“The Letters of Vita Sackville-West to Virginia Woolf”

The Letters of Vita Sackville-West to Virginia Woolf, redigeret af Louise DeSalvo og Mitchell A. Leaska, originalt udgivet: 1984, 473 sider, Hutchinson & Co. English review.

DSC_0364-1

Dear Mrs Woolf
(That appears to be the suitable formula.)
I regret that you have been in bed, though not with me – (a less suitable formula.)

Vita Sackville-West, forfatter og aristokrat, og Virginia Woolf mødtes første gang i December 1922, og startede kort efter en “affære”, der varede indtil Woolfs død i Marts 1941. Jeg skriver affære i gåseøjne, for det var ikke en normal affære. Ja, den var seksuel – indimellem, dog langt fra ofte. Der var snarere tale om en dyb intimitet, om et forhold der overskred grænserne for, hvad et almindeligt forhold er. Det var venskab, kærlighed, sex, fascination og forelskelse i ét.

Deres breve til hinanden bærer vidne om denne intimitet, om en længsel efter den anden, der ikke er seksuel, men snarere et ønske om at blive set – og forstå noget om den anden. Hver især dækkede de et behov den anden følte. Vita var fascineret af Virginias kunstneriske talent og intelligens, og Virgina var fascineret af Vitas måde at leve på; hendes dominans, vitalitet og selvsikkerhed. Men Vita var, ifølge forordet, også tiltrukket af Virginias mere barnlige side, og Virginia var, da hendes mor døde i en ung alder, tiltrukket af Vitas moderlige instinkter.

Forordet forklarer også at de måske, uden helt at indse det selv, har haft et forhold, der meget lagde vægt på det dominerende (Vita) og det eftergivende (Virginia).  Vita spillede hele sit liv roller, og i flere af sine affærer med kvinder, lod hun som om hun var en mand kaldet Julian. Hos hende har det kvindelige og det maskuline spillet to forskellige roller, og potentielt druknet den ægte Vita, den Vita, der ville kunne nå til bunds hos Virginia. Vita var mærket af det faktum at hun ikke kunne overtage Knole, den ejendom, der tilhørte hendes familie, fordi hun var kvinde. Samtidigt var hun konstant i færd med at bryde grænserne for seksualitet. Både hende og hendes mand, Harold Nicholson, havde affærer med personer af begge køn, og i et brev til Virginia skriver Harold:

I am glad that Vita has come under an influence so stimulating and so sane… You need never worry about my having any feelings except a longing that Vita’s life should be as rich and sincere as possible. I loathe jealousy as I loathe all forms of disease.

Det beundrer jeg. Hvor sandt det er, kan man betvivle. Det er muligt Harold har følt jalousi, men det har ikke spillet en rolle i Virginia og Vitas forhold. De har fået lov til at elske hinanden, og det gjorde de. Selv når Vita forelskede sig i andre kvinder, så er Virginia der altid. Den forbindelse de delte overgik simpel forelskelse, det var ikke bare begær efter kroppen, men efter sindet, og efter noget helt bestemt, de kun kunne give hinanden. Det var fascinationen af Kvinden, Kunstneren og de mennesker, der gemte sig bagved.

Der er ingen tvivl om den kærlighed, der har eksisteret mellem de to, og den indflydelse de har haft på hinanden. Orlando af Virginia Woolf er inspireret af Vita, ja, den er Vitas liv. Her gør Virginia Vita til en mand, der lever 400 år og pludselig bliver en kvinde, og giver Vita den gave at hun i fiktionens verden kan overtage Knole, omend ikke i virkeligheden. Det er en romanformet kærlighedserklæring. Vitas søn, Nigel Nicholson, zkulle senere kalde Orlando: “the longest and most charming love letter in literature.

Mange af brevene i denne samling er hverdagsagtige, de handler om, hvornår de kan komme på besøg, hvad der er sket, om deres bøger (Vita var også forfatter), og det daglige liv. Men der er også ofte en længsel i dem, en meget åben overgivelse til den anden, der måske aldrig bliver helt så åben, som den kunne. Den er dog oftest velartikuleret, rammende og rørende:

I am reduced to a thing that wants Virginia. I composed a beautiful letter to you in the sleepless nightmare hours of the night, and it has all gone: I just miss you, in a quite desperate human way. […] It is incredible how essential to me you have become. I suppose you are accustomed to people saying these things. Damn you, spoilt creature; I shan’t make you love me any the more by giving myself away like this – But oh my dear, I can’t be clever and stand-offish with you: i love you too much for that. Too truly. You have no idea how stand-offish I can be with people I don’t love. I have brought it to a fine art. But you have broken down my defences. And I don’t really resent it.

Begge kvinder er intelligente, og deres breve bærer præg af deres dannelse, viden, og længsel efter hinanden, men også længsel efter kunstnerisk at blive bedre. De er indsigtsfulde, morsomme, hjerteskærende, og ofte, i hvert fald i brevene fra Virginia, ser de meget mere, end det der bliver sagt.

Jeg er i dyb beundring over de to. Ikke bare den kærlighed og forståelse de har delt, men også over den forståelse, eller i hvert fald åbenhed, deres mænd må have vist. Det er muligt polyamori var lige så ildset dengang som nu, men det er ikke det indtryk man får af disse breve. Men nu var Vita og Virginia også noget andet end den almindelige befolkning, ikke bare kunne de leve af at skrive, men de har også søgt noget mere. Specielt Vita har levet et liv med en seksualitet, der ikke var forstået eller accepteret, og har omfavnet den alligevel. Som biseksuel er hun en inspiration.

Jeg stopper aldrig med at være betaget af de her to mennesker, og deres fælles historie. Den var mere kompleks, intens og fascinerende end jeg havde regnet med. Når man blot ser fragmenter af breve, så er det svært at tænke andet end at de delte en ren, gengældt kærlighed. Men der var så meget mere i det.

Der kommer på et tidspunkt (senere i år måske?) en film, Vita & Virginia, om de to, og jeg glæder mig helt enormt.

Yes, dearest Vita: I do miss you, I think of you: I have a million things, not so much to say, as to sink into you.

Bless you, darling darling Virginia – you don’t know how much I love you – how deeply – how permanently.

DSC_0366-1

Advertisements

3 thoughts on ““The Letters of Vita Sackville-West to Virginia Woolf”

    1. Den kan virkelig anbefales! Den giver et virkelig fint og intimt indblik i en bestemt del af hendes historie, der påvirkede hende meget senere hen. Jeg nød den virkelig ❤

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s