Søndagstanker: Podcasts

DSC_0348-1

Det seneste år er jeg blevet fanget af at lytte til podcasts. Det første podcast, jeg rigtigt lyttede til var Serial, som jeg tror var mange andres introduktion til podcasts også. Men det var faktisk ikke før jeg begyndte at lytte til The Adventure Zone engang (mener jeg) sidste år, at jeg virkelig blev fanget af konceptet.

Jeg har aldrig rigtig gjort meget i at lytte til radio, jeg synes det er ret ubehageligt det er live og jeg ikke aner, hvad der kommer til at ske. Derudover taler de sjældent om noget jeg finder interessante. Jeg har også altid været dårlig til at huske, hvornår serier, jeg gerne ville se, kom i tv. Netflix er lettere for mig at håndtere, og podcasts fylder lidt den samme rolle. Jeg kan lytte, når jeg vil, og til lige, hvad jeg vil, og jeg er sikret at dem, jeg lytter til, faktisk er personer, jeg bryder mig om og stoler på.

The Adventure Zone, skabt af McElroy brødrene, ledte mig til endnu flere McElroy podcasts. Det var en god måde at starte på, for jeg vidste McElroy brødrene var dygtige, og at deres humor passede med min. At lytte til flere af deres podcasts var en sikker start, og det gav mig langsomt modet til at starte på helt andre podcasts. Men det var først da jeg begyndte at lytte til Rose Buddies, et humoristisk og kritisk podcast om The Bachelor og Bachelorette, og The Secret History of Hollywood, et ekstremt velproduceret podcast om Hollywoods gyldne æra, at podcasts blev til en del af min hverdag. Det var med de to, jeg opdagede, præcis hvor geniale podcasts faktisk er.

Jeg har f.eks. aldrig haft en speciel interesse i at lave mad, og selvom jeg er god til at få gjort rent og afslutte de hverdags gøremål, der måtte være, så er det ikke specielt interessant. Og da mit studie rykkede til journalist højskolen sidste semester og min daglige gåtur til uni pludselig blev 50 minutter lang, så stoppede den også med at være særlig sjov.

Rose Buddies bliver delvist sponseret af noget, der hedder Blue Apron. Lidt ligesom Årstiderne, så sender de kasser ud med ingredienser og en opskrift og så laver du blot maden. Det betød værterne, Griffin og Rachel McElroy, ofte beskrev den mad de havde lavet. Og så blev jeg sulten. Og så begyndte jeg at lave mad, mens jeg lyttede til Rose Buddies. Det gjorde jeg specielt meget sidste vinter under min bachelorskrivning, for så var det både en måde at få lavet rigtig mad og lidt en overspringshandling. Men Rosebuddes formåede at gøre madlavning til en behagelig ting, jeg faktisk endte med at se lidt frem til. Pludselig frygtede jeg ikke at stå i køkkenet, altid lidt med en følelse af at jeg spildte min tid, men så i stedet frem til at lytte til en times kommentarer om reality stjernernes kaotiske kærlighedsliv i et show, jeg aldrig i mit liv har set.

Jeg kan ikke forklare helt, hvorfor jeg elsker det. Jeg elsker Rachel og Griffin, værterne for showet, der er gift i virkeligheden, jeg elsker deres forhold, deres jokes, og deres kritiske, men kærlige blik på reality dating shows. Det var en måde at koble af, at tænke på noget andet og føle, at jeg brugte min tid i køkkenet på mere end blot at lave mad.

Min gåtur til uni blev, som sagt, ændret fra 15 til 50 minutter, og da jeg elsker at gå om morgenen, fordi det giver mig en lille pause inden jeg skal op og være social, så holdt jeg stædigt fast i at gå derop. En af de første dage indså jeg, halvvejs deroppe, at det ville blive en virkelig lang tur, og musik var ikke helt nok til at distrahere mig fra kulden og trætheden. Jeg havde haft The Secret History of Hollywood downloadet i ret lang tid, men aldrig fået lyttet til det. Episoderne på flere timer afskrækkede mig en smule, og jeg var ikke helt sikker på,  hvor interesseret jeg faktisk var i Hollywoods historie. Men alt var bedre end at gå 30 minutter mere op til uni uden noget at lytte til. Så jeg satte den første episode af Bullets and Blood i gang… og forelskede mig. Jeg har grædt, grinet, heppet og fuldstændig glemt mine omgivelser, mens jeg har lyttet til det podcast. Det gjorde mine gåture alt for korte, og gav mig noget at se frem til, når jeg skulle hjem igen. Jeg har talt om det en del før, men jeg elsker det podcast. Med hele mit hjerte.

Med Rose Buddies og The Secret History of Hollywood blev podcasts stille og roligt en integreret del af min hverdag. Det er det jeg lytter til, i stedet for musik, når jeg har praktiske ting, jeg skal ordne. Eller hvis jeg blot vil slappe helt af med en kop te og sidde i min seng med lukkede øjne.

Der er sikkert en del af jer, der bruger lydbøger til præcis det samme, men jeg har aldrig helt kunne komme mig over, at der bliver oplæst langsommere end jeg selv ville kunne læse, og så er podcasts meget lettere tilgængelige. Du skal ikke betale for dem, og der er et ekstremt bredt udvalg. Du kan finde et podcast om stort set lige præcis dét, du ønsker, og kan du lide værterne, så er det egentlig ligemeget, hvad præcis de taler om. Mest af alt, så blev jeg fanget af den personlighed, jeg synes podcasts har. Det føles meget mere, som om nogen taler direkte til mig. Samtidig er det også noget værterne producere, fordi de er passionerede omkring et emne eller brænder for noget. Der er sjældent vildt mange penge i de, og alligevel har de valgt at sætte sig ned indimellem og give et par timer af deres liv til alle os andre. Jeg er også glad for serie-aspektet, altså at jeg har ikke alt indholdet på én gang. De fleste podcasts udkommer regelmæssigt enten hver eller hver anden uge. Nogle, som Serial, er kortere serier, der har en naturlig afslutning, mens andre fortsætter fra uge til uge hele året med nyt indhold.

Det betyder, at jeg hver uge kan vende tilbage til de samme stemmer, det samme format, og nyde det gode selskab. Nogle podcasts lytter jeg til, fordi de mest af alt er morsomme, andre fordi de er morsomme og lærer mig noget, og helt andre fordi de er sindssygt interessante, velproducerede og/eller giver mig en virkelig, virkelig god historie.

Jeg lytter også til et ret varieret udvalg af podcasts, selvom jeg klart hælder mere til dem, der fortæller en form for historier. Men fælles for dem alle er, at de er underholdende. De giver noget til mig, som jeg ikke føler jeg får andre steder. Jeg lytter til hver af dem af vidt forskellige grunde, men vigtigst af alt så holder de mig med selskab når jeg laver mad, rydder op, ordner vasketøj, tager toget, venter på posthuset eller handler ind. De gør alle de små, kedelige hverdagsting interessante, og fylder “spildtid” med underholdning og selskab. Det er oprigtigt indimellem lidt som at have en ven i øret, omend en ven, der ikke kræver du interagere med dem.

Det mest bemærkelsesværdige, jeg har opdaget gennem min stigende podcast besættelse, er, hvor inspirerende de kan være. Der er intet, der slår at lytte til andre mennesker dele deres lidenskab. Det er i sidste ende det, podcasts er. Det er folk, der sætter sig ned og bruger en, to eller flere timer på at tale om noget, de elsker. Noget, de gerne vil dele eller føler de kan berige verden med. Om så det er at give os 20 timer om Warner Brothers familien eller Val Lewtons indflydelse på horror-genren (The Secret History of Hollywood), eller et 50 minutters frirum fyldt med dårlige jokes og endnu dårligere råd (My Brother, My Brother and Me), kritiske og kærlige kommentarer om reality dating shows (Rose Buddies), en fantastisk, medrivende fortælling om magi og familie (The Adventure Zone), lyst til at spille alle bordrollespil, der findes (One Shot), eller lade os opsluge i et univers, hvor monstre uden tvivl er ægte (The Magnus Archives).

At der er folk, der bruger deres tid på at skabe så forskelligartede, inspirerede og velproducerede serier jeg kan lytte til, det er overvældende. Tænk, at det skulle kunne være så interessant at folde mit vasketøj, blot fordi jeg har min podcast app med. Jeg er vild med tanken om, at ligemeget hvad du er interesseret i, så findes der garanteret et podcast derude, der handler om det. Så findes der mennesker, der sætter sig ned og med glæde deler deres interesser med dig, som faktisk håber på, at du finder dem, og bliver en del af deres fællesskab. Det er en ligefrem og fantastisk måde at dykke ned i sine egne interesser, opdage helt nye af slagsen, og blive inspireret til at fordybe sig. Til selv at dykke ned i de her ting, jeg elsker og, måske, dele dem med verden. Eller i hvert fald mine venner, og dem, der læser den her blog.

Har du et (eller flere) podcast, du elsker? Jeg er altid frisk på en anbefaling, så smid det i en kommentar!

Advertisements

One thought on “Søndagstanker: Podcasts

  1. Jeg elsker også podcast og bruger dem som dig til at gøre praktiske opgaver lidt sjovere. Hvis jeg skal anbefale et podcast må det være ‘Witch, please’ som er et Harry Potter podcast, hvor to fantastiske professorer kritisk og humoristisk reflekterer og analyser Harry Potter fra et feministisk standpunkt. Det er vanvittig sjovt og utrolig lærerigt!

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s