Anbefalinger #7

anbefalinger-1

Endnu en omgang månedlige anbefalinger! Lige nu har jeg så latterligt travlt med mit liv, og forsøger at komme igennem mit tilvalg i Journalistisk Formidling med mit mentale helbred intakt. Det er lidt en kamp de fleste dage, MEN her er nogle anbefalinger med ting,  jeg dog har fået ud af denne prøvende tid, og som I måske også kan bruge.

  • Thinglink. Vi har lige haft en dag om infografik på Journalistik, og jeg ville lige give et par tips videre. Med Thinglink kan du indsætte små kommentarer/links på dine billeder, og dermed gøre dem interaktive. Et super nemt og gratis værktøj.
  • Piktochart. Her kan man nemt og let lave infografik. Det fungerer lidt ligesom Canva, for dem af jer, der kender den side, men med lidt flere værktøjer. Det er vildt smart, hvis man vil lave en lidt længere grafik med mere information. Den kan bruges til stort set alt.
  • Juxtapose. Med Juxtapose kan man ligge to billeder ovenpå hinanden, og med en slider skifte mellem de to. Det er perfekt til før og efter billeder eller hvad end, man kan finde på. Også super let at bruge, og kræver ikke engang man registrerer sig som medlem. Det er frit tilgængeligt, man skal bare bruge to billeder.

Og så lige en mere hyggelig anbefaling, der ikke er så praktisk:

  • Terrace House: Boys and Girls in the City på Netflix. Det er en reality serie, der  dog langt fra er som andre reality serier. Den foregår i Japan, og omhandler 6 personer, 3 kvinder og 3 mænd, der bor i samme hus. De kan på alle tidspunkter vælge at forlade huset, og så kommer en ny person af samme køn ind. Der er 36 afsnit, og de personer man starter med, er ikke dem, der er der til sidst. Og så bor de bare sammen, bliver venner, dater indimellem og lever deres liv. Det er meget passende blevet kaldet “a spa day for your emotions”. Der er intet urealistisk drama, ingen fjollede udfordringer eller forsøg på at overdramatisere trivielle ting. Det er bare mennesker, der interagerer med andre mennesker. Og så lige 6 japanske personligheder, der kommenterer på det, der sker. Virkelig et kig værd!
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s