Årets Boglige Julegaver

dsc_0886-1

dsc_0878-1

dsc_0905-1

Dette år fik jeg faktisk slet ikke særligt mange firkantede pakker, men det blev dog stadig til et par! Tilgengæld fik jeg en masse andre helt fantastiske gaver, og det er nok for det bedste, for bøgerne ender jeg jo bare selv med at købe.

Jeg fik de to sidste bind i serien om Nordisk Kvinde Litteraturhistorie, så nu er min serie komplet. Vist nok – det er muligt der er udkommet en femte bog for nylig? I hvert fald skal jeg bruge 2017 på langsomt at bevæge mig igennem dem. Og lære om, huske og beundre alle de glemte og undervurderede kvinder.

Jeg fik også tilsendt Mellem Træerne fra min islandske veninde Ágústa. Jeg har aldrig hørt om Gyrdir Elïasson, men det er en af hendes yndlingsforfattere, så jeg glæder mig.

Den jeg blev mest glad for var nok Ursula Le Guin bøgerne The Unreal and the Real og The Found and the Lost. Det er en samling af hendes noveller og novellaer, som har været udgivet før, men som har været svære at finde. Jeg elsker Le Guin, og er så begejstret for samlingen. Og så er de bare begge fucking pæne. Åh, smukke bøger.

Som min sidste pakkekalendergave den 24 fik jeg The Girl With All The Gifts, som jeg virkelig ønskede mig. Jeg læste den henover julen og den er virkelig god. Et lidt friskt blik på zombie/apokalypse fiktion. Den kan klart anbefales, og den bliver til en film næste år!

Jeg håber, I alle havde en fantastisk jul – og at I får et helt fænomenalt nytår. Nu er det tid til at sige farvel til 2016 – and good fucking riddance to it.

dsc_0899-1

dsc_0892-1

 

Advertisements

3 thoughts on “Årets Boglige Julegaver

  1. Så lækre bøger, du har fået! Jeg fik overraskende nok ikke en eneste bog, haha (men så fik jeg så mange andre gode gaver :))

    Jeg læste nogle le Guin noveller i forbindelse med mit studie, og de er så fede.
    Det er helt rigtigt, at der netop er udkommet (eller snart, for jeg kan ikke finde den nogen steder på internettet?) en ny udgave af Nordisk Kvindelitteraturhistorie – den dækker frem til 2015. Hvis du ikke har set det, har de også en rigtig fed hjemmeside, der er så lækker at gå på oplevelse i: http://nordicwomensliterature.net/da

    Godt nytår. ❤

    Like

    1. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har læst andet end romaner fra Le Guin. Så jeg er spændt!

      Kan det have været dig, der postede om det på instagram? For jeg så en eller anden være til en forelæsning eller sådan noget om det nye bind, og synes det lød alt for ens, til ikke at være i samme serie, men var ikke sikker. Det skal jeg helt sikkert have fat på! og tusind tak for linket, jeg vidste slet ikke der var en hjemmeside :O

      Rigtig godt nytår, Camilla ❤ Jeg håber, du kommer godt ind i 2017!

      Like

      1. Ja, jeg postede et billede fra det seminar, der var på SDU – det er Anne Marie Mai, som er professor på SDU, der har redigeret den nye udgave, og projektet lyder så spændende. 😀

        Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s