Hverdagsliv: Dungeons & Dragons (#1)

DSC_0409-1

DSC_0119

(Der kommer nok mere end ét indlæg om emnet, da det er blevet en stor del af mit liv.)

Første gang jeg spillede Dungeons & Dragons var da jeg var på højskole i 2013. Jeg sad til en fest og talte med nogle af mine venner om, hvor svært det kan være at få kommunikeret til andre mennesker, at man kan lide nogle nørdede ting. Som f.eks. fanfiction eller D&D. Det er ikke ligefrem noget der ofte popper op i en samtale. En af mine venner sagde samtidigt, at han ikke troede, der var nogen på højskolen, der var interesserede i at spille D&D. Tre af os kiggede på hinanden og sagde så, “Det er vi?”

Og sådan startede det.

Dengang vidste jeg intet om D&D. Udover at det var et slags rollespil, der foregik med terninger. Kort fortalt, så er det et spil, hvor hver spiller laver en karakter, der så kan forskellige ting. Man kan være en wizard, en fighter, en druid, eller noget helt andet. Som race kan man være elver, menneske, dværg osv.

Så er der en Dungeon (eller Game) Master, der styrer spillet. Denne person fortæller historien, sætter scenen, skaber verdenen og bestemmer, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan. Spillerne siger, hvad de vil gøre i den scene DM’en har opsat, og indimellem kræver det man slår med en terning for at se om det lykkes. Hvis nu man vil ramme et monster, luske information ud af en bartender, eller skjule sig for fjenden.

Det attraktive ved spillet, for mig, er at alt kan lade sig gøre. Der er selvfølgelig en verden, man agerer i, og spillet selv har bestemte regler, man (oftest) skal følge. Men derudover kan alt lade sig gøre. Du skal ingenting, der er ingen quests du skal løse, ingen vej du skal gå. Har DM’en sat spillerne i en retning, de ikke bryder sig om, så kan de beslutte sig for at gøre noget andet. Og spillet kan tage enten et par timer eller flere år at færdiggøre.

Reelt set er der ingen måde at færdiggøre spillet på. Der vil altid være arcs, og som regel også et større plot, man langsomt afdækker, og hvis afslutning kan blive den naturlige afslutning på spillet. Medmindre hele holdet dør inden. Men der er ingen måde at “vinde” D&D på, så at sige, ingen måde at færdiggøre det på den mest rigtige måde. Det handler om at have det sjovt og fortælle en god historie.

Mest af alt elsker jeg kreativiteten. Som en person, der elsker historier mere end noget andet, en person hvis hele liv, nærmest, er bøger og dermed de historier, vi vælger at fortælle hinanden, så er D&D en gave. For det handler om at fortælle historier, og om at fortælle dem med gode venner, og hvem end der ellers har lyst til at være med.

Det er et spil, hvor man får lov at være en helt. Og hvor man får lov at fucke op. Hvor man sidder i 5 timer og finder på en historie, hvor man agerer i en fantastisk verden – måske er det fantasy, måske er det sci-fi, måske steampunk eller måske noget helt andet – og hvor det oprigtigt kun er fantasien, der sætter grænser. Her kan drømme komme til live, mens man fortæller historier, der er tragiske, morsomme, heroiske og, vigtigst af alt: fuldstændigt ens egen. Delt, selvfølgelig, med dem man spiller med. Men de valg, der træffes i løbet af spillet, er det, der skaber historien. Der opstår en form for ejerskab, fordi det hele foregår i fællesskab, det er aldrig nogen mod nogen. Det er altid alle med hinanden for at fortælle den bedst mulige historie, og have det så sjovt som muligt.

Jeg er selv DM i det spil, jeg har gang i lige nu. Og jeg elsker det. Jeg elsker den kreative proces, der er i at finde på fantastiske, underfundige verdener så forskellige fra vores egen. Jeg skal kunne forklare, hvordan magi fungerer, og hvorfor samfundet ser ud, som det gør. Jeg kan finde på legender, myter, og kulturer. Jeg skal spille drager, monstre, skurke og allierede, og samtidigt skal jeg finde på dem. Deres personlighed, deres mål, og deres historie.

Forleden opfandt jeg et kontinent. Inuen hedder det. Jeg besluttede at det i tidernes morgen havde været gudernes kampplads, og denne magi var blødt ind i jorden, hvilket betød kontinentet var mere farligt, mere fyldt med monstre, end andre steder.

At finde på den slags, og så at se spillerne eksistere, agere og handle i den verden, på det kontinent. At se dem bringe disse steder til live og være med til at udvikle dem og skabe nye ting i dem. Det er magisk. Intet ringere.

I 2013 tog jeg på højskole for at forsøge at bearbejde min daværende depression. Vores D&D sessioner dengang stod, og står stadig, for mig som øjeblikke af lys, varme og ren, ufiltreret glæde. Nu har jeg startet mit eget spil, vi har været i gang i halvandet år, og det er stadig en kilde til enorm glæde, energi og kærlighed for mig. Det gør mit liv en lille smule bedre.

Det gør mig glad at få lov til at skabe hele verdener og se dem komme til live. Og det gør mig endnu mere glad, at jeg har mennesker, der gider gøre det med mig. At jeg får lov til at tilbringe et par timer hver anden uge med personer, jeg virkelig godt kan lide. Og at vi samtidigt kan slå drager ihjel, redde civilisationer, fejle katastrofalt, og være de helte, vi alle sammen drømmer om at være.

Det er blevet en kæmpe del af den jeg er, og af den måde, jeg forstår historier, læser dem på og interagerer med dem på. Men det stikker dybere end det. Noget ved D&D giver genlyd hos mig, helt dybt i min sjæl, fordi her er der plads til alle. Alle mennesker, alle historier, helt oprigtigt ligemeget hvem eller hvad man har i sinde, så kan det lade sig gøre. Du kan være lige præcis den du ønsker. Eller en person du ellers aldrig får lov at være.

Der er noget vildt smukt over den tanke.

Mest af alt, så tror jeg, jeg elsker at det er noget man gør med andre mennesker. At historien er en fælles historie, som alle har ejerskab over. En historie, hvor man kan være den man vil, gøre det man drømmer om, tage vilde chancer, og gøre det igen og igen og igen.

Jeg elsker D&D. Men ikke lige så højt, som jeg elsker dem, der gider spille D&D med mig.

DSC_0418-1

DSC_0413-1

 

Advertisements

One thought on “Hverdagsliv: Dungeons & Dragons (#1)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s