Giveaway: Han Kang & Delphine de Vigan

DSC_0626-1

Jeg har tænkt på denne giveaway længe, og har nu endelig fundet ud af, hvilke to bøger, jeg skal give væk.

Sidste sommer læste jeg en hel stak fantastiske bøger skrevet af kvinder, og jeg vil i denne anledning give to af disse bøger væk, for jeg nåede det ikke dengang og nu er det snart sommer igen. Det drejer sig om Baseret på en sand historie af Delphine de Vigan og Human Acts af Han Kang. Begge er romaner, jeg selv var meget betaget af, og de var nogle af de bedste bøger, jeg fik læst sidste år.

Vigans roman handler om et venskab mellem to kvinder, der langsomt afspores og udvikler sig til noget langt mere farligt. Den er samtidigt også en slags meta-kommentar på litteratur, identitet og grænsen mellem virkelighed og fiktion. Det er en ubehagelig, creepy og vildt medrivende, velskrevet bog.

Han Kangs roman er til gengæld en voldsom, rørende, smertelig og ufattelig sympatisk fortælling om oprør, folkedrab, og et vigtigt stykke koreansk historie. Det er en fortælling om, hvordan blot det at eksistere, at huske og være til stede i andres liv kan være en form for revolution. Han Kangs The Vegetarian tales der en del mere om, da den vandt The Man Booker Prize, men jeg synes absolut Human Acts har fortjent lige så meget opmærksomhed.

Og nu kan en heldig person vinde begge bøger!

For at være med skal du blot skrive en kommentar med den bedste bog, du har læst, skrevet af en kvindelig forfatter. Og så selvfølgelig din email eller en anden måde jeg kan kontakte dig på, hvis du vinder.

Vinderen findes d. 25/05 (dagen efter jeg har afleveret eksamen, hurra!).

DSC_0637-1

Advertisements

26 thoughts on “Giveaway: Han Kang & Delphine de Vigan

    1. Haha, Harry Potter er altid en vinder 😀 The Handmaid’s Tale er altså også virkelig, virkelig fremragende. Jeg har endnu ikke set serien, men glæder mig meget!

      Like

  1. Åh, hvor en lækker konkurrence! 😀 Jeg læser faktisk ikke så mange kvindelige forfattere – det er ikke bevidst, at jeg undgår dem(!), men af en eller anden grund, ender jeg altid med at læse flest bøger af mænd. Jeg tror en af de bedste bøger, jeg har læst af en kvindelig forfatter er “A Handmaid’s Tale” af Margaret Atwood 🙂

    Like

    1. Det synes jeg også 😉 Er i hvert fald vild med de her to bøger. Og jeg læste også flest mænd, før det fik op for mig, og nu læser jeg langt flere kvinder, både fordi jeg er mere bevidst om det, men også fordi jeg har fået øjnene op for så mange gode kvindelige forfattere. Og Atwood er en af de bedste, The Handmaid’s Tale er SÅ fantastisk ❤

      Like

  2. Min yndlingsbog af en kvindelig forfatter er nok “Room” af Emma Donoghue. Jeg var helt blæst bagover af den, og mens jeg læste den, var jeg både åndeløs af spænding og vildt imponeret over sproget og historien og ikke mindst karakterportrætterne. Jeg læste den uden at vide for meget, og det gjorde oplevelsen helt bjergtagende, og jeg vil virkelig anbefale, at man læser den uden at researche på den, for der bliver spoilet alt for meget i beskrivelserne. Jeg vil derfor ikke fortælle så meget andet om den, end at den handler om mor/barn-forhold på en både symbolsk og kompleks måde.

    Like

    1. Åh, “Room” er også et vildt godt valg. Jeg lånte den af en ven mens vi var på tur på Cuba, og jeg vidste INTET om den. Som du siger, så er det den helt rigtige måde at læse den på. Den går lige i hjertet, og gør så ondt, men er så rørende på samme tid. En barsk, men flot bog. Jeg vil egentlig også gerne forsøge mig med andre at hendes romaner på et tidspunkt.

      Like

  3. Nemt. The Color Purple af Alice Walker. Jeg elsker, elsker, elsker den bog!
    Jeg læser absolut mest af kvindelige forfattere, så jeg har aldrig helt forstået den der “vi skal huske at læse deres bøger” -trend 🙂

    Like

    1. Jeg elsker den virkelig også! Den tog mig med storm, og er så fremragende. Nu har jeg lidt lyst til at genlæse den :O

      Ja, det er meget forskelligt, hvordan folk har det med lige præcis det. Jeg tror det kommer meget an på, hvilke genrer man læser mest. I nogle genrer er kvinder meget godt repræsenteret og bliver ofte fremhævet, og derfor er der flere der læser dem, mens de kan være sværere at finde i andre genrer, medmindre man selv gå ud og leder (f.eks. kan sci-fi og high fantasy være meget sværere end f.eks. YA eller contemporary). Det er meget interessant, og ville ønske nogen undersøgte det lidt nærmere.

      Like

    1. Der er også meget nostalgi forbundet med Harry Potter. Og Jane Austen går man aldrig galt med, det er også en af mine yndlingsbøger 😀 Jeg er vild med alle hendes romaner ❤

      Like

  4. Sikke nogle gode bøger som give away! Hvis jeg skulle vælge, ville jeg nok være nødt til at se mod Lene Kaaberbøls skammerserie, der altid vil have en særlig plads i mit hjerte! I særlig grad den tredje bog “Slangens gave”. Helt sikkert en af de bøger, der gav mig lyst til at blive ved med at læse, og gav mig lyst til at beskæftige mig med litteratur som studie.

    Like

  5. Dejlig konkurrence! Jeg har læst flere gode bøger af kvindelige forfattere, men hvis jeg skal fremhæve et par stykker må det være Laurell K Hamilton (Anita Blake serien), Jane Austen (Pride and Prejudice), Mira Grant (Newsflesh trilogien) og Malene Sølvsten (Ravnenes Hvisken). Meget forskellige bøger som jeg kan læse igen og igen.

    thoustrup.jensen@gmail.com

    Like

    1. Jeg har kun hørt om Austen og Sølvsten. Har Ravnenes Hvisken til at ligge, men har ikke læst den endnu. Det må jeg altså snart få gjort. Jeg må lige tjekke de andre ud :O Det er altid godt med nogle anbefalinger 😀

      Like

  6. Uh den er lidt svær at vælge da størstedelen af mine yndlingsforfattere er kvinder… Hmm jeg er blevet meget glad for Sylvia Plath og Margaret Atwoods bøger inden for det sidste år, men jeg tror at hvis jeg skal vælge én, så bliver det WRITTEN ON THE BODY af Jeanette Winterson fordi den var med til at trække mig ud af en årlang reading slump. Jeg kan virkelig godt lide hvordan Winterson leger med køn, kærlighed, tid og sorg i den bog.

    Like

  7. “Girl Meets Boy” af Ali Smith. Så humoristisk, så fin og med ikoniske linjer som “Oh my God my sister is A GAY.” Jeg elsker den så meget. ❤

    Like

    1. Haha, jeg vidste slet ikke det var en humoristisk bog! Jeg har en Ali Smith bog til at stå, og den glæder jeg mig til at læse. Så kan det være jeg tager den her bagefter 😀

      Like

  8. Iiiiiiiih, sikke nogle fede bøger!
    Jeg er helt og aldeles forelsket i Patti Smith og alt hvad hun foretager sig. Men hvis jeg skal fremhæve een bog, er og bliver “M Train” min all time yndlingsbog.

    sorttale(a)gmail.com

    Like

  9. Uh, de Vigan skriver netop noget af det bedste – og jeg har lige præcis ikke Baseret på en sand historie på min hylde. Men jeg tror i virkeligheden, at noget af det bedste jeg har læst på det seneste, af en kvindelig forfatter, må være “I Capture the Castle” af Dodie Smith. Fantastisk coming-of-age og hun skriver så vidunderligt.

    Like

    1. Åhh, den bog har jeg ikke læst endnu! Har ellers sagt til mig selv i over et år at NU skal det være. Jeg har den også på min sommer liste og, ja… NU skal det altså være!

      Like

  10. Det må nok være “Banettes gæstebud” af Karen Blixen, da det var den bog der satte gang i min læseglæde for alvor. Det var også den første bog jeg læste i et hug, selvom det nok ikke siger så meget, da det er en meget kort roman 😀

    Like

    1. Babettes Gæstebud har jeg ikke læst, og har heller ikke set filmen. Ups. Haha. Må nok hellere i det mindste få gjort én af delene. Det sjove ved den bog er, at jeg i mange år kendte titlen, men ikke vidste hvad “gæstebud” betød, og har ikke siden slået op, hvad den handler om. Så alt, hvad jeg ved om den, er mine barndoms tanker om, hvad gæstebud betød.

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s