Søndagstanker: At miste læselysten

Under Dewey’s Readathon i år mistede jeg på et tidspunkt totalt læselysten. Jeg kunne slet ikke få mig selv til at læse noget som helst. Det kom meget bag på mig, for normalt er jeg en person, der sagtens kan “tvinge” mig selv til at læse en bog, fordi jeg ved, jeg som regel bliver fanget af den og derefter er det let at læse videre.

Jeg tænkte lidt nærmere over det, og må indse det er et problem, jeg har haft et stykke tid. Det er ikke sket bare den ene gang, men har været næsten konstant siden januar.

Jeg er typen, der skal bruge tid til at læse. Jeg har aldrig gjort særlig meget i at læse en time før sengetid, eller en time her og en time der. Jeg foretrækker at læse meget på én gang. Det betyder til gengæld, jeg har brug for dage, hvor der er tid til den at tage mange timer ud af skemaet for at læse. Gerne en hel eftermiddag og aften. Dem har jeg haft meget få af på det seneste.

Jeg har travlt. Meget travlt. Selv når jeg ikke har travlt, så føler jeg, jeg har travlt. Det har meget at gøre med mit tilvalgsfag på uni lige nu, som jeg virkelig ikke bryder mig om. Det er et fag, hvor vi har undervisning hver dag, samt masser af små opgaver, og jeg føler derfor hele tiden, der er noget jeg skal. Selv når jeg har fri, har jeg meget svært ved at slappe af. Jeg går hele tiden med følelsen af, der er noget, jeg mangler at få gjort.

Så når jeg endelig har tid, så ender jeg med ikke at læse. Jeg kan simpelthen ikke samle mig om det. Der er for meget kaos i mit hoved. Det var det, der ramte mig under readathonet. På det seneste har jeg derfor også læst meget lidt, sådan virkelig lidt. Jeg plejer at læse i hvert fald to bøger om ugen. Nu er jeg heldig, hvis jeg får læst én på to uger.

Det fungerer heller ikke så godt, når man har en blog, man skal tage sig af. Jeg elsker at blogge, men når man allerede for stresset til at læse, så hjælper det ikke rigtigt at føle et ekstra pres, fordi man skal have noget at blogge om også.

Jeg har intet svar på, hvad man gør i sådan en situation. Det eneste, der har virket, har været at købe nye YA bøger, jeg virkelig gerne ville læse, og graphic novels virker rigtig godt, fordi de er lettere at overskue med deres billeder og minimal tekst. Dem har jeg kunne komme igennem, fordi de har givet mig lysten tilbage. Tungere bøger er næsten et no-go lige for tiden. For det meste ender jeg med at lave helt andre ting; spille spil, høre podcasts. Bare ligge i min seng. Det er ufatteligt frustrerende. Men min læselyst er helt væk. Jeg vil gerne læse, men så snart jeg sætter mig med en bog, så siger min krop og hjerne nej.

Så jeg er nødt til at tvinge mig selv igennem bøger. Overbevise mig selv om at det er okay, det tager længere tid end normalt, og at det ikke er et nederlag, men bare en ny balance der skal findes. Når jeg når igennem en bog, så er det også altid positivt. Det er en lille sejr, men lysten er ikke på samme måde kommet tilbage. Endnu. Jeg håber det sker til sommer.

Lige nu venter jeg mest af alt på, at jeg er færdig med mit tilvalg. Det giver forhåbentlig lidt luft til at jeg kan finde min læselyst igen.

Er der nogen af jer, der har oplevet noget af det samme? Nogle gode tips?

Advertisements

6 thoughts on “Søndagstanker: At miste læselysten

  1. Hele semesteret har jeg døjet med det jeg selv definerer som en form for “kognitiv dissonans”. Det var ikke så meget at jeg ikke havde lyst til at læse, så meget som det var at jeg ikke KUNNE læse. Når jeg forsøgte skete der en af tre ting: Jeg fik hovedpine, jeg blev træt eller jeg zonede ud. Uanset hvad jeg læste så kunne bogen lige så godt have været på oldgræsk for jeg forstod intet af den. At vi dette semester skulle arbejde med Ulysses i Hovedværksstudie hjalp ikke yderligere på sagen og jeg måtte i sidste ende ty til at læse bogen samtidig med at jeg lyttede til lydbogen for overhovedet at kunne komme igennem den.

    Alle disse problemer satte min angst og depression i højgear fordi hvordan i alverden kan jeg være en god litteraturstuderende hvis jeg ikke kan læse? Samtidig døjede jeg med ikke at kunne skrive ordentligt, min hjerne blokerede næsten alle forsøg på at udforme almindelige sætninger.
    Jeg har brugt så mange aftener og dage det her semester på at bryde grædende sammen og blive trøstet af min bofælle, fordi jeg havde så intenst imposter syndrome at jeg fik voldsomme panikanfald, som paralyserede mig fuldstændigt. Det er ikke løgn når jeg siger at jeg begyndte at døje med selvmordstanker som følge af det; så stærkt påvirkede det mig.

    Noget der hjalp var at læse en hel masse graphic novels. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker dem, men det hjalp mig meget at have noget som var en blanding af billede og tekst fremfor ren tekst. Det reddede mig virkelig.
    Jeg døjer stadig med lidt kognitiv dissonans og jeg gruer lidt for eksamensperiode, men det er helt klart blevet bedre, især efter at jeg deltog i Dewey’s, selvom jeg også døjede med koncentrationsbesvær da og ikke fik læst så meget som jeg håbede på. Der er lys for enden af tunnellen, det fortæller jeg i hvert fald mig selv.

    Like

    1. Den her besked betød super meget ❤ Tak for at dele dine tanker med mig. Jeg har selv haft det en lille smule som du beskriver. Ikke så slemt, men hver gang jeg satte mig for at læse, så blev jeg også uendeligt træt og kunne slet ikke fokusere på, hvad jeg læste. Orkede kun meget små bidder ad gangen. Graphic novels har været en kæmpe hjælp! De er meget mindre trættende, og overvældende.

      Det vigtigste, forsøger jeg at sige til mig selv, er at man stadig interesserer sig for litteratur. Også selvom lysten ikke er der til at læse pt – og også selvom man ikke KAN læse. Heldigvis er min passion for litteratur ikke forsvundet, langt fra.

      Ved din eksamensperiode er lige nu, så håber virkelig du kommer helskindet igennem det.

      Liked by 1 person

  2. Det vigtigste er at lytte til dig selv og din krop. Hvis den decideret siger fra, og ikke kan overskue at læse, så må du endelig ikke tvinge dig igennem det – for det gør også bare læselysten mindre. Og en bog på to uger er også noget (siger langsom læseren herovre) ❤

    Like

    1. Det er virkelig rigtigt. Tvang gør det bare endnu mere. Har simpelthen også sagt fra de sidste to uger. Jeg har ikke læst noget og bare lavet eksamen. Nu hvor den er afleveret, så vil jeg langsomt bevæge mig tilbage igen. Vi må se hvordan det går :O

      Like

  3. Jeg rammes af en ligende læseslump i ny og næ. Faktisk en 2-3 gange om året, har jeg nogle uger (nogle gange måneder), hvor jeg simpelthen ikke kan tvinge mig igennem noget som helst.

    Men hvad så? Jeg kan sagtens forstå dine frustrationer, jeg har dem typisk selv, men kroppen er altid vigtigst. Bloggen vil stadigvæk være her, når læselysten vender tilbage. God vind, og husk at det hele nok skal gå.

    Like

    1. Ja, du har så uendeligt ret. Og tak ❤ Det vigtigste er ikke at køre sig selv helt død, så der intet er tilbage bagefter. Og det har faktisk været okay ikke at læse så meget, også selvom grundene til det har været ret øv. Det er også en vanesag. At lære at sige til sig selv det er okay. Men nu har jeg snart sommerferie, så kan langsomt vende tilbage til læsningen, og forhåbentlig nyde den igen :O

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s