“For enden af din pegefinger” af Kristina Aamand

For enden af din pegefinger af Kristina Aamand, udgivet: 2016, 264 sider, Carlsen. Anmeldereksemplar fra forlaget.

dsc_0938-1

dsc_0946-1

Som I nok har bemærket, så går jeg meget op i at læse diverst, og det er måske et punkt, hvor den danske bogbranche ikke helt er med. Men indimellem så rammer de helt, helt plet. For enden af din pegefinger vandt Forlaget Carlsens romankonkurrence “Nye Stemmer”, og det er virkelig velfortjent.

Det er historien om Sheherazade, der er opvokset dansk, men hvis familie er flygtninge. Hendes far er på hospitalet med hjerteproblemer, så nu er det bare hende og hendes mor derhjemme – hvilket ikke gøres lettere af, at hun har et kompliceret forhold til dem begge, og nu er der pludselig også Thea. Thea der er meget mere end bare en ven. Hun er alt det, der er rigtigt, og samtidigt forkert i verden.

Det er selvfølgelig historien om hvordan disse to piger finder tryghed, kærlighed og muligheden for et nyt liv i hinanden, men det er ikke en kærlighedshistorie som sådan. Det er mere en fortælling om familie, kultur, og hvordan man balancerer forskellige måder at leve på. Skal man være tro mod sig selv og sit hjerte, hvis det betyder ens familie afviser en? Kan man leve en løgn, hvis man dermed får lov at beholde sin familie? Det kan koste dyrt at følge sit hjerte, og når så meget står på spil, kan man så bebrejde nogen, hvis de vælger ikke at gøre det?

Sheherazade får også sin helt egen stemme gennem de illustrationer, der er i bogen. Det er hendes zines, og den måde hun udtrykker sig kreativt. Her, mere end noget andet sted, mærker man virkelig hvem Sheherazade er, og hvad hun føler bliver udtrykt helt fantastisk. Her bliver hun mest sårbar, men får også lov at stå stærkest. Det er en genistreg fra forlægger og forfatters side, og hæver historien til et andet niveau.

Det er også her, hun mest nuanceret giver et indblik i hendes familieforhold, tanker og minder. Og der er meget at tage af, for hendes far har aldrig helt formået at lægge krigen bag sig, og hendes mor kan ikke tolerere en datter, der ikke opfører sig, som hun bør. Det er denne konstellation af forhold, som hendes nye forhold til Thea sættes overfor. To virkeligheder, Sheherazade desperat forsøger at holde adskilt, men som jo må mødes på et tidspunkt. Og måske handler det mest af alt om, hvorvidt Sheherazade kan finde en balance og forening i sig selv – en måde at acceptere den hun er, samtidigt med hun beholder den kultur, hun er vokset op med.

Og så er det en bog om alt det, der følger med at være ung. Den første kærlighed, familie, venner og at turde satse på at være sig selv.

Det er en virkelig fin, velskrevet og indimellem hjerteknusende historie, som føles ufattelig autentisk. Og så er det en stemme, vi har brug for, og som jeg ikke har fundet noget andet sted før – og på ingen måde i Danmark. Det er vitterligt en af de eneste bøger, jeg nogensinde har hørt om (dog nok ikke den eneste, der eksisterer), der har en lesbisk  andengenerationsindvandrer som hovedperson.

Det er rart med en roman, der forstår at give, hvad der føles som et autentisk indblik i en verden og en virkelighed, der trænger til en stemme. Tak for det.

dsc_0940-1

Advertisements

4 thoughts on ““For enden af din pegefinger” af Kristina Aamand

  1. Tak for anmeldelsen, Kirstine! Jeg har været i tvivl om, om jeg skulle læse den, fordi jeg synes, der var noget i beskrivelsen, der fik mine alarmklokker til at ringe. Sådan lidt repræsentation for repræsentationens skyld. Men jeg stoler på din anbefaling, så jeg vil helt klart få den læst. 🙂

    Like

    1. Den følelse fik jeg i hvert fald slet ikke! Jeg tænkte mere, at hun selvfølgelig har valgt en muslimsk hovedperson, fordi den virkelighed kender hun fra sit eget liv, og så at hun tilføjede at Sheherazade er lesbisk, for at kunne sætte bestemte problematikker og spørgsmål i fokus. Jeg tænke ikke på noget tidspunkt, det var repræsentation for repræsentationens skyld! Så det håber jeg da heller ikke, du vil synes, hvis du læser den :O Men jeg er glad for du fik lyst til at give den en chance 😀 Det synes jeg den fortjener.

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s