“Mrs. Dalloway” af Virginia Woolf

Mrs. Dalloway af Virginia Woolf, originalt udgivet: 1925, 146 sider, Wordsworth Classics.

DSC_0234-1

Jeg ved aldrig, hvad jeg skal sige om Virginia Woolfs værker. Men jeg elsker hende, og jeg elsker Mrs. Dalloway, værket og karakteren. Der er noget sælsomt og ubegrænset vidunderligt over denne roman, over dens tragedie, skønhed og forførende atmosfære af nostalgi og tidløshed.

Måske elsker jeg den sådan, fordi her, lige her, formår Woolf at tage den trivielle hverdag og ophøje den til den kollage af følelser, opdagelser, erkendelser og forandringer den faktisk er. Den fanger det, livet er. Det er ikke en sentimental roman, men den er fuld af følelser. Som livet jo er. Hver dag, hver eneste dag, hele vejen igennem.

Der er kærligheden. Til manden, hun har giftet sig med, til den mand, hun kunne have valgt, og til den kvinde, det ikke var muligt at vælge. Der er fortrydelse, bitterhed, lettelse, accept og tusind andre følelser i spil hele tiden. Vi kommer igennem det hele gennem den ene eller den anden karakter, som vi følger på en enkelt, solrig dag i juni. Som de shopper, skriver breve, sover i parken, og slår sig selv ihjel.

Det er også en roman, der foregår på kanten af det Britiske Imperiums ruin og i efterdønningerne af første verdenskrig. Mrs. Dalloway køber blomster i en by og et land, der står på den anden side af et dybt traume. Et traume, det aldrig rigtigt kommer sig over, og Woolf, der udgiver romanen i 1925, kan ikke vide, at der venter endnu en krig i horisonten. Men traumet manifesterer sig i Septimus, der blandt disse glade parkgængere og almindelige folk, stadig ser de døde. Septimus, der ikke kan lægge dem bag sig, men må rable om livet, døden og sandheden, mens lægen fortæller ham, han intet fejler.

Alt imens Mrs. Dalloway forbereder sin fest og hendes gæster undrer sig over livet, som det var og som det er blevet til. Som alle Woolfs værker, så er det en introspektiv roman, der ser på menneskets væsen i forskellige tilstande, og de momenter, der tager os fra én følelse til den næste, fra erkendelse til erkendelse, og sindstilstand til sindstilstand. Og specielt kvinden, som hun bliver set på af mænd. Clarissa Dalloway er, som titlen antyder, hele romanens centrum. Selv når hun ikke er til stede, så er hun den, det hele handler om. Fordi der tænkes på hende af andre karakterer eller af læseren.

Det er specielt hendes identitet, hvordan hun ser sig selv og hvordan hun ses af andre. Hun er også langt den mest komplekse karakter, og hun veksler mellem at elske livet og glædes over de mindste ting, til at mærke vægten af tiden og de følelser, der aldrig blev udlevet. Hun virker, umiddelbart, overfladisk, men der er en overvældende dybde og nuance i hende, der i glimt og udsøgte sætninger kommer til udtryk. Hun er mere end blot værtinde, kone, bekendt, tidligere flamme, mor osv. Hun er alt dette og endnu mere. Mrs. Dalloway, værk og karakter, er en symfoni af betydning og mening.

Den er også en fryd at læse, selvom det kræver et specielt fokus. At læse Woolf er som at bevæge sig i en bølge. Den falder på stranden, trækker sig tilbage, falder igen, trækker sig tilbage. Det er den følelse af bevægelse, jeg får, når jeg læser hende. Det er den måde, synes jeg, hendes sprog og hendes karakterer bevæger sig igennem historien, som en bølge. Denne helt specielle rytme, der på en og samme tid står stille og er i konstant bevægelse.

Jeg kan godt forstå, hvorfor Mrs. Dalloway ses som en af hendes største romaner. Den indfanger noget helt ekstremt menneskeligt uden at trivialisere det. Denne gave til at ophøje – eller snarere korrekt forstå og beskrive – den allermindste menneskelige sindsbevægelse er imponerende og fanger mig gang på gang.

Jeg er berørt, altid, over Woolfs evne til at indfange livets kompleksitet, dets glæder og dets enorme sorger, uden at overdrive eller overskrive det. Det får lov til blot at være, at eksistere i ord, og jeg forstår ikke, hvordan hun formår det.

Jeg har elsket alt, jeg har læst af Woolf. Men Mrs. Dalloway nok mest af alle, selvom To The Lighthouse potentielt er den mere fuldendte roman. Mrs. Dalloway rørte bare noget andet i mig. Det var en anden oplevelse. En åbenbaring af en slags, af Woolfs unikke talent, af litteraturens magt, af hverdagens kompleksitet. Af at være menneske på en solrig dag i juni, i skyggen af krigen og kærligheden. Hvor nogle finder glæde i “simply life” og andre går til fordi der intet simpelt er over livet. Ærlig talt et mesterværk af en roman.

DSC_0217-1

Advertisements

2 thoughts on ““Mrs. Dalloway” af Virginia Woolf

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s