Hverdagsliv: Middelaldermarked og VM i Middelalderkampsport

DSC_0170-1

Den bedste ting, der kom ud af Journalistisk Formidling var at jeg, mens jeg bladrede igennem Aarhus Kulturbys event katalog, faldt over VM i Middelalderkampsport. Jeg gentager: Verdensmesterskabet i Middelalderkampsport. Med tilhørende marked. Hvem kan sige nej til det?

Det bliver lige nu afholdt på Spøttrup borg, og jeg fik både min bror og to veninder med. Det var over al forventning. Vi glædede os alle sammen ufattelig meget, men havde slet ikke regnet med markedet ville være så stort eller at kampene ville være så spændende.

Der bliver ikke holdt tilbage, når de først går i gang. De deltagende er iført fuld rustning og så smadrer de ellers løs på hinanden. Der er regler, som i en hver anden sport, men når man ser det udefra, så ser det ret voldsomt ud. Til gengæld er det en overraskende sikker sport, fordi deltagerne er iklædt rustning, og den tager brodden af de fleste seriøse skader.

Når man ser det føles det meget ægte, og man kan mærke de her folk elsker det, de laver. For de fleste af dem er det blot en hobby, og alle deltagerne (fra 20+ nationer) betaler selv for at komme hertil og deltage. På nær Ukraine, hvor det åbenbart er populært nok til, at der findes sponsorer, og de kan leve af det.

Jeg var specielt vild med 5 mod 5 kampene. Her gælder det om at få modstanderne ned og røre jorden med andet end deres fødder, og når hele det andet hold ligger ned, så vinder man. De endte oftest med næsten at bryde med hinanden i deres forsøg på at få den anden ned at ligge, og så kommer der lige en holdkammerat over, der begynder at hamre løs på modstanderen med sit våben. Det er vildt og voldsomt. Og så fantastisk.

DSC_0029-1

DSC_0156-1

Det var lidt køligt til at starte med, men blev ret varmt i løbet af dage. Så meget at jeg gik hjem med en solbrændt nakke og lidt solstik. Jeg har ikke engang lyst til at tænke på, hvor varmt kæmperne må have haft det.

VM i middelalderkampsport er kun blevet afholdt i ca. 4 år, så det er ret nyt. Det bliver også kun afholdt i Europa, hvor der faktisk er middelalderborge, der kan fungere som en passende kampplads. 

Spøttrup borg må være vant til at afholde events om dette, for det hele var meget gennemført. Alle de deltagende var udklædt, alle boderne var placeret i middelaldertelte, der blev lavet pandekager over bål, der blev solgt mjød, og honningkager, og alting var helt perfekt. Jeg var henrykt.

DSC_0048-1

DSC_0087-1

Vi kiggede også op på selve borgen, hvor musikerne havde sat sig til rette. Jeg ved ikke, hvad det er for et instrument kvinden spiller på, men det ser meget delikat ud. Borgen i sig selv er meget fin, men ikke lige noget, jeg ellers ville tage ud for at se.

Området omkring borgen er dog åndssvagt smukt, så dét er et besøg værd, specielt i sådant et vejr. De har også et marked i juli (mener jeg), som de afholder hvert år, og det overvejer jeg virkelig også at tage til… Den her type begivenheder rammer bare plet hos mig. Jeg elsker alting ved det. Alting.

Jeg er ikke den patriotiske type, og har meget lidt nationalstolthed, som sådan. Men må indrømme at det alligevel gjorde lidt ved mig at se danske mænd og kvinder klædt i rustning og bærende det danske flag. Dét kan jeg støtte op om.

Se lige på dem. Damn. Vores hold var også ret gode i 5 mod 5 kampene. Nu ved jeg endelig, hvad jeg skal svare, når folk spørger om jeg går op i sport. Involverer det middelaldervåben? Så ja.

DSC_0368-1

DSC_0046-1

Jeg købte også et sværd, fordi jeg altid har ønsket mig et. Jeg elsker fantasy, og det har jeg altid gjort, så et sværd har været en drøm længe. Der var et sted på pladsen, hvor de solgte våben, og da jeg så det her sværd, så var jeg nødt til at købe det. Også selvom det betød en lille tur til Skive for at hæve penge. Åh, jeg elsker det, og er så vild med min beslutning. Det skal nu følge mig på min vej, og jeg har tænkt mig altid at tage det lidt frem, inden jeg skal noget, jeg er nervøs for. Såsom min eksamen her d. 7/6. Det må give selvtillid at posere lidt med et ægte fucking sværd.

Mens vi stod og smagte mjød (seriøst, han lod os smage ALLE varianterne og de var alle sammen latterligt gode), så kom der en fyr hen og spurgte, om jeg havde købt mig sværd af Jarrick. Det havde jeg åbenbart, hvilket var heldigt, for det viser sig han laver balancerede sværd, der er gode at kæmpe med. Mit sværd er ikke skarpt, for det er lavet til at bruges i kamp, som dem, der bliver afholdt til VM. Så, hvis jeg nogensinde overvejer en ny hobby. Vi købte også tre flasker mjød med hjem, æble, solbær og en Loke version med bær.

De smager godt. Jeg er normalt ikke glad for alkohol, men mjød er noget særligt.

Det var en helt fænomenal dag, og jeg er glad for jeg kom afsted – og havde nogen, der ville afsted med mig. At tage til sådan et marked har også altid været en drøm, og så samtidigt se folk slås med rigtige våben og rustning? Dream come true. Hvis I ikke kan nå at komme til Spøttrup borg inden søndag, så kan jeg varmt anbefale deres andet marked. Er det halvt så godt som det her, så er det klart et besøg værd.

DSC_0319-1

DSC_0482-1

Advertisements

2 thoughts on “Hverdagsliv: Middelaldermarked og VM i Middelalderkampsport

  1. Ja!! Jeg kan også endelig sige jeg er sportsnørd nu efter at have set dem kæmpe hele lørdag 😀 5 mod 5 er så fedt men 10 mod 10 er endnu bedre! (tør slet ikke tænke på 16 mod 16 her søndag formiddag.
    Jeg stod også og savlede over sværdene, men kunne ikke retfærdiggøre udgiften efter mit nylige boligkøb og det sorte hul det har været overfor min bankkonto.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s