“The Hate U Give” af Angie Thomas

The Hate U Give af Angie Thomas, udgivet: 2017, 464 sider, Forlag: Balzer + Bray. English review.

dsc_0327-1

dsc_0315-2

Jeg har ventet i spænding på den her bog, og nu hvor den endelig er her kan jeg med glæde fortælle, at den er absolut alt det, jeg håbede den ville være.

På vej hjem fra en fest bliver Starr og hendes ven Khalil stoppet af politiet. De har intet gjort forkert, men aftenen ender alligevel med at betjenten skyder Khalil tre gange og dræber ham på stedet. For de flest af os er det ikke en ny historie, i USA sker det alt, alt for ofte at sorte bliver skudt og myrdet uden grund.

Hvad der følger er Starrs kamp for retfærdighed, og om at finde modet til at fortælle en historie, det langt fra er alle, der ønsker at høre.

Det er et svært, komplekst og ømt emne, som Angie Thomas håndterer med respekt og rå ærlighed. Hun viser os en virkelighed, der ofte gemmes væk, og det betyder, der ikke lægges fingre imellem. At det her er hendes debut er svært at forstå, for den er imponerende. På alle punkter.

Den rammer ubønhørligt og brutalt med sin sandhed, og viser en side af en sag, der desperat har brug for at blive vist. Det er let at afskrive ofrene for disse politidrab som bandemedlemmer, kriminelle eller skyldige i et eller andet, men der er ingenting, der kan forsvare at skyde en ubevæbnet sort mand eller kvinde, der intet har gjort forkert. Ligemeget hvem de er.

Ikke bare tager The Hate U Give et alt for relevant emne og gør det forståeligt for alle, også de af os, der befinder os fuldstændigt på den anden side af sagen – os, der aldrig ville blive skudt uden grund, fordi vi er hvide. Men hun giver os også karakterer, der alle er levende, og en historie, der afliver stereotyper, og giver et portræt, der oplyser, uddanner og forklarer – uden at lægge fingre imellem eller spare os for de hårde detaljer, hvor svært det end er at høre dem. Som hvid er det fordi vi er med til at opretholde et system, der tillader den slags at ske, og det kan være svært at se i øjnene. Men for dem, der ser sig selv i Starr og hendes liv, der er det at se i øjnene at du kan blive myrdet, og verden vil ikke yde dig retfærdighed, primært på grund af din hudfarve.

Udover at behandle Black Lives Matter, så giver den også et indblik i alle de måder systemet, rent strukturelt, er bygget så sorte har sværere ved at opnå den samme levestandard som hvide. Den forklarer, uden at fremmedgøre, hvor stor en forskel, det gør, om du er sort eller hvid, og hvor direkte livstruende det er. Den dømmer ikke, men den peger, uden at vige tilbage et eneste sekund, en insisterende finger mod uretfærdigheder, der ikke burde eksistere, men som gør det alligevel.

Det er også Starrs første skridt ind i aktivisme. Pludselig skal hun beslutte om hun tør sige sandheden på nationalt tv, og forsøge at få retfærdighed for Khalil.

Men det er også en virkelig rørende historie om familie, om balancen mellem at beskytte dem man elsker og gøre det, der føles rigtigt. Starrs familie er oprigtigt fantastisk, og jeg ville ønske det var min familie. De er ikke perfekte, men de elsker hinanden dybt, og med den slags kærlighed i ryggen kan man klare det meste.

Og så handler det om venskab, om at vide, hvornår en person ikke er god for en, og hvor meget man vil tillade før man siger stop.

Der er ufattelig meget at tage fat på med den her bog. Den kommer ind på virkelig mange emner, uden at det nogensinde virker unaturligt. Det er alt sammen vævet sammen til et slående, personligt portræt af en hverdag, med alle de bekymringer, og al den frygt, som millioner af mennesker må leve med, og som mange kan genkende, men som for mig er fremmed.

Og selvom den dækker et så tragisk emne, og har masser af øjeblikke, hvor man har lyst til at kigge væk (Thomas’ nådesløse ærlighed er virkelig imponerende), så er den også fuld af humor, fabelagtige, smukke og hjerteknusende hverdagsøjeblikke og en helt særlig varme, der gjorde jeg ikke kun undgå at elske den, eller de personer, den giver til mig.

Den er fyldt med liv. Starr, hendes familie eller hendes omgangskreds nægter at give op eller glemme, men insisterer på kampen om livet og retfærdigheden. Og Thomas inviterer os til at kæmpe med dem.

Der er intet ved den her roman, jeg ikke kunne lide, og jeg er så begejstret for at Angie Thomas har fået sin debut. Hvad end hun kommer med næste gang, så skal jeg læse det, for det her er ikke bare en vigtig roman, det er en fucking god roman.

dsc_0312-2

dsc_0322-2

 

Advertisements

One thought on ““The Hate U Give” af Angie Thomas

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s