“History is all you left me” af Adam Silvera

History is all you left me af Adam Silvera, udgivet: 2017, sider 292, Simon & Schuster, English review.

dsc_0124-1

dsc_0139-1

I just want you to remember things the way I do. And if bringing up the past annoys you […] know that I’m sorry, but please don’t be mad at me for reliving all of it. History is all you left me.

Adam Silvera er alt for god til at skrive romaner, der skærer mig direkte i hjertet og nægter at holde op. En eller anden dag, så skriver han måske en glad bog. Det er ikke den her.

History is all you left me handler om den 17-årige Griffin, hvis verden bryder sammen, da hans ekskæreste Theo dør. Det var meningen at de to, engang i fremtiden, skulle finde sammen igen og starte forfra. Men nu står Griffin  i stedet tilbage i en Theo-løs verden med sin sorg, og den eneste, der måske kan forstå, hvad han går igennem, er den eneste, Griffin ikke ønsker at tale med; Jackson, Theos nye kæreste.

Alligevel drages de mod hinanden, og indgår en skrøbeligt, men nødvendig alliance. Sammen navigerer de en verden uden Theo, en verden af sorg og smertefulde minder. Men måske kan de sammen finde en måde at hele på, en måde at bevæge sig igennem sorgen.

Den er fortalt med Silveras sædvanlige øje for hjerteknusende detaljer, og karakterer, der virker så ægte, man lider endnu mere på deres vegne. Og hans sprog, der er den perfekte blanding af nede på jorden og “ram mig lige i hjertet med en syl”.

Det er en sindssygt rørende roman. Blandt andet fordi den er skrevet i en slags endeløs samtale med Theo. Hele romanen er adresseret af Griffin til Theo, og Griffin er derfor ikke den mest pålidelige fortæller, men det er ikke så vigtigt. For det her er Griffins historie, mest af alt. Det her er hans opgør med fortiden, med Theo og med sit eget hjerte.

Den skifter mellem fortiden, hvor vi lærer om han og Theos forhold, først som venner, så som kærester og til sidst som ekskærester, og så nutiden, hvor Theo er død, og Griffin er efterladt med deres familier, deres fælles bedste ven, Wade, der spiller en større rolle end han kan indrømme… og Jackson.

Jo mere Griffin får arbejdet sig gennem sin sorg, jo mere af deres historie tør han se i øjnene – og jo mere af sin egen historie, tør han stå ved.

En vigtig del af Griffin og hans historie er hans OCD og tvangstanker. Det er baseret på Silveras egne oplevelser med OCD, og det var et virkelig vigtigt element, blandt andet fordi det giver et nuanceret og forklarende indblik i en psykiatrisk lidelse, mange af os har et forskruet eller misforstået billede af. Men også fordi Griffin ikke kun kæmper med sin sorg, men også med sine tvangstanker, og må indse at han ikke kan kæmpe med nogle af delene alene.

Måske er det lidt en roman om, hvor uduelige vi mennesker er, hvis ikke vi har andre, der kan hjælpe os, støtte os og elske os. Og om hvor vigtigt det er, at turde tage imod det andre har at give.

There’s nothing wrong with someone saving my life, I’ve realized, especially when I can’t trust myself to get the job done right. People need people. That’s that.

Selvfølgelig handler den også om kærlighed, om sorg og om at miste nogen, man troede man skulle beholde hele livet. Om hvad der sker, når ens første kærlighed forlader en alt for tidligt. Men det er også en roman om nye begyndelser, om accept af sig selv, og endnu mere kærlighed. Slutningen var en (positiv) overraskelse, og hævede bogen til et andet niveau.

Jeg ville dog ønske den havde haft mere af Wade. Han var min yndlings.

dsc_0136-1

dsc_0134-1

 

Advertisements

One thought on ““History is all you left me” af Adam Silvera

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s