“Sofia Khan Is Not Obliged” af Ayisha Malik

Sofia Khan Is Not Obliged af Ayisha Malik, udgivet: 2015, 456 sider, Forlag: Twenty7.

dsc_0233-2

Sofia Khan Is Not Obliged er den bog om muslimsk dating, du ikke vidste, du manglede i dit liv. Den beskrives som den muslimske Bridget Jones, men fortjener at blive læst i sin egen ret, og på sine egne præmisser. Der sniger sig også, i løbet af romanen, en smule mere alvor og vægt ind end man lige skulle regne med.

For den handler dybest set ikke om at finde kærligheden, men om at Sofia lærer at være tro mod sig selv.

Sofia Khan arbejder på et forlag og får til et møde (uheldigvis) pitchet ideen om en muslimsk datingbog til sin chef. Som elsker ideen – og synes Sofia selv skal skrive den. Pludselig er Sofia forfatter og må atter engang bevæge sig ud på datingverdenens tynde is.

Hun er 30 år, jomfru, hun beder fem gange om dagen, bor hos sine forældre, ville gerne tabe et par kilo, putter for meget mælk i sin te og har måske givet lidt op på kærligheden. Men hvad gør man ikke for en bog og 15.000 pund i forskud?

Det er en roman, der vinder på at skille sig ud, for historien har vi hørt før, men med en muslimsk kvinde som hovedperson? Så bliver det noget helt andet. Sofia er et charmerende bekendtskab, men det er hendes dramatiske familie, hendes søster, der er i færd med selv at blive gift, hendes forældre, der måske ikke burde være blevet sammen, hendes udvidede familie, der dukker op i tide og utide, virkelig også.

Og hendes veninder er virkelig vidunderlige: den ene har fundet en sort mand, en anden er blevet en mands anden kone, og en tredje forsøger at finde kærligheden igen efter en skilsmisse. Deres venskab og støtte er en af de fineste ting i bogen.

Der er selvfølgelig også mændene, og her kunne den godt have brugt at give dem lidt mere dybde. Der er de tre typer: charmerende idiot, lidt for vattet, og “silent, broody and perfect”, og det er ikke en overraskelse, hvem hun ender med.

Men midt i romanen går det op for en, at det her ikke er historien om, hvordan Sofia finder kærligheden. Men om hvor meget hun er villig til at ofre for sin familie, og hvor meget hun vil gå på kompromis med sig selv og sin fremtid.

Den starter ud ret morsom og let, men bliver langsomt lidt mere alvorlig og tager nogle sværere emner op. Den slipper aldrig sin lethed eller sin humor, men jeg satte pris på den realisme alvoren vidnede om. I sidste ende er den her bog måske den bog Sofia Khan selv forsøger at skrive. En bog, der forklarer og fortæller os ikke-muslimer, hvad det vil sige at date og forelske sig, når normen er en anden.

Advertisements

One thought on ““Sofia Khan Is Not Obliged” af Ayisha Malik

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s