Bedste læseoplevelser i 2016

dsc_0917-1

dsc_0766-1

DSC_0619

2016 har på mange måder været et besværligt og trist år – men det har også haft sine gode øjeblikke af håb og skønhed. Som læseår har det dog været glimrende, og meget diverst. Jeg har virkelig fået læst lidt af hvert, og her har I de bøger, der har gjort størst indtryk på mig.

Jeg startede året ud med Proust. Det var 3 måneder, hvor jeg nærmest druknede i ham. Det var Proust hele tiden, og konstant, mens jeg langsomt kæmpede mig igennem alle 13 bind. Det var i forbindelse med et fag om ham på universitet, og når jeg tænker tilbage på den tid, så er det med ømhed. Proust er på et niveau for sig selv, og hans roman er fyldt med smerte, kærlighed, skønhed og følelser i al deres kompleksitet og nødvendighed. Et skræmmende foretagende, men det betalte sig virkelig.

Det her var en af den slags bøger, jeg bare elskede fra første øjeblik. Men mere end det, så er det high fantasy med en kærkommen diversitet. Og ja, der findes mange gode fantasy serier derude, men det er sjældent de skubber meget ved status quo, når det kommer til ligestilling, seksualitet eller noget som helst andet. Det gør den her, samtidigt med den fortæller en hæsblæsende historie.

Jeg blev blæst helt omkuld af den her roman. Den er en af de romaner, jeg tror, jeg bliver ved med at anbefale hele mit liv. Den bør bare læses. Den er det fineste portræt af hendes mor, samtidigt med det er en hård og emotionel fortælling. Helt fænomenal.

Også et stort foretagende, den er 1000 sider. Men virkelig, virkelig det værd. En af de mest imponerende romaner, jeg nogensinde har læst. Den historie Clarke væver sammen, af opdigtet og rigtig historie, er fuldstændig overvældende i sine detaljer og sit plot. Den har sin helt egen mærkværdige stemning, og er, på alle måder, noget helt unikt.

Jeg havde gået og kigget på den her bog så længe, før jeg endelig købte den – og den skuffede ikke. Det er den fineste, sødeste og sjoveste fortælling om Simon og den person, hvis identitet han ikke kender, han emailer med – og som han forelsker sig i. Det er en bog, hvis slutning jeg læser igen og igen, fordi den gør mig så forbandet glad. Det er en af de bedste YA bøger jeg har læst.

Det er fortællingen om forfatteren Mr. Fox, hvis muse Mary Foxe kommer til live, fordi hun er træt af han slår sine kvindelige karakterer ihjel. Hvad der følger er en morsom, hjertevarm og kritisk fortælling om det at fortælle historier, og Oyeyemi formår meget elegant at undergrave og vende de konventioner vi er vant til. En af de der bøger, som jeg tror alle, der elsker litteratur, vil kunne lide.

En af de bøger, der rørte mig allermest i år, var den her. Det er en rørende, hjerteknusende fortælling om krig, revolution og om de små oprør, det er, blot at elske, at være til, og at huske. Han Kang giver et intimt indblik i et vigtigt stykke koreansk historie, og gør det med empati og forståelse, selv når historien bliver mere end bare brutal, men nærmest ubærlig. Det er en smuk roman. I ordets reneste forstand.

Jeg elsker sci-fi, specielt sci-fi, der handler om at udvide horisonter, og som giver mig indblik i fremmede kulturer, racer og forståelser af universet. Det er en roman, der har vægt på de forhold, der opstår mellem mennesker, og hvor langt man kommer med forståelse, empati og kærlighed. Selv i et univers, der er koldt, mørkt og dødeligt. En super, super fin bog, som egentlig er for alle, selvom man ikke kan lide genren.

Måske den mest overraskende bog i år. Jeg troede, det blot ville være et almindeligt memoir, men den var så meget mere. Både en fortælling om at miste en forælder, men også om at finde sig selv i sorgens dybder, om T. H. White og om at have og træne en høg. Om at se sig selv i det, der omgiver os, og hvordan vi så let kan glemme os selv, når døden tager dem vi elsker fra os. Det er megen forskellig visdom i Helen Macdonalds reflektioner over sin fars død.

Har I nogle yndlingsbøger fra 2016?

dsc_0924-1

DSC_0610

Advertisements

7 thoughts on “Bedste læseoplevelser i 2016

  1. Hvor nævner du bare bare mange gode og spændende bøger! Flere af dem er jeg nok nødt til at sætte på min læseliste, for du sælger dem godt. Godt nytår!

    Like

  2. Hvor har du fået læst mange spændende bøger i år! Flere af dem står på min læseliste. Jeg vil rigtig gerne begynde på at læse “På Sporet af den Tabte Tid” af Marcel Proust i det nye år – jeg syntes dog, at bøgerne er lidt pebret – i sær, hvis man skal have dem alle sammen ;0) Og jeg vil rigtig gerne læse “H is for Hawk” af Helen Macdonald, som jeg har kigget på et godt stykke tid, men som jeg endnu ikke har fået købt hjem – det lyder som en meget interessant bog!
    Jeg har haft svært ved at finde de gode bøger i år, men et par stykker har dog fundet vejen til mit hjerte, som eksempelvis “Vindens Skygge” af Zafon, “Peter Pan” og “Bleak House”. De er nogle af mine top favoritter fra i år.
    Jeg håber at du får et lykkebringende nytår, og jeg glæder mig til, at læse med her hos dig i det nye år!! Rigtig godt nytår ❤

    Like

    1. Proust er meget pebret! Men det er også bøger, man godt kan læse lidt langsomt, for de er simpelthen bare smukt skrevet. Så er det okay, man ikke altid er helt med på plottet, det kan man google sig til. Men prosaen er forbandet flot. Så håber du har mod på det! 😀 Helen Macdonald kan jeg absolut anbefale, den er rigtig spændende og lidt speciel!

      Jeg har endnu ikke fået læst Bleak House – eller andre Dickens bøger end A Christmas Carol, selvom jeg ejer dem alle sammen, haha. Det burde jeg gøre i år!

      og I lige måde! Håber du kom rigtig godt ind i 2017 ❤

      Like

      1. Det lyder helt fantastisk med Proust!! Jeg må se at få købt den første og anden bog, så kan jeg måske starte på, at læse verdens længste bog (serie) ind i mellem speciale skrivningen eller efter.
        Jeg kan i hvert fald varmt anbefale Dickens og i sær “Bleak House”. Hans romaner er den del kringlet og kan være lige langtrukken nok, men hvis man har i mente, at han skrev den som føljeton og som en lang process, så hjælper det lidt :0).
        Det er jeg – mange tak ❤️

        Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s