“Stalking Darkness” af Lynn Flewelling

Stalking Darkness (Nightrunner #2) af Lynn Flewelling, først udgivet: 1997, 501 sider, Bantam Spectra, English review.

dsc_0795-2

“First shall be the Guardian, a vessel of light in the darkness. Then the Shaft and the Vanguard, who shall fail and yet not fail if the Guide, the Unseen One, goes forth. And at the last shall be again the Guardian, whose portion is bitter, as bitter as gall.”

Den sidste sætning i det citat har hjemsøgt mig siden jeg læste den her roman. Det er bare en virkelig god, virkelig unfair sætning, når man endelig forstår den.

En gruppe magikere har sat sig for at hjælpe en dødsgud til genopstandelse, og for at stoppe dem er en ældgammel profeti tvunget til at gå i opfyldelse. Det bringer mere død, ødelæggelse og tragedie med sig end nogen af dem forestillede sig.

Titlen på romanen er passende. For hvis den her roman handler om noget, så handler den om at forfølge mørke. Om at være beskytter af lyset og være villig til at ofre alt for at afholde onde magter fra at drukne verden i skygge. Det er et plot, der blev begyndt i Luck in the Shadows  og som afsluttes her (og de to bøger kan passende læses som én bog).

Jeg forventede absolut Stalking Darkness ville være lige så spændende og opslugende som sin forgænger. Men jeg forventede ikke den ville være så overvældende eller rørende. Måske er det fordi den føles som en afslutning. Ikke en afslutning på serien, men der er en klar fornemmelse af at den her roman er en afslutning på noget. Og når man når til klimakset, så ved man hvad det er. Man ved at noget storslået endegyldigt er forbi.

Det er også en begyndelse på rigtig mange ting. På Seregil og Alecs forhold, på en krig, på nye alliancer, nye fjender og nye eventyr. Men der er stadig én ting, der er ændret for altid, og det slog mig virkelig ud. Ikke helt da jeg læste det, men flere timer og dage efterfølgende. Pludselig slog det mig at alt var ændret for de her karakterer. At verden nu var en anden. Og det rørte mig meget mere end jeg troede det ville, for uden at opdage det var jeg blevet virkelig investeret i alle karaktererne.

Sammenlignet med den første bog, så har den her et meget mere solidt, interessant plot. Blandt andet fordi der står så meget mere på spil. Det er ikke bare en enkelt persons liv, men en nations velfærd, måske hele verdens sjæl, der er på spil. Når først mørket er sat i bevægelse, så stopper det ikke af sig selv.

Men mere end noget andet, så er det en fortælling, der fungerer fordi dens karakterer og deres forhold fungerer. Flewelling bygger sine historier på disse forhold og uden dem var historien ingenting. Det er gennem disse vi forstår, holder af og engagerer os i historien. Men hun er heller ikke bange for at sætte disse forhold på spil, at gamble med dem og se, hvad der sker, hvis de pludselig falder sammen, ødelægges eller sættes på prøve.

Det er ærlig talt bare fucking god fantasy. Helt oprigtigt. Jeg elsker den verden, hun skaber, de samfund hun introducerer, og det plot hun væver. Selv når det knuser mit hjerte. Og jeg elsker hun tillader sine karakterer at have meningsfulde forhold til hinanden på tværs af køn og tilhørsforhold. Det er let at glemme venskaber eller familie, når man kan tale om kærlighed i stedet. Men der gives plads til det hele.

Det er anden bog i serien, men absolut ikke en skuffelse. Meget, meget langt fra. Igen er det bøger, jeg synes alle bør læse. Og man kan nøjes med de første to, hvis det endelig er. Men hvem vil ikke gerne have flere biseksuelle rogues i sit liv?

“You always have a choice. Don’t ever imagine you don’t. Whatever you do, it’s a decision and you have to accept responsibility for it. That’s when honor becomes more than empty words.”

dsc_0807-1

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s