og håb og drømme, stod klarere frem.

‘The evening passes fast away.
‘Tis almost time to rest;
What thoughts has left the vanished day,
What feelings in thy breast?

‘The vanished day? It leaves a sense
Of labour hardly done;
Of little gained with vast expense –
A sense of grief alone!

dsc_0576-1

“The Rest Of Us Just Live Here” af Patrick Ness

The Rest Of Us Just Live Here af Patrick Ness, udgivet: 2015, 336 sider, Harper Teen, English review.

dsc_0027-1

dsc_0034-1

Sometimes there are problems bigger than this week’s end of the world, and sometimes you just have to find the extraordinary in your ordinary life.

Vi har nok alle sammen tænkt over det på et tidspunkt. Alle de bøger man læser, YA dystopi, fantasy, sci-fi, ofte handler de om the chosen one. Ofte er det en karakter, der ikke helt forstår, hvorfor de er udvalgt, men som så opdager der er noget specielt ved dem, noget ingen andre har og som gør dem perfekt egnet til at redde verden/samfundet/genoprette orden og bekæmpe skurken. Så fantastisk som det kan være at læse, så når vi alle, jeg gjorde i hvert fald, et punkt, hvor det går op for en, at den person er man ikke og man bliver det nok heller aldrig. En anden tanke dukker op kort efter; og hvad så med alle de andre? Hvad med alle dem, der ikke er udvalgte, som en selv? Hvad med dem, som bare går i skole med Buffy, eller gerne vil have en uddannelse på Hogwarts mens Harry løber rundt og jagter Voldemort? Alle de mennesker, der ser på og forsøger at leve et normalt liv?

Det har Patrick Ness skrevet en bog om. The Rest Of Us Just Live Here handler om Mike og hans venner, og om ikke at være udvalgt. For Mike er ikke en del af ‘the indie kids’, dem, der er udvalgt til at redde byen hver gang, der er en overnaturlig trussel. Mike bor der bare og forsøger at passe sin skole, hænge ud med sine venner og ikke blive slået ihjel. Hvert kapitel starter med et par linjers beskrivelse af, hvad de udvalgte indie kids foretager sig, hvordan de arbejder på at redde byen og verden og så fortsætter det reelle kapitel ellers med, hvad end Mike og hans venner foretager sig af mere eller mindre almindelig hverdagsagtige ting.

Not everyone has to be the Chosen One. Not everyone has to be the guy who saves the world. Most people just have to live their lives the best they can, doing the things that are great for them, having great friends, trying to make their lives better, loving people properly. All the while knowing that the world makes no sense, but trying to find a way to be happy anyway.

Det lyder ikke sindsoprivende, men på en eller anden måde fungerer det helt fantastisk. Da jeg først var begyndt på den, kunne jeg ikke slippe den igen, og færdiggjorde den på en enkelt dag. Det meste af den tid græd jeg. Ikke fordi den er trist, men fordi den rammer helt, helt rigtigt. Jeg kunne genkende så mange af de følelser, der er beskrevet i den. De fleste af os har en overvældende lyst til at være specielle, til at være i besiddelse af et eller andet, der adskiller os fra andre, der gør os unikke. De fleste af os ved også godt, at det ikke er tilfældet. Desværre antager vi ofte fejlagtigt, at vi derfor ikke er vigtige, at vi er ligegyldige, og det er fejlen. Når jeg siger “vi”, så mener jeg mest af alt mig selv. Det er noget jeg gør. Hele tiden. Jeg glemmer at for de mennesker, der betyder noget for mig, er jeg vigtig – mere vigtig end livet selv, og jeg vil altid være helten i min egen historie. Ligesom alle andre.

Det er en både en kærlig parodi på the chosen one tropen – det parallelle forløb med ‘the indie kids’ er herligt klichéfyldt og genkendeligt – og sin helt egen bog. Selvom emnet let kunne blive for fjollet, så gør Patrick Ness det til sit eget ved at insistere på at selv det hverdagsagtige er dramatisk og altopslugende – og værd at fortælle om. Du behøver ikke være smuk, speciel eller udvalgt for at være hovedpersonen i en bog, du kan være forvirret, lide af angst, OCD, anoreksi, og din historie er stadig, selvfølgelig, værd at blive fortalt.

Den her bog er bare endnu en grund til at elske Patrick Ness.

dsc_0043-1

Søndagstanker: Om at sætte Goodreads’ reading challenge til 100 eller ingenting

Goodreads er grunden til, jeg læser så meget som jeg gør. Goodreads er grunden til jeg overhovedet har den her blog. Siden 2011, hvor jeg meldte mig ind, har jeg anmeldt på goodreads, hvilket har resulteret i 330 anmeldelser og en evne til at skrive anmeldelser meget hurtigt.

Og hvert år har jeg deltaget i deres reading challenge.

Det er egentlig blot sig selv man udfordrer. Ved hvert års begyndelse (eller hvornår man end føler for at starte), så kan man indtaste hvor man bøger, man gerne vil læse det år. Jeg startede med 50 i 2011, og nu er jeg på 100. Og 5 bøger fra at nå mit mål.

Deres reading challenge gør absolut, at jeg får læst mere end jeg ellers ville, og fordi jeg hvert år har forsøgt at læse mere end det forrige år, så er mine læsevaner også blevet meget mere faste og effektive. Læsning er blevet en prioritet, hvor den ikke altid har været det. Det har været en gave – omend lidt stressende til tider, men dog en gave.

Jeg ville heller ikke gå helt så meget op i bøger, som jeg gør nu, havde det ikke været for goodreads. Det er der (og nu hos bloggere), jeg finder stort set alle de nye bøger, jeg gerne vil læse. Og muligheden for at kunne sortere, kategorisere og organisere mine bøger, som jeg vil, appellerer helt vildt til mig. Da jeg først fandt goodreads skrev jeg alle bøger ind jeg ejede, og alle bøger jeg kunne huske at have læst. At jeg for de sidste 5 år kan finde den præcise dato for, hvornår jeg færdiggjorde en bog er et mirakel. Jeg elsker det. Jeg elsker listerne, statistikkerne og mine virtuelle hylder, der giver mig min læsning i tal og alle mine bøger samme sted.

Det er også goodreads, jeg besøger, når jeg skal vurdere, om jeg vil læse en bog, eller hvis jeg vil se, om jeg allerede ejer den (jeg kan aldrig huske, hvilke bøger jeg har på min kindle). Det er goodreads, der gør jeg kan holde styr på mit literære liv. Jeg skylder den hjemmeside så meget. Den har motiveret mig til at læse mere, og til at læse bredere og dybere end jeg ellers ville have gjort, fordi jeg kunne anmelde, og læse andres anmeldelser, og det var så let og ligetil. Nu har jeg også bloggerverdenen. Men goodreads kom først. På trods af alle sine problemer (bl.a. sin elendige søgefunktion og at det ejes af amazon) så ville jeg nødigt være foruden.

Men næste år ved jeg ikke, om jeg deltager i deres reading challenge. Der var enkelte af minegoodreads venner i år, der simpelthen satte deres challenge til 1 bog, og nogle som blot ændrede tallet hver gang, de havde læst en ny bog (så den går fra 1 til 2 til 3, og når du har læst 40 bøger, så står den på 40). Så er man aldrig bagud og altid lige der, hvor man skal være.

Det kunne give en ro for i år kan jeg mærke, jeg har haft lidt for travlt med min læsning. Deres challenge er stressende. Den fortæller hvor langt bagud eller foran man er, og jeg kan se, om jeg har læst flere eller færre sider end sidste år. Jeg har ikke “turdet” læse lange bøger, fordi jeg ikke ville falde bagud. Næste år vil jeg gerne være (eller i hvert fald forsøge at være) totalt ligeglad, der vil jeg læse lige hvad jeg har lyst til, ligemeget længden.

Selvfølgelig er der nu også et pres om at jeg skal “levere” indhold til min blog, hvilket kræver at læse en del hver uge. Men jeg tror nu alligevel næste år bliver et år uden en udfordring. Jeg vil i hvert fald forsøge og se, hvad der sker.

Jeg vil gerne finde tilbage til et sted, hvor jeg læser uden at holde tal på min læsning. Hvor jeg kan læse langsomt og fordybe mig. Jeg ved ikke om det betyder, jeg kommer til at læse mindre, da min læsevaner lige nu betyder at jeg læser ret meget ligemeget hvad. Men jeg vil gerne læse med større ro.

Hvad med jer? Hvordan har I det med goodreads og deres reading challenge?

Anbefalinger #2

anbefalinger-1

Endnu en omgang anbefalinger, og denne gang viser jeg min lidt nørdede side frem, tror jeg.

  • Clipper organic liquorice te. Det er en økologisk lakridste, der smager helt sindssygt godt (synes jeg). Den kan fås på nettet og indimellem i Netto i København (ha, har aldrig fundet den i Århus). Den er lidt dyr, men simpelthen også så lækker. Perfekt til dage, hvor man gerne vil forkæle sig selv lidt.
  • The Adventure Zone. Et podcast hvor tre brødre og deres far spiller Dungeons & Dragons. Det er hylende morsomt, overraskende rørende, og virkelig, virkelig fænomenal historiefortælling. Man behøver ikke være så bekymret for ikke at vide så meget om Dungeons & Dragons, det er meget simpelt fortalt et rollespil, hvor man laver karakterer, der lever i et fantasy univers, og så slår man med en terning for at se, hvor godt man rammer fjender eller undgår flydende syre. Det lyder vildt nørdet, og det er det sådan set også, men med The Adventure Zone så bliver det virkelig noget alle kan være med til, og som er værd at give en chance. I kan finde deres podcast på Itunes, og på deres hjemmeside. Her er første afsnit.
  • Questionable Content. En webcomic der har kørt i 10 år, tror jeg? Det lyder intimiderende, men webcomics er ret hurtigt læst, og den udvikling man kan se i forfatterens tegnestil og den drejning han tager sin historie og sine karakterer er virkelig imponerende. Og så har den en masse vidunderlige, elskværdige karakterer – mange som først introduceres lidt sent. Den opdateres alle hverdage, så hvis man mangler lidt casual læsning, så kan den absolut anbefales.
  • Magical Realism Bot. Den her kender nogle af jer nok også. Det er en bot, der generer (helt automatisk, der er ingen, der skriver dem) små en-sætnings historier, der er magisk realistiske. Indimellem er de fjollede, indimellem smukke, indimellem lidt triste, og de formår altid at gøre min twitterfeed lidt mere interessant.

Har I nogle gode anbefalinger? Gerne gode te anbefalinger!