“Tell Me Again How A Crush Should Feel” af Sara Farizan

Tell Me Again How A Crush Should Feel af Sara Farizan, udgivet: 2014, 296 sider, Algonquin Young Readers. English review.

DSC_0389-1

Amerikansk-Iranske Leila går i high school, og gør sit bedste for at holde sig til sine venner og ikke skille sig for meget ud. For hun har en hemmelighed, noget ingen ved om hende: hun kan lide piger. Og det må meget gerne forblive en hemmelighed. Hun har ikke brug for at hele skolen behandler hende anderledes, eller taler bag hendes ryg, og hun har absolut ikke brug for at hendes traditionelle, iranske forældre finder ud af det.

Men da en ny pige, Saskia, dukker op på skolen, så falder Leila for hende ved første øjekast. Hun er alt det Leila gerne vil være, og alt det, hun ville ønske hun kunne få. Så da Saskia begynder at vise interesse i Leila, er det pludselig ikke så let at skjule alt det, hun føler for. Måske er det på tide at give slip.

Tell Me Again How A Crush Should Feel er en virkelig sød, virkelig fin roman om den første kærlighed, om at komme ud til omverdenen, og om den frygt, der er indbygget i at befinde sig indenfor LGTBQIA spektrummet. I det her tilfælde er Leilas frygt forstyrket af at hendes forældre er fra Iran, et land, hvor homoseksualitet er forbudt. Det er dog en frygt, som jeg tror mange queer personer føler, ligemeget hvem deres forældre er eller hvor de er fra. Frygten for at blive udstødt er der altid.

Men hendes iranske baggrund giver en anden konflikt, for også her føler Leila sig som en outsider. Ingen forstår helt den del af hendes liv, så da Saskia, der selv er biracial, kan tale med hende om det, så føler Leila sig for første gang virkelig set.

Mest af alt, så er det bare en rigtig god roman om at være teenager, om at navigere venskaber og romantik, om at beslutte hvem og hvad man vil være. Man begår så uendeligt mange fejl, man får sit hjerte knust, og man fortryder en masse, men det er også her, man ligger bunden for den person, man bliver. Hvor sårbar det end betyder man må være.

Leila tror hun har alle sine medstuderende regnet ud, men det viser sig hurtigt, at jo tættere på dem hun kommer, jo mindre viser det sig hun faktisk ved. Jo mere Leila regner sig selv ud, jo mere går det også på for hende at selv de personer, hun troede hun kendte allerbedst, har hemmeligheder, lidenskaber og drømme, hun ikke ved noget om.

Den mindede mig en del om Simon vs. The Homosapiens Agenda, og har rigtig mange af de samme elementer, uden at de dog føles ens. Det her er uden tvivl sin egen historie. Men hvis man nogensinde har ønsket sig en lesbisk version af Simon, så er den absolut her.

Eller hvis man som mig bare fucking elsker high school romances.

Det her er ikke en perfekt roman, men den var lige præcis, hvad jeg håbede den ville være. Jeg troede, jeg vidste præcis, hvad jeg gik ind til, men den overraskede mig faktisk også en smule. En dejlig, dejlig bog.

Advertisements

6 thoughts on ““Tell Me Again How A Crush Should Feel” af Sara Farizan

  1. Den lyder spændende. Jeg har slet ikke hørt om den før. Men rigtig spændende med det lille ekstra iranske twist. Den må jeg se nærmere på!

    Like

    1. Jeg synes, det var en virkelig vigtig detalje! Det gav lige historien lidt ekstra. Ligesom i “For enden af din pegefinger”. Den er også bare virkelig sød, så god, hvis man lige mangler noget til en stille eftermiddag 😀

      Like

  2. Åh altså, jeg er efterhånden så misundelig på din bogreol og alle de fantastiske LGBT+-bøger, du læser. Med min økonomi bliver jeg bare nødt til at drømme videre! 😉

    Like

    1. Jeg må også sige, der røg et par gavekort den her gang! Er med i sådan et panel, hvor man svarer på spørgeskemaer og så får man point, og alle mine point går til bøger, selvføgelig, haha. Den her var virkelig fin! Du kan altid finde den på biblioteket 😉 Har faktisk bedt uni biblioteket om at indkøbe den til mig, men de nåede det ikke! 😀

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s