“Red Rising” af Pierce Brown

Red Rising (Red Rising #1) af Pierce Brown, udgivet: 2014, 382 sider, Del Rey/Random House, English review.

(Mindre spoilers i anmeldelsen, men intet man ikke finder ud af på de første 50 sider).

dsc_0709-1

I would have lived in peace. But my enemies brought me war.

Jeg ville egentlig have læst Hvis jeg var din pige af Meredith Russo før jeg læste den her mens jeg var i Grækenland. Men så blev Trump præsident, og jeg kunne ikke rumme at skulle forholde mig til den fare alle queer personer i USA pludselig var i. Så jeg ledte min kindle igennem efter dystopi, og oprør mod systemet. Jeg fandt Red Rising, og den var præcis det, jeg havde brug for.

Den starter desværre ud med en rimelig rædsom trope, hvilket er overraskende for resten af bogen er virkelig original på trods af, at den spiller på mange andre meget velkendte troper.

Den starter med det, man kalder “fridging”, som er når en kvindelig karakter, som hovedpersonen elsker, dør, og dermed bliver katalysator for hans videre historie og udvikling. Det er ikke altid (dog ofte) slemt i sig selv, men når det er hendes eneste funktion? Ja, så er det et problem. Her er det Darrows kone, Eo, der må lade livet for at Darrow endelig kan få lyst til at kæmpe mod systemet og skaffe lidt retfærdighed for den underklasse, han er en del af. Og ja, det er den eneste grund til hun dør. Pierce Brown kunne meget let have fundet en anden, bedre måde at få startet ham på hans rejse, men sket er sket. Man kan ikke vinde hver gang.

Darrow og Eo er del af den nederste underklasse kendt som Reds, der arbejder på at udvinde vigtigt materiale af Mars’ jord, så Mars kan terraformes og klargøres til menneskelig beboelse. Det viser sig dog, efter Eos død, at Mars har været beboet af mennesker i flere hundrede år, og at Darrows folk bliver holdt i slaveri gennem løgne og bedrageri. Han hverves til at skulle infiltrere overklassen, der kaldes Golds, og nedbryde deres styre indefra.

Så Darrow laves til en Gold, og kæmper hurtigt med alt hvad han har i et brutalt og ekstremt indvielsestritual, så han kan anerkendes af de øverste Golds og blive den dråbe, der får deres arrogante, tyranniske bæger til at flyde over og styrte sammen.

Hvad jeg elskede var, at selvom det egentlig på overfladen er en ret velkendt historie, så føltes den ikke velkendt. Darrow var markant anderledes fra andre protagonister i samme genre. Han rummede både ekstrem vrede, han ofte lader komme til udtryk, og en ro og beslutsomhed, der kommer meget dyrt købt. At bevæge sig op ad i et samfund, der sætter styrke, brutalitet og dominans over alt andet, handler om mere end blot at kunne, men om at ville. Om at ville sit mål så meget at man kan tvinge sig selv til at myrde, til at gå på kompromis med sin moral, med sin menneskelighed, med det menneske man har været, for at kunne fødes på ny ind i et samfund, der hader den man faktisk er – men elsker den løgn, man er blevet.

Jeg elskede Darrows vrede, fordi den var retfærdig og ikke samtidigt gjorde ham dum. Jeg elskede at han kunne gå på kompromis, at han kunne spille spillet, og lærte af sine fejl.

Det var en sindsoprivende fortælling, der ofte var voldsomt ubehagelig og hele tiden ufatteligt spændende. Hele det scenarie Darrow skal igennem er fantastisk udtænkt. Det minder selvfølgelig om The Hunger Games, men med sit helt eget, ubehagelig twist. Her dræbes ikke for underholdning, men for at lære. Det er fucked op. Og derfor en vildt god fortælling.

At se Darrow kæmpe med sine idealer, og sine grænser, at se ham udforske, hvor langt han kan gå, uden at miste sig selv eller sit mål af syne, og uden at fortabe sig selv i den verden, han pludselig er en del af, var nok det, der virkelig gjorde bogen noget særligt for mig. Det er et fantastisk dystopisk sci-fi univers, men det var Darrow, der virkelig vandt mit hjerte. Jeg så meget af mig selv i ham. Hvilket nok ikke er en god ting.

Den er indimellem lidt forhastet i sine beskrivelser og forklaringer, og jeg blev ret forvirret over visse ting, hvilket var en smule frustrerende, men ultimativt ikke super vigtigt. Historien er stadig fænomenal.

Så er du træt af kedelig, gammel dystopi? Så er Red Rising din redning. Jeg forstår nu, hvorfor den her bog er så hypet. Og den fortjener det. Udover det med Eo. Det var sgu en fodfejl, Pierce Brown.

dsc_0527-1

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s