Filmatiseringer, jeg ser frem til i 2017

screen-shot-2016-12-02-at-11-19-30-am

american-gods-tv-series

En af de ting bognørder elsker at klage over er, at filmatiseringen aldrig er helt så gode som bogen. Hvilket jeg oftest er enig i. Alligevel er jeg – og alle jer andre, tror jeg – altid interesserede i at se bøger, vi har læst og elsket (eller hadet, måske er filmen bedre!) komme til live i et helt andet medie. Med kostumer, musik, og ansigter. Og så er man er jo nødt til at se den, for at kunne vurdere om de har gjort det godt nok.

Jeg har samlet et par filmatiseringer, jeg ser ekstra meget frem til i det kommende år. Jeg er så spændt på at se, hvad de får ud af historier jeg har elsket.

Tv-shows:

  • The Handmaid’s Tale af Margaret Atwood. Det her er nok det show, jeg glæder mig allermest til. Ikke blot er den her fortælling mere relevant end nogensinde (dystopi om kvinders rettigheder og om hvor hurtigt demokrati kan forsvinde), det er også en historie, der fortjener at nå et bredere publikum. Og så ser den helt fænomenal ud allerede. (Trailer)
  • American Gods af Neil Gaiman. Allerede fra første trailer, så det ud til de fuldstændigt har forstået Gaimans univers og historie. Og castet er så imponerende. Det er også min yndlingsroman af Neil Gaiman, men har ikke læst den i mange år. Jeg tør nok ikke genlæse den lige inden, men håber de yder mit minde retfærdighed. (Trailer)

Film:

  • Hidden Figures af Margot Lee Shetterly. Baseret på den sande historie om de sorte kvinder, der gjorde det muligt at sende folk i rummet. Ignoreret af historien, får de nu endelig den opmærksomhed de fortjener. Den har premiere i Danmark her d. 26/1 og jeg er så spændt på at se den!! De her kvinder fortjener virkelig endelig at få deres historie fortalt. (Trailer)
  • Call Me By Your Name af Andre Aciman. Jeg elsker den her bog, virkelig, virkelig højt. Og jeg vidste ikke den blev til en film. Åbenbart har den premiere snart, og Armie Hammer spiller med. Det ser dog ud til at være en indie-produktion, men jeg håber virkelig den kommer til Danmark. Gjort rigtigt har det potentiale til at være en helt enestående film.
  • Murder On The Orient Express af Agatha Christie. Jeg elsker alt, der har med Agatha Christie at gøre, og jeg har et specielt ømt punkt i mit hjerte for filmatiseringer af hendes værker, fordi de har så god en stemning. Kostumerne, personlighederne, tidsperioden, det er så ekstravagant! Den her har også et sindssygt stjernespækket cast (der desværre indeholder Johnny Depp, og ham har jeg det svært med siden hans voldelige forhold til Amber Heard), med bl.a. Daisy Ridley, Judi Dench, Penélope Cruz og så instruerer Kenneth Branagh, og spiller også Hercule Poirot? Det kan jeg ikke lige se for mig, men hvem ved!
  • We Have Always Lived In The Castle af Shirley Jackson. Den her er åbenbart allerede blevet filmet? Jeg kan finde meget lidt information om den, og ved ikke præcis, hvornår den kommer ud. Men bogen er super creepy og skaber en fantastisk atmosfære, så jeg håber filmen formår det samme!

hf-gallery-03-gallery-image

Call Me by Your Name - Still 2

Advertisements

3 thoughts on “Filmatiseringer, jeg ser frem til i 2017

  1. Er helt vild med den her slags indlæg. Jeg logger sjældent mærke til hvad der sker på filmfronten, men så er det godt at andre kan sætte mig ind i det. Skal helt sikker se American Gods og A handmade tale 😀

    Like

    1. Jeg er glad for den kunne bruges! De to glæder jeg mig også SÅ meget til ❤ En af grundene til jeg selv laver den her slags lister, er så jeg bliver mere opmærksom på, hvad der kommer i løbet af året. Jeg kan selv være alt for dårlig til at gå glip af den slags 😀

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s