Hverdagsliv: Et Festligt Mordmysterie

DSC_0508-1

DSC_0550-1

DSC_0514-1

What I feel is that if one has got to have a murder actually happening in one’s house, one might as well enjoy it, if you know what I mean.

― Agatha Christie, The Body in the Library

I lørdags holdt to af mine veninder en delt fødselsdagsfest, der i stedet for bare at være en almindelig kedelig fest var lavet til et mordmysterie! Jeg havde selv tænkt, jeg ville holde sådan en fest en dag, så det var fantastisk at være med og se, hvordan det gik.

Jeg brugte altså min lørdag aften på at rejse tilbage til 20’erne, til en tid med alkoholforbud, gangstere, bestikkelse og perler i massevis. Vi havde alle fået forskellige karakterer vi skulle spille, mens en privatdetektiv forsøgte at opklare mordet på Alistair Copley, leder af en lukrativ smugleroperation. Copley bliver fundet livløs på badeværelset med en blodig hammer liggende ved siden af ham. Hver især havde vi information, der kunne hjælpe eller hindre opklaringen, alle havde vi noget at skjule, og de næste par timer forsøgte vi enten at finde den skyldige, eller slippe afsted med mord…

Til festen var Alistair Copleys tætteste familie, forretningspartnere, en journalist i forklædning (mig!), familiens butler og en korrupt dommer. Let the detecting begin.

Mens detektiven afhørte os på tur tilbragte vi andre tiden med at drikke en masse, spise lækker mad, og forsøge ikke at afsløre for meget for de andre tilstedeværende. Ingen var til at stole på. Alle kunne være skyldig. Jeg forsøgte at luske så meget information ud af de forskellige parter som muligt, så jeg kunne kickstarte min journalistiske karriere på The Boston Globe med en saftig historie om alkoholsmugling og nu mord! Et mord af en prominent leder af en ulovlig smugleroperation er absolut en langt bedre historie end hvis det blot havde været hans forretning, jeg havde fået fat på, så min karakter gik fra den aften som en vinder – måske som den eneste, udover morderen.

For det var i sidste ende ikke den rigtige morder, der blev fanget. Faktisk var det to karakterer, der var skyldige, men de slap desværre afsted med det. Det viste sig at mordet havde været et uheld, Alistairs svigersøn Joe havde ønsket at sabotere Alistairs forretning og havde forgiftet en forsyning af alkohol for at ødelægge hans rygte. Joes kone og Alistairs datter, Lola, havde uvidende taget en kasse forgiftet vin med til sin far, skænket ham et glas, og fundet ham livløs på badeværelset kort efter. Han døde af forgiftning, men slog hovedet åbent på håndvasken da han faldt. Hun lægger to og to sammen, og i et forsøg på at kaste skylden på en anden placerer hun en blodig hammer ved siden af liget og forlader diskret huset, for blot senere at dukke op til festen og lade som ingenting…

Der var ikke helt spor nok, der faktisk pegede på dem som de skyldige, så Alistairs forretningspartner, Cathy Bates, blev anklaget og sendt til hængning. Måske bliver de ædt op af deres skyld og ender med at melde sig selv alligevel. Eller måske ryger de i stedet i fængsel for deres andre illegale forretninger. Man har lov at håbe.

I hvert fald var det en fantastisk aften, der var vildt sjov og interessant og en meget mere spændende fest end normalt. Jeg nød diskret at overlytte samtaler, danne teorier, assistere detektiven, og forsøge at finde ud af, hvad de forskellige vidste og skjulte.

Det passede mig også fint, jeg ikke skulle sidde og lide igennem intetsigende small talk med tilfældige personer, jeg ikke kendte, men i stedet fik lov at rollespille en journalist under dække i 20’erne, og forsøge at løse et mord i et par timer i stedet. Det var meget mere mig, og ultimativt blev det, synes jeg, en meget, meget bedre fest.

Og så er der masser at tale om bagefter.

DSC_0552-1

DSC_0555-1

DSC_0541-1

Advertisements

5 thoughts on “Hverdagsliv: Et Festligt Mordmysterie

    1. Det var SÅ god en fest! Og ja, jeg (og også de to veninder der stod for festen, tror jeg) var lidt bekymret for om folk faktisk ville gå op i at rollespille, men det gjorde de heldigvis, og det gjorde det så meget sjovere 😀 Sådanne fester vil jeg gerne have mange flere af!

      Like

    1. Det var SÅ gennemført. De havde virkelig brugt meget tid på det! Selv frugt-dekorationerne var tematisk korrekte 😀 Jeg håber det bliver noget, vi oftere og oftere gør i stedet for almindelige fester.

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s