Tilbageblik: Juli

DSC_0843-1

DSC_0528-1

Bøger, jeg fik læst: 6.

Bøger, jeg anskaffede mig: 8. Jeg fik Transfervindue af Maria Gerhardt i tidlig fødselsdagsgave og så købte jeg What I Loved af Siri Hustvedt, da hun kommer til Danmark snart, og jeg gerne vil have læst lidt af hende inden. Jeg købte også en række brugte Agatha Christie bøger, fordi Christie er det bedste at læse, når man ikke har lyst til at læse overhovedet. Til min kindle fik jeg Girl Out of Water af Sarah Silverman, som jeg længe har tænkt, jeg ville læse.

Bøger, jeg skaffede mig af med: 0 (så vidt jeg husker).

Mest mindeværdige læseoplevelse: The Bloody Chamber and Other Stories af Angela Carter. Den var helt fænomenal, og jeg blev fuldstændigt opslugt af dens mørke, sensuelle fortællinger om seksualitet og mødet med det monstrøse. Jeg kom til gengæld også til at spilde te på den, da jeg skulle tage billeder til anmeldelsen. Suk.

Livet udover bøgerne: Det er typisk, at lige den måned, hvor jeg faktisk har haft færrest planer også er den måned, hvor jeg har fået læst allermindst. Jeg mødtes midt på måneden med nogle venner, og så spillede vi bordrollespil hele aftenen. Vi spillede Everyone Is John og Actual Cannibal Shia Labeouf. Begge er spil, designet til at have det sjovt og finde på langt ude historier. De kan anbefales, og er meget lette at sætte sig ind i. Vi holdt også fælles fødselsdag for mig og min bror. Han blev 24 og jeg bliver 26, så vi blev 50. Det var en vildt hyggelig dag, også selvom det så betyder kun min mor er hjemme på min faktiske fødselsdag, ha. Og så tilbragte jeg en vidunderlig dag med min mor, en af mine veninder og hendes mor ved Danmarks vestkyst, hvor vi kørte rundt og så deres yndlingssteder og spiste frokost ved en idyllisk kirke. Det var en fantastisk dag.

(Læse)mål for august: Der sker en helt masse literære ting i august. Der er både et par events med Authors in Aarhus, hvor Yu Hua (d. 23/8) og Siri Hustvedt (d. 28/8) kommer og taler. De kommer også begge til Louisiana Literature, der foregår i samme periode, og som jeg stærkt regner med at dukke op til. Hvis du også skal med, så sig til! På Louisiana kommer også Zadie Smith, Colson Whitehead, Vigdis Hjort, Édouard Louis, Svetlana Aleksievitj, Paul Auster, osv. Jeg har købt en masse af deres bøger, så dem jeg ikke har læst endnu, når jeg forhåbentlig igennem inden d. 24. Det betyder også min Summer of Reading Women kommer en lille smule på pause, men det er for en god sag. Glæder mig ufattelig meget til Louisiana, synes virkelig det er et helt fantastisk program.

 Her er en liste over de bøger, jeg fik læst:

DSC_0848-1

DSC_0841-1

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s