“Hotel du Lac” af Anita Brookner

Hotel du Lac af Anita Brookner, udgivet: 1993, 184 pages, Penguin Books. English review.

DSC_0333-2

The result of all this was to re-open in Ediths mind the question of what behaviour most becomes a woman, the question around which she had written most of her novels, […] the question she had failed to answer and which she now saw to be of the most vital importance.

Jeg gav mig selv den udfordring for noget tid siden, at jeg skulle gå ud i en bogbutik og finde en bog, der var helt ukendt for mig. Det endte med at blive Hotel du Lac af Anita Brookner, og jeg havde hverken hørt om bogen eller forfatteren før.

Det var overraskende svært at vælge. Der var mange bøger, jeg ikke kendte, men det skulle også være en, der sagde mig noget. En bog jeg fik lyst til at læse bare ved at se på den.

Det, der drog mig til den her, var citatet på forsiden, der fortæller at det her er en roman, vi vil læse om hundrede år. Sådan en bog er man selvfølgelig altid interesseret i. Derudover virkede den umiddelbart til at have en langsom, udramatisk stemning, hvilket var lige det, jeg havde brug for.

Langsomheden havde jeg helt ret i.

Det er oprigtigt en roman, hvor meget lidt sker. Edith Hope sendes til Hotel du Lac i Schweiz så hun kan tænke lidt over de valg, hun har truffet i livet og komme til fornuft. Hotellet er ved at lukke ned for sæsonen, så de eneste andre gæster er en stenrig aldrende mor med sin datter, en døv ældre kvinde, og en ung kvinde med en dårligt opdraget hund. Indimellem dukker en Mr. Neville op, men det her er først og fremmest en roman om kvinder.

Jeg ved ikke præcis, hvad den forsøger at sige om kvinder dog. Jeg kan sagtens forstå, hvis man læser den og synes den er fuld af stereotyper om, at kvinder er tomme uden mænd og hvorfor kan Edith, der er en succesfuld romanforfatter, ikke bare leve alene? Og måske er Edith indimellem unødvendigt hård ved sit køn. Men den hæver sig også over det, synes jeg. Måske er det fordi dens fokus er så skarpt på kvinderne, og at de alle er kvinder, der lever uden mænd, enten fordi de er døde eller har forladt dem, men som desværre må se sig dømt af et samfund, der måler dem udfra mændene i deres liv.

Det er også at Edith ganske vist siger nogle ting, jeg da jeg læste dem, var meget uenig med, men hver gang indser hun også at det er hende, der tager fejl. At hun kaster et kritisk, dømmende blik på andre kvinder, fordi hun endnu ikke har formået at kaste det på sig selv. Men det lærer hun.

Der er også en insisteren på at Ediths liv, og livet for de kvinder, der omgiver hende, er lige så meget værd, og lige så interessante, som alle andre. At de måske ser tragiske eller kedelige ud uden på, men at de alle sammen har et indre liv, som ingen kan tage fra dem. De er passionerede, har lidenskaber, ønsker og drømme, der er levende. Også selvom de ikke kan udleve dem, som de gerne vil.

Mr. Neville frister Edith med et liv, der lover at hun bliver mere end det hun er, at hun i stedet for at være på kanten af normen kan placerer sig midt i den. At ingen længere kan dømme hende, eller sende hende til Schweiz fordi de skammer sig over hende.

Men, og det er nok her, jeg synes der sker noget i romanen, for den insisterer på at der faktisk intet er galt med Ediths liv, og at Mr. Neville, hvor meget han end tror han kender Ediths inderste sjæl, faktisk ikke ved noget som helst om hende.  Den eneste grund til, at hun er på hotellet og overvejer sit liv, er fordi andre mennesker sagde hun skulle. Hendes problem derfor er at hun lader andre diktere, hvad hun bør gøre og hvordan hun bør være.

Ja, romanen kaster et lidt trist, melankolsk og gråt blik på disse liv, men den indgyder dem også med en sympatisk varme.

Det er dog klart en roman, jeg gerne en dag vil læse igen, for at beslutte helt med mig selv, hvad præcis det er, den er ude på. Denne gang blev jeg charmeret af dens melankolske stemning, og elegante beskrivelser, men måske ændrer det sig ved anden læsning.

Under alle omstændigheder synes jeg den var et godt valg til min udfordring. Om ikke andet så fordi jeg simpelthen ikke ved, hvad jeg helt skal gøre med den. En overraskende kompleks roman om kvinders ydre og indre liv.

Advertisements

4 thoughts on ““Hotel du Lac” af Anita Brookner

  1. Spændende valg. Og fedt der var noget at vælge mellem. Jeg har ikke været afsted endnu, men til gengæld har jeg heller ikke købt bøger 🙂

    Like

    1. Der var overraskende mange at vælge imellem! Fandt også et par, jeg egentlig også gerne ville købe, og måske går jeg tilbage efter dem 😀 Hvis ikke du har købt bøger, så er det okay 😉 Ej, man skal også lidt være i humør til det, følte jeg. Man skal have lyst til at gå ud og finde noget helt fremmed. Jeg prøvede på en lidt dårlig dag, og det gik slet ikke. Så måtte jeg prøve igen senere 😛

      Like

    1. Det var også en ret interessant læseoplevelse! Selvom jeg var lidt “HMMMM?????” bagefter 😀 Jeg er mest positivt stemt overfor den, men må virkelig få den genlæst en dag i fremtiden og se hvad der sker.

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s