“The Day of the Triffids” af John Wyndham

The Day of the Triffids af John Wyndham, originalt udgivet: 1951, 233 sider, Penguin. English review.

DSC_0771-1

En nat dukker en grøn komet op på himlen, og hele verden betragter den i beundring. Dagen efter vågner de alle op og opdager til deres rædsel at de har mistet synet. Kun enkelte personer, der af den ene eller anden grund ikke så kometen, har deres syn intakt. Bill, vores hovedperson, er en af disse personer. Han vågner op på et hospital til en verden i kaos, og må hurtigt lære at navigere et samfund, der er midt i et totalt kollaps.

Alt imens er der nogle år for inden blevet sluppet en genetisk modificeret plante løs i verden. En plante der kan gå, og som tilfældigvis også kan dræbe folk med gift. Pludselig, den dag verden bliver blind, vågner planterne og går langsomt til angreb.

The Day of the Triffids er en interessant bog, der tydeligvis er inspireret af 50’ernes frygt for den kolde krig, og med anden verdenskrig stadig frisk i hukommelsen. Dens fokus på biokemiske våben og naturen, som noget vi har manipuleret og som nu er ude på at straffe os for vores hubris, passer samtidigt overraskende godt ind i nutidens fokus på miljø.

Jeg køber ikke helt Wyndhams idé om, at verden ville bryde totalt sammen, hvis 95% af jordens befolkning blev blinde. Det ville uden tvivl forandre den verden, vi kender og der ville umiddelbart være kaos, men jeg tror ikke civilisationen ville bryde sammen allerede dagen efter.

Der var også en del daterende ideer om køn, og den hast hvormed alle mændene (og indimellem også kvinderne) straks besluttede sig for at den eneste vej frem var at skabe deres egne samfund og genbefolke jorden, når nu alle de blinde tydeligvis ville dø, var ret overdrevet. Mest fordi ingen af disse mennesker overhovedet havde overvejet planterne, kaldet triffids, som en trussel endnu. Denne idé om blinde som ubrugelige er nok også et produkt af den tid bogen er skrevet, og holder ikke helt den dag i dag.

Det er for kynisk et billede. Hvis i stedet de seende først havde hjulpet de blinde, og så, når triffiderne angreb, indset hvor umulig en opgave det ville være, at beskytte blinde mod en fjende, der nærmest virker designet til at dræbe dem, så havde det givet mere mening. Hvis først de der havde besluttet at redde sig selv, og lade de blinde sejle deres egen sø.

Det er generelt en lidt spøjs roman, der har nogle interessante, og velformulerede overvejelser omkring samfund, overlevelse og de følelser, det vækker i en, at den verden man kender pludselig er brudt sammen. Det føles dog ikke som om den nogensinde virkelig formår at gå i dybden med noget af det, og i stedet for virkelig at undersøge problematikkerne i, hvordan de seende forholder sig til de blinde, så giver den sig selv en lidt let udvej. Den introducerer også en utroværdig – eller i hvert fald unødvendig – romance, der desværre ender med at drive meget af plottet.

Det er blandingen af triffids og blindheden, der gør situationen så dødelig (og spændende!), og muligheden for at det hele kunne være menneskehedens egen skyld er skræmmende, men super relevant. Intet af dette bliver dog helt romanens fokus, og det er en skam.

Det er en udmærket, og meget underholdende bog, der uden tvivl introducere en masse interessante spørgsmål og giver os en anderledes fortælling om civilisationens fald. Men den hænger sig lidt i nogle irriterende kønsroller og ideer, der sikkert gav mening i 50’erne, men som nu bare virker ufatteligt daterede. Med mere psykologisk tyngde, mere fokus på de moralske spørgsmål, og færre daterede troper, kunne den have været meget bedre.

Hvis man er til en spændende og anderledes, omend lidt overfladisk historie om blindhed, kødædende, intelligente planter, menneskehedens overlevelse og samfundets kollaps, så er den uden tvivl værd at læse.

DSC_0794-1

DSC_0772-1

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s