“Girl Out of Water” af Laura Silverman

Girl Out of Water af Laura Silverman, udgivet: 2017, 350 sider, Sourcebooks Fire.

DSC_0195-1

Girl Out of Water er en ret charmerende fortælling om Anise, der må forlade sit elskede Santa Cruz, og sin surfing, for at tilbringe sommeren i Nebraska med sin far. Hendes tante har været ude for en ulykke og de må passe hendes børn.

Anise vil langt hellere tilbringe sin sommer ude i bølgerne med sine venner, der snart forlader Santa Cruz for at tage på college, men hun har også en loyalitet overfor sin familie, der trumfer hendes egne ønsker. Det var faktisk virkelig rart med en hovedperson, der ikke satte sine egne ønsker og lyster over alle andres følelser. Det er måske den ting, som den her roman gør allerbedst, og familie beskrivelserne er meget overbevisende. Anise er også en meget afrundet og hel karakter, der kæmper med at føle at hun har svigtet sine venner og samtidigt ikke ville svigte sin familie. Svigt er generelt et tema for bogen, og det kommer faktisk ret fint til udtryk.

Det viser sig selvfølgelig også at Nebraska har et par overraskelser, ikke mindst den charmerende Lincoln (med kun én arm), der introducerer Anise for en verden, hvor skating – ikke surfing – er hverdagen.

Pludselig er Anise fanget mellem to verdener: Nebraska og Santa Cruz. Og det bringer hendes dybeste frygt frem, frygten for at blive efterladt og frygten for at efterlade andre. Anises mor har altid vadet ud og ind af Anise og farens liv. Hun er væk et par år, kommer tilbage et par uger, og rejser væk igen. Og Anise er bange for hun bliver som moren. At hun har svigtet og efterladt sine venner i Santa Cruz.

Det er en ret fin problematik, specielt fordi den er så anderledes fra, hvad man normalt ser i romaner som denne. Men den skaber også et problem, fordi den måske er lidt søgt indimellem. Der er noget meget ægte og reelt over Anises følelser overfor sin mor og det svigt hun har oplevet det, men det blev ikke givet helt nok plads. Jeg fik følelsen af, at Silverman burde have valgt enten at skrive en kærlighedshistorie eller en historie, om en pige, der er bange for at svigte alle hun elsker.

De to kunne godt gå sammen, men her endte jeg i stedet med at føle ingen af de to historier fik den tid de fortjente. Og så virker det lidt urealistisk at Anise ikke selv kan se, at hun af nødvendighed er rejst fra Santa Cruz og hendes venner for en enkelt sommer, hvilket langt fra er det samme som hendes mor. Men på den anden side, hvis man har oplevet et så konstant svigt, så er frygten nok så overvældende, den er svær at se igennem.

Der er til gengæld en masse andet ved romanen, der gør den mere end værd at bruge en eftermiddag på. Alle karaktererne er helstøbte og interessante, og specielt Lincoln var jeg vild med. Det var også ret fantastisk med en handicappet love interest, og hans kemi med Anise var elektrisk. Jeg var vild med dem sammen. Og så er det setting og de elementer Silverman har inkluderet med til at give romanen et friskt pust. Anise og Lincolns passion for henholdsvis surfing og skating er med til at give historien et anderledes twist, og Silverman formår at beskrive begge ting med stor entusiasme og detaljerigdom.

Men den burde nok have forsøgt at gabe over et lidt mindre plot for det lykkes i sidste ende ikke helt at afrunde det tilfredsstillende nok. Det er selvfølgelig også en debutroman, og med det i tankerne, så er den meget velskrevet og flyder vildt godt. Hun falder i meget få klicheer og har nok originale ideer og skriver med nok indlevelse og varme til at jeg hellere end gerne vil læse noget fra hendes hånd igen.

DSC_0183-2

Jul i juli – The Christmas Song Book Tag

DSC_0237-1

Jeg blev tagget af Sille fra This Fictional Life til at være med i det her tag. Det blev oprindelig fundet og oversat af Luna fra Lunaskaffekrog. Det er godt nok ikke længere juli, men bedre sent end aldrig!

1. “You’re a Mean One Mr. Grinch”: Nævn en ondskabfuld karakter du ikke kan lade være med at elske.

Okay, jeg er ikke god til reelt onde karakterer. Jeg bryder mig bare ikke om dem, og holder cirka aldrig nogensinde af dem. De er onde. Jeg er helt blank. Måske Mefistofeles fra Faust. Han er en dæmon, men ret nice.

2. “All I Want for Christmas is You”: Hvilken bog håber du der ligger under juletræet?

En bog jeg virkelig, virkelig ønsker mig er den tredje og sidste roman i N.K. Jemisins The Broken Earth serie, The Stone Sky. Den er lige udkommet, og selvom jeg endnu ikke har læst den første eller anden bog i serien, så glæder jeg mig. Forhåbentlig kan jeg læse dem alle sammen lige efter hinanden, og helt fortabe mig.

3. “Rudolph the Red Nosed Reindeer”: Nævn en karakter som overlever store udfordringer og lærer at tro på sig selv.

Alec fra Luck in the Shadows. My sweet, sweet bisexual rogue ❤ Han lærer så meget om sig selv og verden.

4. “Santa Claus is Coming to Town”

a) Hvilken karakter ville være på “uartig”-listen?

Alle mændene fra alle Brontë søstrenes bøger.

b) Hvilken karakter ville være på “artig”-listen?

Jane Eyre. Jeg tror ikke, hun nogensinde i sit liv har gjort noget forkert. Og så har hun aldrig modtaget en gave før hun møder Rochester. Giv hende alle gaverne!

5. “Frosty the Snowman”: Hvilken bog smelter dit hjerte?

Simon vs. the Homo Sapiens Agenda af Becky Albertalli. Bare jeg tænker på den roman, bliver jeg helt varm om hjertet.

6. “Feliz Navidad”: Vælg en bog som foregår i et andet land, end der hvor du bor?

The Gentleman’s Guide To Vice and Virtue af Mackenzi Lee. Den foregår i hele Europa og jeg elskede den. Monty og Percy er ren kærlighed.

7. “It’s the Most Wonderful Time of the Year”: Hvilken juleagtig bog, bruger du til at sprede julestemningen?

Måske Little Women. Den kunne godt blive en juletradition. Og ellers har vi en børnebog hos min mor, der handler om nisser, der skal nå hjem til jul. Dét er den mest julede bog, jeg kender. Min bedstemor plejede at læse den højt for mig i december. Der er mange gode minder forbundet med den.

8. “Sleigh Ride”: Hvilken boglig karakter, ville du fejre julen sammen med?

Jeg tror, det kunne være ret fedt at tilbringe julen sammen med Lara Jean (fra To All The Boys I’ve Loved Before) og hele hendes familie. De virker bare så vidunderlige.

9. “Baby it’s Cold Outside”: Hvilken bog, som du ikke kunne lide, ville du sætte ild til, for at varme dig selv?

Alle bøgerne af Sarah J. Maas. Seriøst, dem alle sammen. Så er der vist også ild til hele natten.

10. “Do you hear what I hear”: Hvilken bog synes du alle bør læse?

The Hate U Give af Angela Thomas. Slaughterhouse-Five af Kurt Vonnegut. The Master and Margarita af Mikhail Bulgakov. The Left Hand of Darkness af Ursula Le Guin.

 

“Transfervindue” af Maria Gerhardt

Transfervindue af Maria Gerhardt, udgivet: 2017, Politikens Forlag.

DSC_0697-1

DSC_0702-1

Kroppen kendte til smerter, som kroppen ikke kunne bære.

Jeg kendte ikke noget til Maria Gerhardt før, pludselig, så var hun alle vegne, hun var døende. Og så var hun væk. Alligevel mærkede jeg tragedien i det. Hun var en person, jeg ville ønske, jeg havde vidst fandtes før hun var væk igen.

For der er ingen tvivl om, at hun har brændt med en styrke og et lys, som man ikke ofte ser. I hvert fald hvis artiklerne, indlæggene og kommentarerne om hende skal tros. Og hvis man skal tro det vidne hun har efterladt i blandt andet denne roman. Der om noget er energisk, ærlig, skarp og desperat. Ikke desperat i et forsøg på at blive husket, men desperat i et forsøg på at få kommunikeret det ud, hun gerne vil sige, og få det sagt korrekt.

Transfervindue fungerer som en slags afskedsbrev. Den indeholder al den vrede, afmagt og frustration, som kun en syg kvinde, der ellers burde have hele livet og kærligheden foran sig, kan føle. Og den indeholder al den skønhed, varme og kærlighed Gerhardt ved, hun må efterlade, som hun kan har et øjeblik, dette øjeblik, til at sige.

Det er en roman, der på meget få sider og med meget få ord, får sagt helt ufatteligt meget. Om livet, kærligheden, sygdommen, døden, hverdagen. Frygt, drømme og erkendelsen af, at der altså intet er tilbage at gøre, blandes og forvandles til denne utopiske fremstilling af sygdommen, hvor dystopien skjuler sig lige bag de klinisk hvide gardiner og i skufferne med medicinen.

Der er jo ingen utopi for de syge, intet sted de kan drage hen, der er automatisk bedre. Det sted er sammen med de raske, der går og har det fint. Der ikke ved, hvilket mirakel de bærer på. Utopien er dette mirakel, raskheden, der rammer nogle, og ikke rammer andre.

Det er jo et ulækkert sted at være, midt imellem liv og død. Det er jo ikke mærkeligt, at folk flygtede, sådan som jeg baskede med mine vinger, ækelt flagrende ind og ud af alle verdner. Der er to muligheder: Enten rejser man sig fra asken og løber et maraton. Det selvhelbredende menneske. Eller også er man tragedien.”

Nordsjælland som et gigantisk hospice for de døende er kun en drøm på ydersiden, for dem der ser ind. Gerhardts utopiske fremstilling er da også blot en måde at fremstille det skel, der automatisk opstår mellem dig, der er syg, og dem, du holder af. Mellem dig og resten af livet, hvor alt fortsætter som det altid har gjort, og hvor de får sværere og sværere ved at håndtere den syge.

Det rammer dybt og det rammer hårdt, for Gerhardt formår at finde præcis de rigtige ord. Dette univers er helt hendes eget, og med humor, skarpsindighed og en hektisk energi formår hun at dele sin smerte med læseren.

En bog som denne er noget af det fineste, hun kunne have efterladt os, der ikke kendte hende.

Det smukke i, at du aldrig finder en, der kan erstatte mig. Det smukke i, at du gør.

DSC_0732-1

DSC_0717-1

Læseliste til Louisiana Literature

DSC_0133-2

DSC_0144-1

Der er lige om lidt Louisiana Literature (fra d. 24-27 august), og jeg har planer om at dukke op fra fredag til søndag. Der er vildt mange fede forfattere på programmet, og jeg glæder mig helt latterligt meget til at se dem alle sammen.

Jeg har i den forbindelse bestilt en stak bøger hjem, som jeg håber at nå at læse de fleste af, inden jeg tager afsted. Så jeg er en lille smule forberedt på at se forfatterne i levende live, og fordi jeg kun har hørt gode ting om dem.

Alle romanerne bliver også min introduktion til de pågældende forfattere, så håber jeg finder nogle nye stemmer at forelske mig i.

Her er min Louisiana Literature læseliste. Jeg har læst de første tre og håber ellers at komme nogenlunde igennem resten:

Forhåbentlig kan jeg nå igennem alle de fire, jeg mangler. Jeg burde også sætte Paul Auster på listen, men jeg har kun hans nyeste roman 4321 på min kindle, og den når jeg simpelthen ikke igennem. Så han må vente lidt endnu. Beklager, Paul.

Er der nogle af jer, der også skal til Louisiana Literature? Sig til, så kan det være vi lige kan sige hej!

DSC_0139-1

DSC_0153-2

“What I Loved” af Siri Hustvedt

What I Loved af Siri Hustvedt, udgivet: 2003, 370 sider, Sceptre.

DSC_0804-1

DSC_0816-1

“‘But the really terrible question is this: What was it that I loved?‘”

Jeg synes egentlig What I Loved er best opsummeret med et citat fra romanen: “This will be our law – that we write our dailiness and our suffering very, very carefully.” Jeg føler, det er det, Siri Hustvedt har opnået med denne roman. Hun har beskrevet hverdagen og smerten meget, meget omhyggeligt, og med en helt vidunderlig indlevelse i sine karakterers liv.

What I Loved virker umiddelbart som en stille refleksion over kærlighed, venskab og familie. Om hvordan et venskab mellem to mænd forandrer deres liv for altid, om de kvinder, der er med til at forme dem, de familier, de starter og alt det, de sammen mister. Men romanen røber undervejs en smerte, der udfoldes mere og mere jo længere vi kommer ind i historien. Ikke kun én smerte, mange smerter. Alle de forskellige typer, der findes, og hvordan de væver sig sammen, bløder igennem alting, og destruerer det, der fandtes før, så man enten må genopbygge eller forlade det.

Det er også en langsom bog. Eller snarere, den giver sig tid til at være i bestemte øjeblikke og atmosfærer. Den zoomer helt ind på glæden og specielt smerten over at miste. Enten til døden eller til geografisk eller følelsesmæssig afstand. Det er en roman, der rummer en dyb, dyb sorg. Og ikke blot over dem, de mister, men også over dem, de har elsket. Dem, der viste sig at være uigenkendelige, når de blev observeret tæt nok på.

Rammen er to vennepar, som vi følger fra venskabets start og til de, årtier senere, splittes ad igen. Der er intet reelt plot. Der er blot observationer om deres liv, deres hverdag, deres interne forhold, og deres følelser, og senere bekymringener om deres børn. Hovedpersonen er Leo, og hans følelsesliv er den linse vi ser fortællingen folde sig ud igennem. Han er samtidigt også, på mange måder, den mindst interessante karakter. Men hans statiske kvalitet gør ham også perfekt egnet til centrum af romanen. Han forbliver, men alt omkring ham falder fra hinanden og ændres.

Der er også noget fascinerende over den nærmest umærkelige måde, han forandrer sig på. Ja, som de alle forandrer sig på. Enkelte gange sker det i gigantiske ryk, men oftest er det skridt for skridt. Det giver også romanen en flydende kvalitet. Når man når til slutningen, så er det en smule overraskende, hvor langt disse personer er kommet, og hvor meget der egentlig er sket siden begyndelsen. Der er hele tiden noget, der bobler under overfladen, en storm under opsejling, og det giver romanen en særegen kvalitet.

De fire hovedkarakterer er meget sympatiske, og det gav mig lyst til at læse videre. Samtidigt var jeg helt overbevist om, at alt ville blive værre for dem, jo mere jeg læste, så jeg havde også lyst til at lægge romanen fra mig. Dermed fange dem i det øjeblik, jeg forlod dem i. Jeg læste hele romanen på meget få dage i tilfælde af sidstnævnte impuls blev lidt for stor, og jeg ikke kunne vende tilbage til læsningen igen.

Det er en roman, der fortjener at blive læst færdig.

Hustvedt formår med et velovervejet sprog og et imponerende øje for detaljer at fortælle en historie, der reflekterer over noget helt fundamentalt i livet. Hvordan vi interagerer med dem, vi elsker, hvad der sker med os, når de forlader os, og den magt, de har over os, udelukkende fordi vi elsker dem. En gribende og intens roman.

I’ve always thought that love thrives on a certain kind of distance, that it requires an awed separetness to continue. Without that necessary remove, the physical minutiae of the other person grows ugly in its magnification.

DSC_0833-1

Tilbageblik: Juli

DSC_0843-1

DSC_0528-1

Bøger, jeg fik læst: 6.

Bøger, jeg anskaffede mig: 8. Jeg fik Transfervindue af Maria Gerhardt i tidlig fødselsdagsgave og så købte jeg What I Loved af Siri Hustvedt, da hun kommer til Danmark snart, og jeg gerne vil have læst lidt af hende inden. Jeg købte også en række brugte Agatha Christie bøger, fordi Christie er det bedste at læse, når man ikke har lyst til at læse overhovedet. Til min kindle fik jeg Girl Out of Water af Sarah Silverman, som jeg længe har tænkt, jeg ville læse.

Bøger, jeg skaffede mig af med: 0 (så vidt jeg husker).

Mest mindeværdige læseoplevelse: The Bloody Chamber and Other Stories af Angela Carter. Den var helt fænomenal, og jeg blev fuldstændigt opslugt af dens mørke, sensuelle fortællinger om seksualitet og mødet med det monstrøse. Jeg kom til gengæld også til at spilde te på den, da jeg skulle tage billeder til anmeldelsen. Suk.

Livet udover bøgerne: Det er typisk, at lige den måned, hvor jeg faktisk har haft færrest planer også er den måned, hvor jeg har fået læst allermindst. Jeg mødtes midt på måneden med nogle venner, og så spillede vi bordrollespil hele aftenen. Vi spillede Everyone Is John og Actual Cannibal Shia Labeouf. Begge er spil, designet til at have det sjovt og finde på langt ude historier. De kan anbefales, og er meget lette at sætte sig ind i. Vi holdt også fælles fødselsdag for mig og min bror. Han blev 24 og jeg bliver 26, så vi blev 50. Det var en vildt hyggelig dag, også selvom det så betyder kun min mor er hjemme på min faktiske fødselsdag, ha. Og så tilbragte jeg en vidunderlig dag med min mor, en af mine veninder og hendes mor ved Danmarks vestkyst, hvor vi kørte rundt og så deres yndlingssteder og spiste frokost ved en idyllisk kirke. Det var en fantastisk dag.

(Læse)mål for august: Der sker en helt masse literære ting i august. Der er både et par events med Authors in Aarhus, hvor Yu Hua (d. 23/8) og Siri Hustvedt (d. 28/8) kommer og taler. De kommer også begge til Louisiana Literature, der foregår i samme periode, og som jeg stærkt regner med at dukke op til. Hvis du også skal med, så sig til! På Louisiana kommer også Zadie Smith, Colson Whitehead, Vigdis Hjort, Édouard Louis, Svetlana Aleksievitj, Paul Auster, osv. Jeg har købt en masse af deres bøger, så dem jeg ikke har læst endnu, når jeg forhåbentlig igennem inden d. 24. Det betyder også min Summer of Reading Women kommer en lille smule på pause, men det er for en god sag. Glæder mig ufattelig meget til Louisiana, synes virkelig det er et helt fantastisk program.

 Her er en liste over de bøger, jeg fik læst:

DSC_0848-1

DSC_0841-1

Anbefalinger #10

anbefalinger-1

Jeg er lige pt. på højskole, hvor jeg lærer at skrive manuskripter til film og tv. Hvem ved, måske er det der fremtiden ligger. Der er åbenbart en mangel på manuskriptforfattere, så måske er det ikke en helt dårlig idé. Men bare fordi jeg er ude og forbedre mig selv, så skal I da ikke snydes for en omgang månedlige anbefalinger.

  • Dream Daddy. Det er et spil, nærmere betegnet en dating simulator, hvor man spiller som en hot single dad, der flytter til et nyt nabolag, der er befolket af 7 andre hot dads, som man så kan date og til sidst udvælge, hvilken dad man vil tilbringe resten af sit liv med. Det er virkelig sjovt, sødt, og ufattelig velskrevet. Det er oprigtigt morsomt og sindssygt charmerende, så det er værd at bruge 112kr på, hvis man har en dårlig dag og mangler lidt kærlighed.
  • The Magnus Archives. Jeg ved godt, jeg hele tiden anbefaler jer podcasts, men jeg har ikke tænkt mig at stoppe foreløbigt, og det her podcast er virkelig et lyt værd. Det er et horror/mystery podcast. The Magnus Archive er et arkiv, der indsamler vidnesbyrd om møder med overnaturlige fænomener og skabninger. Hvert afsnit er ca. 20-30 minutter og består oftest af at hovedarkivaren læser et vidnesbyrd højt, og bagefter kommenterer kort på det. Der er også en større historie bag det hele, der langsomt dukker op. Jeg blev vildt afhængig og lyttede til det hele på to uger, så nu må jeg vente en uge hver gang på et nyt afsnit, som en normal person. Det er super creepy, vildt godt skrevet og overraskende originalt. Er man til horror kan jeg kun anbefale det!
  • Mord i Wales (Hinterland på engelsk). Det er en krimiserie, der er tilgængelig på Netflix og den er herre god. Jeg er ret vild med krimier generelt, men den her er vildt flot, skuespillet er imponerende, historierne er overraskende og der er knald på detaljerne. Det er en serie, der får lov at gå langsomt, hvor alt ikke skal forklares og hvor det visuelle spiller lige så stor en rolle, som det, der faktisk bliver sagt. Den er helt fantastisk, selvom den også er forholdsvis dyster. Den er perfekt til en regnfuld dag, og dem har vi jo haft et par af for tiden, ha.