Søndagstanker: Own Voices

I de seneste år er der kommet meget mere fokus på diversitet i litteraturen, end der har været før. For mig startede det blot med at jeg blev del af gruppen 500 Great Books By Women på Goodreads, og pludselig gik det op for mig, at jeg egentlig læste mange flere bøger skrevet af mænd end af kvinder. Så jeg begyndte at læse flere kvinder. Derefter indså jeg, at det faktisk ikke helt er diversitet blot at være mere kønsbevidst i sin læsning. Det handler også om seksualitet, etnicitet, personlige erfaringer, religion, og alt muligt andet.

Der er f.eks. ikke megen diversitet over at læse lige mange kvindelige og mandlige forfattere, hvis de alle sammen er hvide og heteroseksuelle. Eller hvis de er præcis som en selv på stort set alle punkter.

Og der er mange måder at læse diverst på. Man kan gøre det efter forfatteren; forfatterens køn, etnicitet, seksualitet, og personlige oplevelser. Eller man kan gøre det efter indhold, altså at man læser bøger, der har hovedpersoner, der f.eks. er homoseksuelle, muslimer eller andet, der er langt fra ens egen livserfaring. Men det er måske ikke så meget værd, hvis det kun er hvide, heteroseksuelle mennesker, der skriver om at være f.eks. homoseksuel, transkønnet eller muslim.

Hertil er der det, der hedder Own Voices, der startede (tror jeg), som et hashtag på twitter. Det er en beskrivelse, der bruges om bøger, hvor forfatteren har ét eller flere aspekter til fælles med enten hovedpersonen eller en del af den historie, der bliver fortalt. Det er altså tanken om ikke kun at læse bøger om personer, der er en del af en marginaliseret gruppe – men at læse bøger af marginaliserede forfattere, der enten skriver om deres egne erfaringer på en eller anden måde.

Det er en litterær bevægelse, jeg personligt er blevet virkelig glad for. For det betyder at dem, der skriver historier om marginaliserede personer og problematikker, faktisk ved noget om det, de skriver om. Og de får lov at repræsentere sig selv.

Det giver også bedre mening at f.eks. Chimamanda Ngozie Adichie skriver om at være afrikansk-amerikansk i USA end en hvid forfatter, der ikke personligt har nogle erfaringer med det. Eller at en biseksuel forfatter skriver om at være biseksuel. Fordi disse personer ved, på et helt andet niveau, hvordan det er. De kender detaljerne. Selvfølgelig ved de ikke alt om det, og deres erfaringer vil også være anderledes fra andres erfaringer, selvom der vil være flere fælles punkter, men de ved mere end en ikke-marginaliseret forfatter ville.

Dermed ikke sagt forfattere ikke må skrive bøger med karakterer, der har livserfaringer, der ikke matcher deres egen. Det betyder blot, at det også er vigtigt, at give en stemme til dem, der har mærket det på egen krop. Dem, der har noget at sige, der er baseret på deres egne erfaringer. Det giver en anden autenticitet, og en anden respekt for de erfaringer og personer, der skrives om.

I en Book Riot artikel om Own Voices står der:

The hashtag generated buzz for diverse authors who write books about their own experiences. As opposed to, say, an author from a dominant group who writes about a marginalized culture, and gets a ton of praise and money for it.

Own Voices handler altså om at give stemmen tilbage til dem, det egentlig omhandler, og lade dem fortælle deres egen historie. Jeg er selv begyndt at tænke meget mere over en forfatters tilknytning til deres historie; skriver de om noget, de selv har oplevet eller ej? Når jeg læser bøger, der omhandler marginaliserede karakterer eller emner, så stoler jeg meget mere på historien, hvis jeg ved den kommer fra en forfatter, der ved noget om det, og som deler noget af det, de fortæller om.

Så jeg håber det er noget, der vinder mere og mere indpas, og noget som I måske også vil tænke lidt mere over, når I køber og læser bøger. Det betyder meget, for de forfattere, der skriver ude fra marginerne, at folk som os køber deres bøger, anmelder dem, læser dem og ser dem og deres historier, for så får vi flere og flere historier af den slags. På den måde bliver vores litteratur bredere, dybere og mere divers. Og det tror jeg kun, vi kan vinde på.

Generelt er det bare vigtigt at støtte marginaliserede forfattere, ligemeget hvad de skriver om. For litteraturbrancen lige nu er ikke det mest tilgivende sted, hvis ikke man passer ind. Det er ved at blive bedre, men kun så længe disse forfattere bliver ved med at blive læst og købt.

Har man lyst til at læse mere, så er her nogle indlæg, fra mere vidende personer, og man kan også passende f.eks. følge We Need Diverse Books på twitter:

 

Advertisements

2 thoughts on “Søndagstanker: Own Voices

    1. Tusind tak! Små skridt har rigtig meget ret, det er sådan vi alle starter. Og også selvom det måske ikke bliver til mere, så er det godt, der bare er lidt. Det er en god måde at udfordre sin læsning på, skulle man få brug for det 🙂

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s