“Ti Små Åndedrag” af K. A. Tucker

Ti Små Åndedrag” (originalt: Ten Tiny Breaths) af K.A. Tucker, oversat: Natasja Ejersbo Frederiksen, 366 sider, originalt udgivet: 2012, Lovebooks. Anmeldereksemplar. English review.

DSC_0335-1

Jeg er så træt. Træt af bøger, som den her. Der er fyldt med slut-shaming, manipulerende, abusive forhold, og mænd, der opfører sig som sociopater, men hvor det åbenbart er okay, så længe han er lækker.

Jeg gider det ikke mere. Jeg gider ikke romaner, der ikke tager psykiske lidelser, og følelsesmæssigt misbrug alvorligt. Jeg gider ikke historier, der romantiserer opførsel som Trents.

Jeg troede lige et øjeblik, helt oprigtigt, at den her bog tog det rigtige valg til sidst. At K.A. Tucker godt vidste, hun var gået over stregen, og at et forhold mellem Kacey og Trent aldrig ville være okay. Men nej.

Jeg er oprigtigt taknemmelig for at forlaget sendte mig den her bog, og jeg beklager jeg ikke har pænere ting at sige. Jeg orker bare ikke mere.

Først: Slut-shaming! Kacey arbejder som bartender i en stripklub, hvilket ikke kræver hun tager tøjet af, noget hun OFTE minder os og andre om. Derudover har hun travlt med at slut-shame alle de kvinder, der arbejder der og faktisk tager tøjet af:

Men det her anderledes. De vandrer rundt og falbyder deres varer. Sælger deres kroppe.

Jeg tager mig selv i det, før jeg forklarer, at han ikke overgiver sig, fordi han ikke kan lide billige tøser.

Med stive bevægelser vender jeg mig om, og ser, at en velformet, indfødt amerikansk kvinde har indtaget scenen og er i gang med en eller anden form for rekonstruktion af en regndans iført sparsomt fjerkostume.” (også lidt racistisk, ekstra flot!)

Okay, Kacey og K.A. Tucker, her er en øjenåbner: Det er okay at arbejde i en stripklub. Man er ikke billig af den grund. Det er et helt legitimt job, der skal respekteres, og som kvinder har ret til at vælge, uden at de skal dømmes for det.

Og spoiler advarsel, men jeg er simpelthen nødt til at uddybe, hvorfor den her bog er fucked op.

.

.

.

.

.

.

Det viser sig selvfølgelig (og seriøst, det er ikke svært at gætte), at Trent er forbundet til den ulykke, der slog hele Kaceys familie ihjel, på nær hende og hendes søster. Det er som man kunne forvente, og så totalt åbenlyst og forudsigeligt man knap kan kalde det et plot twist.

Det er det sådan set heller ikke. Plot twistet er at Trent, på trods af et polititilhold Kacey fik mod hele hans familie kort efter ulykken, har stalket hende i 2 år, og hacket hendes email, for at finde ud af, hvor hun skulle bo, så han tilfældigvis kunne flytte ind i samme bygning. Og så har han ellers indsat sig selv i hendes liv, i et forsøg på at “redde” hende. Jeg ved ikke, hvordan præcis han havde tænkt sig at gøre dette? For at indlede et seksuelt forhold med hende virker ikke som en skide god idé – medmindre han (sandsynligvis) regner med at hans vilde sex-skills og enestående kærlighed kan redde hende fra den dybe afgrund. I stedet for bare at fucke hende mer eop, når hun indser at den fyr, hun har forelsket sig i har løjet for og forfulgt hende i 2 år. Fuck dig, Trent.

Da min søn forlod hospitalsprogrammet for to år siden, gjorde han det i den tro, at hvis han kunne fikse dit liv, så ville han blive tilgivet for al den smerte, han havde forårsaget. […] Min søn har holdt øje med dig på afstand i to år, Kacey. Han har ventet på det rette øjeblik at kontakte dig på.

Han lyder som en seriemorder! Det er ulækkert, det er ulovligt, og der er ingen i verden, der ville acceptere en mand, der havde behandlet en sådan. Men det gør Kacey. Selvfølgelig. På trods af hun ved, hvor fucked op det er:

Trent har ødelagt mit liv. To gange.”

Han vidste det. I al den tid, hvor han lod, som om han var omsorgsfuuld og forstående og uvidende om min fortid, var det ham, der var skyld i min fortid. Der var hans bil, hans ven, hans fordrukne aften, der berøvede mig mit liv.

Hun ved det. Hun forstår, hvor fucked op det er. Ja, det kan godt være han forelsker sig i hende (jesus christ), men oprindeligt – og i TO ÅR – så var hans eneste mål hans egen tilgivelse. Det er selvisk. Og hun tilgiver ham!

Han stalker hende i to år, lyver for hende, manipulerer hende følelsesmæssigt, bruger hende på grund af en eller anden fucked op idé om at han kan “reparere” hende og gør hendes liv bedre, udelukkende med det formål at hun kan tilgive ham. Det handler ikke om hendes lykke, men om hans fucking skyldfølelse.

Det er latterligt. Alle kan se det er fucked op, Kacey kan se det er fucked op. Og okay, det er fint nok hun tilgiver ham, det er den bedste vej frem. Men at indlede et forhold til ham igen?? Der hintes til at de gifter sig med hinanden! Der er intet romantisk over hans opførsel, og jeg forstår ærlig talt ikke nogen ville kunne få sig selv til at date sådan en mand igen. Han har fortjent et godt liv, men ikke med hende! Der er intet, der gør det okay! Og alligevel så ender de med hinanden.

Hør her, det er ikke fordi jeg ikke tror på tilgivelse. Det er heller ikke fordi det er en dårlig historie at to personer, hvor den ene er delvist ansvarlig for den andens tragedie, finder sammen og heler hinanden.

Men det er fanme ikke en god idé at gøre den ene af dem til en stalker med et bizart skyld-kompleks, der tænker mere på sin egen tilgivelse end på et andet menneskes mentale helbred. Hvis sådan en historie skal fungere, så skal den baseres på ærlighed, respekt og kommunikation. Det gør den ikke her.

Han BELØNNES for det i stedet. De får deres lykkelige slutning med hinanden.

Fuck. Nej. Jeg er så træt. Det er bare forkert, og seriøst fucked op.

Der er en forstyrrende tendens i New Adult til at romantisere forhold, der aldrig burde være acceptable. Jeg håber, den dør en tidlig død, gerne meget snart, og at man i stedet begynder at skrive bøger, der har fokus på sunde forhold, der kan være lige så fulde af drama og tragedie, det tager bare en helt anden form.

Indtil da så må jeg indrømme, at jeg ikke har meget tilovers for bøger som denne.

Advertisements

6 thoughts on ““Ti Små Åndedrag” af K. A. Tucker

  1. “TFW man allerede på de tre første linjer bliver så pissed over en bog, at man ved man aldrig skal læse den og derfor skider på spoiler warning og nyder hele den arrige anmeldelse.” Jeg er seriøst også så træt at slutshaming og glorificeringen af dybt usunde forhold. Som du skriver: Det kan sagtens være dramatisk, følelsesmæssigt involverende og medrivende, selvom omdrejningspunktet ikke er: “Kvinde uden nogen respekt for sig selv lader sig forføre og blive revet rundt i manegen af psykopatisk mand, men tilgiver ham alligevel, for that’s just what love is”.

    NOPE.

    Like

    1. JA. præcis!! Der er så meget drama i alle forhold, også blandt mennesker, der faktisk elsker og respekterer hinanden. Sikke en vild idé! At skrive den slags historier burde virkelig ikke være så svært, men tror også de usunde forhold bliver den “lette” løsning, der giver drama uden man skal arbejde for meget på det. Suk. Ville bare ønske de her forfattere viste kvinder lidt respekt, og gav dem mænd, der faktisk kan finde ud af at behandle dem ordentligt – eller i hvert fald lod dem sige “fuck af”, hvis ikke de kan finde ud af det!

      Liked by 1 person

      1. Jeg tror, du har så ret i, at den type forhold og drama bliver den (lidt for) lette måde at gøre det på. Men som du også skriver i svaret til Rikkes kommentar, kan man jo også sagtens vise den slags forhold. Men så er det også bare nødvendigt at problematiserede det!

        Like

  2. Jeg kan sagtens forstå dine synspunkter og holdninger til det med ‘usunde forhold’, men alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, at eftersom det (desværre, muligvis?) er realiteten for mange (mig selv inkl. hvilket nok er derfor jeg kan relatere så meget til disse bøger), så er det også det, der bliver skrevet om – for det er der mange kvinder, der kender til. Ikke ment hermed, at det er mere ‘rigtigt’ eller okay (for det er det jo ikke), men det giver bare mening for mig, hvorfor man så skriver NA sådan. Selvom jeg godt forstår, hvorfor du ikke synes om det 🙂

    Like

    1. Du mener at fordi mange kvinder kender til usunde forhold, så er det derfor man skriver om dem? For det er jeg helt enig i ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Det er altid godt, at folk kan relatere til det, der bliver skrevet om, og får lov at se sig selv i de bøger, de læser. Problemet er bare at når det romantiseres, så viser man at det er noget kvinder bør finde sig i eller acceptere som normalt, fordi han jo er “god nok indeni”, hvilket bare stortset ALDRIG er tilfældet. Mænd, der behandler dig skidt, er meget, meget sjældent kampen værd. Men sådan beskrives de i bøger som den her, og jeg synes kvinder, der går igennem sådanne forhold har fortjent bedre.

      Hvis man absolut vil skrive om usunde forhold, så skal det gøres på en bedre måde, hvor de problematiske ting, der dukker op også bliver behandlet på en ordentlig måde og ikke bare fejet under guldtæppet for romantikkens skyld. Hvis ikke man har lyst til at se realiteten af sådanne forhold i øjnene, og give de kvinder, der går igennem den slags, den respekt de har krav på, så skal man bare lade være at skrive historierne.

      Jeg tror ikke noget godt kommer ud af at romantisere usunde forhold. For så normaliserer vi det. Lige pludselig bliver virkelig problematisk opførsel til noget romantisk, noget han bare gør, fordi han kan lide dig. Det er fucked op, og vil man absolut skrive en bog om den slags, så skal man også anerkende det er fucked op i langt højere grad end jeg synes det bliver gjort i NA.

      Der er selvfølgelig heller intet galt i at kunne lide de her bøger, jeg er bare træt af dem, fordi jeg synes vi som læsere fortjener bedre. Og at forfattere sagtens kan gøre det bedre, hvis de faktisk prøvede. Der er så mange gode historier man kan fortælle uden at ty til usunde forhold. Og kvinder, ja, alle mennesker, fortjener bedre end at få fortalt de skal acceptere end mand, der ikke behandler dem ordentligt. Så jeg ville ønske, der blev skrevet bøger, hvor de mænd, kvinderne faldt for, også faktisk respekterede dem.

      Liked by 2 people

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s